Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation for sandplateau inden for beskyttelseslinje

Sagen omhandler et sandplateau på en ejendom i Halsnæs Kommune, der ligger i første række til Hesselø Bugt og delvist er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er et tæt bebygget sommerhusområde, hvor strandbeskyttelseslinjen er reduceret til cirka 30 meter.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation til et cirka 50 m² stort sandplateau. Plateauet er placeret på et kystbeskyttelsesanlæg mellem sommerhuset og vandet, indrammet af en lav træramme og beplantet med marehalm. Kystdirektoratet vurderede, at sandplateauet udgjorde en ulovlig tilstandsændring, der krævede dispensation, og at det første gang fremgik af luftfotos fra 2014. Direktoratet fandt ikke, at plateauet var placeret i en lovligt etableret have, og det var derfor ikke omfattet af lempelserne i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Derudover vurderede direktoratet, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation efter den restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, da en dispensation ville påvirke kyststrækningen væsentligt og medføre en uønsket præcedensvirkning.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere anbringender:

• Etableringen af sandplateauet udgjorde ikke en tilstandsændring i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, da det var en naturlig følge af kystsikringen.
• Plateauet havde eksisteret længe før 2014 og var blot en retablering efter sammenstyrtning af kystsikringen.
• Plateauet var ikke synligt fra stranden eller vandet og påvirkede ikke kystlandskabet væsentligt.
• Der var ingen risiko for præcedensvirkning ved en dispensation.
• Skrænten, hvorpå plateauet var placeret, udgjorde en lovligt etableret have i lovens forstand og var omfattet af undtagelsesreglen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, da det lå inden for 15 meter fra huset.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til sandplateauet.

Vurdering af tilstandsændring og etableringstidspunkt

Nævnet vurderede, at etableringen af sandplateauet udgjorde en tilstandsændring, der krævede dispensation, da der var foretaget terrænregulering ved påfyldning af sand i en træramme og beplantning. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at sandplateauet først var etableret i 2014, da det fra dette tidspunkt fremstod som et selvstændigt terrasselignende plateau, der adskilte sig fra den omgivende skrænt.

Vurdering af haveareal og dispensationsadgang

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klagers ejendom ikke i sin helhed kunne opfattes som haveareal i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 4. Kun området landværts skræntens top blev betragtet som en "lovlig etableret have" og dermed undtaget fra forbuddet mod tilstandsændringer i Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1. Skræntarealerne manglede den fornødne grad af kultivering og havekarakter og var derfor fuldt omfattet af forbuddet mod beplantning og terrænændringer. Den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1 fandt derfor ikke anvendelse.

Vurdering af dispensation efter restriktiv praksis

Forholdet skulle vurderes ud fra den almindelige dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, som administreres meget restriktivt. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation til bibeholdelse af sandplateauet. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis, at sandplateauet lå på og udover selve kystskrænten, og at det med sin størrelse på 50 m² og trækonstruktion fremstod markant i kystlandskabet. Desuden blev den uønskede præcedensvirkning, en dispensation ville kunne medføre, tillagt vægt.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 3.