Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til maskinhus i Sønderborg Kommune

Vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte maskinhal ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsejendommen. Nævnet lagde til grund, at der ikke var tale om et erhvervsmæssigt dyrehold, da hesteholdet med kun 4 heste ikke indgik i en kommerciel stutteridrift. Der var heller ingen oplysninger om planteavl på ejendommen, og klagerens behov for halmvogne skyldtes køb af halm hos tredjemand.

Nævnet bemærkede, at byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, normalt ikke kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1. Dog skal aktiviteten have en erhvervsmæssig karakter af et vist omfang, og byggeriet skal være proportionalt med den landbrugsmæssige produktion. Nævnet fremhævede, at de eksisterende bygninger på ejendommen (ca. 200 m² driftsbygning og 81 m² halvtag) allerede blev brugt til opbevaring af materiel, der ikke kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdrift, herunder hestetrailer og trailer med musikudstyr. Planer om at købe yderligere jord blev ikke inddraget i vurderingen, da der ikke forelå konkrete og aktuelle oplysninger herom.

Vurdering af sagsbehandling og lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde sat det lovpligtige skøn under regel. Kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering baseret på ejendommens størrelse og det opbevarede materiel.

Vedrørende klagerens henvisning til lighedsgrundsætningen og en tidligere tilladelse til en lignende bygning i området, bemærkede nævnet, at lighedsgrundsætningen indebærer, at kommunen ikke må udøve usaglig forskelsbehandling. Imidlertid fandt nævnet, at der under alle omstændigheder ikke kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte efter planlovens landzonebestemmelser. Derfor fandt nævnet ikke anledning til at tage stilling til klagepunktet om den tidligere tilladelse eller kommunens dokumentationskrav.

Konklusion

Planklagenævnet konkluderede, at opførelsen af den ansøgte maskinhal ville stride mod de hensyn, der skal varetages ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser, herunder hensynet til at undgå byggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugserhvervet. Nævnet lagde vægt på størrelsen af de eksisterende bygninger, ejendommens størrelse og den potentielle præcedensvirkning af en tilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Tidligere sag og klage

Det er anden gang, ejeren søger om tilladelse til en stor bygning på samme placering. Planklagenævnet ændrede i 2019 en tidligere tilladelse til en ridehal på 1.357 m² på samme ejendom til et afslag.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ringkøbing-Skjern klagede over den nye afgørelse og tilsluttede sig kommunens administrations indstilling om, at maskinhuset ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift. Klageren fremhævede, at tilladelsen ville fravige Planlovens § 35, stk. 1 og intentionen om at friholde det åbne land for unødvendig bebyggelse, og at den ville kunne danne præcedens. Kommunen fastholdt sin tilladelse uden yderligere bemærkninger.

Planklagenævnet vurderede sagen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 om landzonetilladelser og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 om undtagelser for erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger. Nævnet lagde vægt på, at en bygning skal benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen og have et vist omfang for at være erhvervsmæssigt nødvendig. Proportionalitet mellem byggeriets størrelse og den landbrugsmæssige produktion er afgørende, ligesom eksisterende bygninger på ejendommen.