Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Lolland Kommunes afgørelse om registrering af en beskyttet sø på matr. nr. [m1]. Klagen blev indbragt af ejendommens ejer den 23. januar 2023. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.
Det omhandlede areal er beliggende i den sydvestlige del af en landbrugsejendom i Lolland Kommune, tæt på bygningerne. Arealet lå tidligere i en markant terrænlavning og er vejledende registreret som en ca. 300 m2 stor § 3-beskyttet sø i Danmarks Miljøportal, Arealinfo.
Lolland Kommune afgjorde den 13. januar 2023, at en del af matr. nr. [m1] er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 som sø. Kommunen baserede sin afgørelse på tolkning af luftfotos, der viste, at en sø efter mange års tilstedeværelse forsvandt fra ejendommen i 2013. Søen blev opmålt til ca. 210 m2, hvilket begrundede dens beskyttelsesstatus. Kommunen bemærkede, at der ikke var givet dispensation til nedlæggelsen, og at vilkår fra andre tilladelser ikke fritager for overholdelse af naturbeskyttelsesloven.
Klager anførte, at lavningen på gårdspladsen tidligere blev aktivt fyldt med vand til hestebrug, men at søen er forsvundet naturligt efter overgang til maskiner, og lavningen er sprunget i skov. Klager påpegede, at luftfotos fra 2002, 2004, 2006, 2008, 2010 og 2012 ikke viste vandspejl, og at området var under tilgroning. Klager fremhævede også, at kommunen i 2013 krævede, at tagvand skulle ledes til et forsinkelsesbassin, hvilket forhindrer vand i lavningen. Klager oplyste, at der ikke har været vand siden 2010, og at en vaskeplads er etableret på stedet i 2021, som er blevet rost ved miljøtilsyn.
Lolland Kommune fastholdt, at søen var vandfyldt omkring naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992, og at topografiske kort indikerer, at søen har eksisteret i over 100 år og sandsynligvis er naturligt opstået. Kommunen erkendte, at søen gradvist er groet til efter 1999, men afviste, at luftfotos fra 2013 og tidligere viste, at søen var forsvundet, da de kun viste tilgroning, ikke fravær af vand under vegetationen. Kommunen bemærkede, at klagers egen oplysning om vand i søen frem til 2010 understøttede deres vurdering. Kommunen afviste også, at krav om forsinkelsesbassin for nyt tagvand fritog for naturbeskyttelsesloven, og at vaskepladsen, som Landbrugsstyrelsen er myndighed for, ikke ændrede søens beskyttelsesstatus.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Lolland Kommunes afgørelse om registrering af den beskyttede sø.
Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, som fastslår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer over 100 m2, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Vejledningen om beskyttet natur præciserer, at bestemmelsen omfatter både naturligt forekommende og menneskeligt påvirkede vandområder, og at lang kontinuitet understøtter beskyttelse. Nævnet tillægger luftfotos betydelig vægt, hvis de muliggør en fagligt forsvarlig vurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lolland Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at terrænforhold og tolkning af luftfotos utvetydigt viste en søs tilstedeværelse frem til omkring 1999. Nævnet var enig i, at søen generelt fremstod med vandflade, og at dens langvarige eksistens sandsynliggjorde et naturligt dyre- og planteliv. Selvom søen fremstod tilvokset i luftfotos fra 2002 og frem, kunne nævnet ikke afvise, at der stadig var vandflade og et karakteristisk dyre- og planteliv under vegetationen, da visse træer og buske kan vokse i våde områder. Terrænkort fra 2007 bekræftede lavningen, og nævnet havde ingen indvendinger mod kommunens opmåling af søen til 210 m2. Nævnet vurderede, at den eneste væsentlige ændring efter 1999 og frem til opfyldningen i 2013 må antages at være, at den naturligt blev tilvokset i træer og buske, hvilket ikke nødvendigvis ophævede søens beskyttelsesstatus.
Nævnet kunne ikke afvise kommunens vurdering af, at søen på tidspunktet for opfyldningen stadig indeholdt vand og et for søer naturligt og karakteristisk dyre- og planteliv. Det forhold, at tagvand blev ledt bort efter 2013, og at en vaskeplads var etableret og rost af Landbrugsstyrelsen, ændrede ikke nævnets vurdering. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede derfor Lolland Kommunes afgørelse af 13. januar 2023 om registrering af den beskyttede sø på matr. nr. [m1] i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
KlimatilpasningSiden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Klimatilpasning
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Roskilde Kommunes vejledende registrering af et vandhul som beskyttet natur.
På Klimatilpasning.dk kan du nu læse om det nye lovforslag, der skal hjælpe med at håndtere terrænnært grundvand, herunder indblik i udfordringer, lovgivning og tidsplan.
Vandspejlet i lavbundsjorde skal ligge stabilt under jordoverfladen frem for at oversvømme arealet helt, hvis man vil sikre den største reduktion af drivhusgasser, viser ny forskning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation til retablering af ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Herning Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opdy...
Læs mere