Landsskatteretten: Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag baseret på fiktive fakturaer – Bruttobeløb skal anvendes som beregningsgrundlag

Sagen omhandler et selskabs hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med samlet 1.298.614 kr., idet betalinger til otte underleverandører blev anset for at dække over løn til uregistrerede ansatte.

Selskabet, der driver udlejning og opsætning af stilladser, havde en betydelig omsætning i perioden (over 15 mio. kr.), men en relativt lav indberettet lønudgift. Skattestyrelsen havde i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandørudgifter fundet, at der var tale om fiktive fakturaer, og nægtede derfor fradrag for købsmomsen på 554.016 kr. for disse udgifter. De otte underleverandører udviste en række uregelmæssigheder, herunder manglende registrering af ansatte, manglende afregning af moms og A-skat/AM-bidrag, brug af bankkonti, der ikke tilhørte dem, og videreoverførsel af midler til udlandet. Flere af underleverandørerne var desuden gået konkurs.

Skattestyrelsen argumenterede for, at selskabets omsætning ikke kunne genereres med den indberettede løn og de godkendte underleverandørudgifter, og at de fiktive fakturabetalinger derfor måtte være anvendt til aflønning af sort arbejdskraft. Skattestyrelsen ansatte skønsmæssigt den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, oprindeligt baseret på 80% af fakturabeløbene ekskl. moms.

Selskabet bestred Skattestyrelsens afgørelse og anførte, at Skattestyrelsen automatisk havde forhøjet momsgrundlaget og arbejdsgiverrelaterede pligter uden at forholde sig til de fremlagte beviser. Selskabet anerkendte, at underleverandørerne sandsynligvis var svindlere, men fastholdt, at dette ikke kunne begrunde en antagelse om, at selskabet selv havde ansat sort arbejdskraft. Selskabet mente, at Skattestyrelsen pålagde en umulig bevisbyrde og udstrakte princippet om, at svig korrumperer alt ("fraus omnia corrumpit"), for langt, idet leverandørernes svig ikke kunne udstrækkes til at tilsidesætte selskabets retssikkerhed. Selskabet argumenterede for, at manglende dokumentation for en fradragsret ikke er et positivt bevis for sort arbejde udført af selskabets egne ansatte.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til de otte underleverandører, da fakturaerne blev anset for fiktive. Dette skyldtes en række forhold, herunder:

• Fakturaernes indholdsmæssige mangler.
• Underleverandørernes branchekoder og formål stemte ikke overens med de fakturerede ydelser.
• Flere underleverandører havde videreoverført fakturerede beløb til udlandet.
• Flere underleverandører havde ikke afholdt almindelige driftsomkostninger.