Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Køge Kommune afslog den 31. oktober 2022 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 5-11, Vedskølle, vedrørende nye kviste og altan samt udskiftning af vinduer på ejendommen [A1], 4600 Køge. Ansøgeren har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.
Ejendommen er beliggende i delområde A2 og er omfattet af lokalplan nr. 5-11, Vedskølle. Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser, der er relevante for sagen:
Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte ikke var i overensstemmelse med lokalplanens formål, som er at bevare det eksisterende landsbymiljø. Kommunen vurderede, at den ansøgte udformning af kviste og altan fremstod uharmonisk og modernistisk i forhold til husets oprindelige byggestil, der er opført i ”bedre byggeskik”. Desuden henviste kommunen til, at fire nyopførte bebyggelser i området var opført i samme stil, og at det ansøgte adskilte sig væsentligt fra disse.
Ansøgeren klagede over afgørelsen og anførte, at kommunens afgørelse var baseret på et forkert grundlag, idet ejendommen ikke er et ”bedre byggeskik” hus, og at nabohusene ikke alle er opført i samme stil. Klageren gjorde desuden gældende, at kommunen havde tilsidesat det forvaltningsretlige lighedsprincip ved at administrere lokalplanens bestemmelser anderledes i forhold til en anden ejendom ([A2]), hvor der var givet dispensationer fra lokalplanens § 7.4 (husdybde) og § 8.5 (tagmaterialer).
Planklagenævnet behandlede klagen over Køge Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 5-11, Vedskølle, vedrørende nye kviste og altan samt udskiftning af vinduer på ejendommen [A1]. Nævnet vurderede sagens retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet fandt, at formuleringen i lokalplanens § 8.4, som kræver tilpasning til ”den stedlige byggetradition med hensyn til materialer og farver samt døre og vinduers udformning m.v.”, ikke havde den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves. Nævnet lagde vægt på, at fortolkningen af bestemmelsen i høj grad ville bero på en skønsmæssig vurdering, hvilket skaber tvivl om, hvorvidt bestemmelsen er overholdt. På denne baggrund vurderede Planklagenævnet, at udskiftning af vinduerne er umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 8.4 og derfor ikke kræver dispensation efter . Planklagenævnet ophævede derfor kommunens afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplanens § 8.4 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen, som skal tage stilling til, om vinduesudskiftningen kræver dispensation fra andre bestemmelser i lokalplanen, herunder § 9.1.
Planklagenævnet opfattede bestemmelsen i lokalplanens § 7.6, som forbyder kviste og altaner uden byrådets særlige godkendelse, som en dispensationsbestemmelse. Dette betyder, at etablering af nye kviste og altan kræver tilladelse/dispensation efter lokalplanen, jf. Planloven § 19. Kommunens afslag på dispensation fra § 7.6 er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke har kompetence til at efterprøve, forudsat at afgørelsen er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse var baseret på et forkert grundlag. Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt kendskab til eller forkert opfattelse af sagens faktiske forhold. Nævnet bemærkede, at kommunens afslag på dispensation var en skønsmæssig vurdering af, at de ansøgte ændringer ikke passede ind i det eksisterende miljø, hvilket ligger uden for Planklagenævnets kompetence at efterprøve.
Klageren gjorde gældende, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen ved at give dispensationer til en anden ejendom ([A2]) fra lokalplanens § 7.4 (husdybde) og § 8.5 (tagmaterialer). Planklagenævnet fandt, at de nævnte dispensationer ikke vedrørte forhold, som i det væsentlige svarede til det, klageren havde ansøgt om (kviste og altaner). Nævnet konkluderede derfor, at kommunens afslag i den aktuelle sag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Køge Kommunes afslag på dispensation fra § 7.6 i lokalplan nr. 5-11 til nye kviste og altan. Nævnet ophævede dog Køge Kommunes afgørelse for så vidt angår afslag på dispensation fra § 8.4 i lokalplan nr. 5-11 til udskiftning af vinduer og hjemviste denne del af afgørelsen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et ...
Læs mereNæstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejen...
Læs mere