Planklagenævnets afgørelse om dispensation til opførelse af tiny house i Bramming

Vedrørende Lokalplan nr. 06.81.02 § 8, stk. 2 om bebyggelsens ydre fremtræden, fandt Planklagenævnet, at formuleringen manglede den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves. Bestemmelsen var for skønsmæssig, og det var uklart, hvilken udformning der ville give en god helhedsvirkning. Derfor var forholdet umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse og krævede ikke dispensation, jf. Planloven § 19.

Derimod fandt nævnet, at placeringen af det ansøgte tiny house 16 meter fra vejskel var i strid med Lokalplan nr. 06.81.02 § 7, stk. 3, som kræver en afstand på 5 meter. Dette forhold krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

Planklagenævnet vurderede, at kommunens dispensation fra Lokalplan nr. 06.81.02 § 7, stk. 3 ikke var i strid med planens principper, da der var tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke var specifikt henvist til i formålsbestemmelsen. Selvom formålsbestemmelsen nævner randbebyggelse, lå bygningen inden for byggefeltet og dannede en

Forløbet før kommunens afgørelse

Kommunen modtog den 26. september 2018 en ansøgning om dispensation til opførelse af yderligere 14 boliger i delområde III. Efter en nabohøring i april 2019, hvor der indkom tre høringssvar vedrørende bebyggelsesprocent, tæthed og trafik, gav kommunen byggetilladelse den 27. maj 2019. Den formelle dispensationsafgørelse blev dog først truffet den 15. august 2019.

Kommunens begrundelse for dispensationen

Kommunen vurderede, at byggeprojektet var i overensstemmelse med lokalplanens overordnede principper om en åben struktur. Kommunen lagde vægt på, at det samlede bebyggede areal ikke oversteg lokalplanens og bygningsreglementets rammer. Vedrørende tæthed blev det anført, at husene var placeret længere væk end på illustrationsplanen, og at der var tilstrækkelig afstand mellem blokkene. Kommunen definerede desuden 12 af de 14 rækkehuse som gårdhavehuse på grund af forskydninger og hækbeplantning. Kommunen forventede ikke en væsentlig forøgelse af trafikken, da de mindre boliger forventedes at tiltrække et segment med færre biler.

Klagepunkter og kommunens bemærkninger

Klagerne anførte, at de 14 nye boliger var i strid med lokalplanens § 7, stk. 5, da der allerede var givet tilladelse til 18 boliger i delområde III, hvilket var det maksimale antal ifølge lokalplanen. De mente, at dispensationen var en vidtgående afvigelse, der krævede en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Klagerne påpegede også, at kommunen ikke havde forholdt sig til kravet om gårdhavehuse og 3 meter brede skelhegn, jf. lokalplanens § 9, stk. 3. Endvidere gjorde klagerne gældende, at kommunen havde behandlet en tilsvarende byggesag i delområde IV uensartet, hvilket var i strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen afviste dette og anførte, at den tidligere sag ikke var en dispensationssag, men en sag hvor bygherren ændrede projektet for at overholde lokalplanen. Klagerne kritiserede også begrundelsen for dispensationen og anførte, at de ikke var blevet orienteret om afgørelsen med klagevejledning efter nabohøringen.