Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 12. januar 2023, der afslog en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af et udvidet haveareal, et skur, hegn, beplantning og et bålsted inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Solrød Strand. Kystdirektoratet havde samtidig meddelt påbud om fjernelse af forholdene og genopretning af arealet til naturlig tilgroning. Ejendommen ligger i byzone med direkte adgang til Køge Bugt og er delvist omfattet af en reduceret strandbeskyttelseslinje. Sagen blev indledt efter henvendelser fra Solrød Kommune om tilstandsændringer på ejendommen. Kystdirektoratet havde tidligere partshørt de tidligere ejere, men efter ejerskifte blev de nuværende ejere partshørt og ansøgte om lovliggørende dispensation.
Kystdirektoratet vurderede, at det omhandlede areal ikke kunne anses for et lovligt etableret haveareal fra før 1. januar 1968, da det fremstod tilgroet og uden havepræg på luftfotos fra 2006 og 2017. De ansøgte faciliteter var etableret uden for den lovligt etablerede have og skulle derfor behandles efter den restriktive dispensationspraksis i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1.
Kystdirektoratet fandt, at udvidelsen af havearealet, hegnet, beplantningen og skuret fremstod markant i kystlandskabet og medførte en negativ påvirkning af oplevelsen heraf. Direktoratet bemærkede, at der var alternative placeringsmuligheder for skuret og bålstedet uden for strandbeskyttelseslinjen eller inden for den lovligt etablerede have. Hensynet til at holde hunde inde på matriklen blev ikke anset for en særlig omstændighed, der kunne begrunde dispensation. Direktoratet afviste desuden, at der var sket myndighedspassivitet, da der ikke var givet anledning til at tro, at forholdene var lovlige.
Klageren anførte, at forholdene var etableret ved overtagelsen af ejendommen, og at klageren ikke var bekendt med, at de var ulovlige. Klageren henviste til, at de tidligere ejere havde fået den opfattelse, at sagen var lukket. Klageren påpegede også, at flere andre ejendomme i området havde lignende forhold, og at hegnet var vigtigt for at holde klagerens tre hunde inde på matriklen. Endvidere fremhævede klageren, at et nyt hus på grunden ville reducere det tilgængelige haveareal på den anden side af huset.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 12. januar 2023 om afslag på lovliggørende dispensation til bibeholdelse af det udvidede haveareal, skur, hegn, beplantning og bålsted inden for strandbeskyttelseslinjen.
Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, med det formål at friholde strandene og kystområderne mod indgreb.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at det omhandlede areal ikke var en lovligt etableret have fra før 1. januar 1968. Dette blev understøttet af luftfotos fra 2006 og 2017, der viste, at området fremstod tilgroet og uden havepræg, og at det ikke havde været undergivet kultivering eller vedligeholdelse siden 1968. Derfor skulle de ansøgte forhold behandles efter den almindelige restriktive dispensationspraksis i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, da de udgjorde tilstandsændringer, der krævede dispensation.
Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde vægt på den meget kystnære placering, og at de ansøgte forhold visuelt og anvendelsesmæssigt ville påvirke kystlandskabet negativt, hvilket stred mod strandbeskyttelseslinjens formål. Derudover var der alternative placeringsmuligheder for bålsted og skur på den del af matriklen, der var lovligt etableret have. Formålet med de ansøgte forhold, der tjente klagerens private anvendelse, blev ikke anset for et nødvendigt formål, der skulle gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse. Hensynet til at indhegne hunde blev ikke anset for et hensyn, der varetages af strandbeskyttelseslinjen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Kystdirektoratet ikke havde fortabt retten til at kræve forholdene lovliggjort som følge af myndighedspassivitet. Klageren blev først bekendt med sagen i september 2022, og den tidligere sagsbehandling mod de tidligere ejere kunne ikke give klageren en berettiget forventning om, at forholdene ikke ville blive krævet lovliggjort. Nævnet var heller ikke bundet af eventuel praksis fra førsteinstansen eller lignende forhold på andre ejendomme, da der ikke var indkommet oplysninger om tilsvarende sager om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
KystdirektoratetArtiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
Kystdirektoratet
Sagen omhandler et sandplateau på en ejendom i Halsnæs Kommune, der ligger i første række til Hesselø Bugt og delvist er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er et tæt bebygget sommerhusområde, hvor strandbeskyttelseslinjen er reduceret til cirka 30 meter.
Kystdirektoratet meddelte afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation til et cirka 50 m² stort sandplateau. Plateauet er placeret på et kystbeskyttelsesanlæg mellem sommerhuset og vandet, indrammet af en lav træramme og beplantet med marehalm. Kystdirektoratet vurderede, at sandplateauet udgjorde en ulovlig tilstandsændring, der krævede dispensation, og at det første gang fremgik af luftfotos fra 2014. Direktoratet fandt ikke, at plateauet var placeret i en lovligt etableret have, og det var derfor ikke omfattet af lempelserne i . Derudover vurderede direktoratet, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation efter den restriktive dispensationsadgang i , da en dispensation ville påvirke kyststrækningen væsentligt og medføre en uønsket præcedensvirkning.
Administrationsgrundlaget for søterritoriet danner grundlag for forvaltningen af havet i forhold til anlæg og aktiviteter, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere anbringender:
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation fra [Naturbeskyttelseslove...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mereAfgørelse om afslag på lovliggørende dispensation indenfor strandbeskyttelseslinjen
