Landsskatteretten: Stadfæstelse af forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udbytte – manglende dokumentation for fradragsberettigede udgifter til underleverandører

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at [virksomhed5] A/S, [virksomhed6] ApS og [virksomhed8] ApS var fiktive selskaber, der ikke kunne levere den fakturerede arbejdskraft. Ledelsen af [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS var dømt for hvidvask, og [virksomhed8] ApS havde ikke afregnet A-skat og AM-bidrag og udviste ikke tegn på almindelig drift. Skattestyrelsen fastholdt, at betalingerne var ført tilbage til klageren til finansiering af dennes private forbrug og derfor udgjorde maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A og Personskatteloven § 4 a.

Klageren påstod nedsættelse af aktieindkomsten og gjorde gældende, at datterselskabet havde modtaget de beskrevne ydelser, og at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Klageren henviste til, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse og ikke i klagerens private interesse. Klageren fremlagde billeder af en truck og timesedler samt en e-mail fra en person, der bekræftede udført arbejde. Klageren henviste desuden til Landsskatterettens afgørelse LSR 22-0078438 og byretsdommen SKM2021.625.BR for at underbygge, at der skulle foretages en konkret bevisvurdering, og at det ikke kunne bebrejdes klageren, at underleverandørerne senere viste sig at indgå i kædesvig, jf. også Retten i [by7]s dom af den 3. oktober 2023 (BS-[sag3]). Klageren fastholdt også ønsket om et retsmøde, jf. Skatteforvaltningsloven § 44, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieindkomst med 627.778 kr. for indkomståret 2020. Forhøjelsen skyldtes, at datterselskabets overførsler til tre underleverandører blev anset for at være afholdt i klagerens interesse som maskeret udbytte.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Retsgrundlag: Alt, hvad der udloddes af et selskab til aktionærer, medregnes som udbytte af aktier i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selvom det ikke tilfalder aktionæren personligt, jf. forarbejderne til Ligningsloven § 16 A og Højesterets dom SKM2008.211.HR.

• Mangelfuld dokumentation: De fremlagte fakturaer indeholdt begrænsede oplysninger om mængden og arten af de leverede ydelser. Der var ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller andre støttebilag. To ud af tre underleverandører var dømt for hvidvask, og det havde ikke været muligt at bekræfte datterselskabets samhandel med dem. Underleverandørerne var desuden enten opløst efter konkurs eller under konkurs.

• Utilstrækkelige forklaringer og bilag: Fakturaforklaringerne og timesedlerne kunne ikke føre til et andet resultat. Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation, og at dele af forklaringerne var usammenhængende. Timesedlerne var ikke underskrevet og angav kun fornavne, hvilket gjorde det umuligt at identificere, hvem der havde leveret arbejdskraften. E-mailen af 22. august 2023 blev ikke tillagt vægt, da den var en ensidig erklæring indhentet til brug for sagen, og afsenderen ikke kunne identificeres.

• Viden om fiktive ydelser: Landsskatteretten fandt, at klageren som den daværende reelle ejer af datterselskabet vidste eller burde have vidst, at de pågældende underleverandører ikke leverede de fakturerede ydelser, og at fakturaerne var fiktive.

• Bevisbyrde: Da udgifterne ikke var fradragsberettigede i datterselskabet, var udgangspunktet, at de skulle anses som maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren godtgjorde, at udgifterne angik datterselskabet. Retten henviste til Østre Landsrets dom SKM2017.294.ØLR og Landsskatterettens afgørelse SKM2024.26.LSR. Klageren havde ikke godtgjort, at udgifterne vedrørte datterselskabet.

• Afvisning af klagerens henvisninger: Det forhold, at fakturaerne var betalt ved elektroniske pengeoverførsler, godtgjorde ikke, at udgifterne var afholdt i datterselskabets interesse. Klagerens henvisninger til SKM2021.625.BR, LSR 22-0078438 og Retten i [by7]s dom af 3. oktober 2023 kunne ikke føre til et andet resultat, da de konkrete omstændigheder i nærværende sag adskilte sig væsentligt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på, at det var bevist, at underleverandøren var en fakturafabrik. Da udgiften ikke var fradragsberettiget i selskabet, påhvilede det klageren at bevise, at betalingen vedrørte selskabet. Da klageren ikke kunne løfte denne bevisbyrde, blev beløbet anset for at have passeret hans økonomi og skulle derfor beskattes som aktieindkomst.