Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Kommunen i [K1] afslog den 19. januar 2023 en landzonetilladelse til etablering af et botilbud/behandlingsinstitution på ejendommen [A1], [by1]. Afslaget blev begrundet med, at det ansøgte opholdssted blev betragtet som et behandlingssted, der krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at institutionen ville påvirke det omkringliggende område væsentligt og medføre gener for naboerne, og at placeringen i et tæt parcelhuslignende kvarter ikke var hensigtsmæssig.
Ejendommen ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2019 for [K1]. Den er omfattet af kommuneplanramme nr. NALS BE1, Afgrænset landsby, [A2], som udlægger området til blandet bolig og erhverv med specifik anvendelse som landsbyområde.
Det ansøgte botilbud er tiltænkt tre unge i alderen 18-35 år med autismespektrumforstyrrelser, mental udviklingshæmning samt psykiske og sindslidelsesdiagnoser. Det blev oplyst, at beboerne er selvhjulpne, ikke kræver personlig pleje, ikke har kriminel fortid, og at medicin styres af egen læge, men udleveres af personalet. Der vil være seks ansatte i døgndrift på ejendommen. Værkstedet på ejendommen skal anvendes til aktiviteter som blomsterbinding, pileflet og samling af fuglehuse.
Adressaten klagede over afgørelsen, idet de anførte, at der ikke var tale om et behandlingssted, men et socialpædagogisk opholdssted. Klageren fremhævede, at beboernes længerevarende ophold ikke ville medføre nævneværdig øget trafik eller øget risiko for kriminalitet, og at det ansøgte ikke stred mod kommuneplanrammen eller landskabelige hensyn. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt forholdet krævede landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelse om afslag på landzonetilladelse, da nævnet fandt, at det ansøgte ikke krævede landzonetilladelse. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Det er et retligt spørgsmål, om det ansøgte kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet lagde vægt på, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. En ændring i anvendelsen af en ejendom i landzone kræver som udgangspunkt landzonetilladelse, jf. . Praksis skelner mellem egentlige behandlingsinstitutioner, som kræver tilladelse, og socialpædagogiske opholdssteder eller bosteder, som ikke nødvendigvis gør. Vurderingen afhænger af, om anvendelsen er et boligformål med længerevarende ophold, og om eventuel behandling er af socialpædagogisk karakter frem for egentlig lægelig, medicinsk eller terapeutisk behandling.
Planklagenævnet fandt, at der ikke var tale om en intensivering af ejendommens anvendelse, der krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at:
Da nævnet vurderede, at det ansøgte var umiddelbart tilladt, tog det ikke stilling til de øvrige klagepunkter. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenEn ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus til entreprenørvirksomhed samt etablering af en oplagsplads på ca. 300 m² på en landbrugsejendom i Hillerød. Afslaget blev givet med henvisning til, at den ændrede anvendelse ikke kunne godkendes efter Planloven § 37, stk. 1 for overflødiggjorte landbrugsbygninger, og at oplagspladsen ikke kunne etableres efter Planloven § 37, stk. 3. Kommunen gav ligeledes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til begge forhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 8,3 ha beliggende i landzone. Den omfatter et stuehus og flere maskinhuse, hvoraf bygning 2 (maskinhus) oprindeligt blev opført som nødvendig for landbrugsdriften. Området omkring ejendommen er primært åbent marklandskab, levende hegn og enkelte gårde. Ejendommen ligger for enden af en ca. 1,1 km lang grusbelagt privat fællesvej, der også betjener 5-6 andre ejendomme. Området er udpeget som potentielle økologiske forbindelser, bevaringsværdigt landskab og område med specifik geologisk bevaringsværdi i kommuneplan 2017 for Hillerød Kommune. Kommuneplanen fastsætter retningslinjer om, at landområdet skal friholdes for byfunktioner, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri.
Styrelsen for Patientklager frikender rehabiliteringsplads for kritik i sag om smertelindring af døende patient.
Kvaliteten på bosteder bør være det styrende pejlemærke, hvis ikke beboernes liv skal betragtes som et produkt og deres trivsel som en vare. Kun sådan kan vi sikre, at alle bosteder lever op til deres ansvar, skriver Tea Torbenfeldt Bengtsson i et debatindlæg bragt i Altinget.
Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.
Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.
Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afslag på etablering af helårsbeboelse og erhverv i tidlige...
Læs mereSønderborg Kommune traf den 24. juni 2019 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal på en ...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.)
