Planklagenævnets afgørelse om anvendelse af ejendom til fritidsbolig i Ærøskøbing

Ærø Kommune traf den 12. oktober 2022 afgørelse om, at anvendelse af ejendommen på [A1], 5970 Ærøskøbing, til fritidsbolig var i strid med lokalplan nr. 9-9B, Bevaring af bygninger og bymiljø i den gamle del af Ærøskøbing. Ejendommens ejer klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen drejede sig primært om fortolkningen af lokalplanens bestemmelser vedrørende anvendelse af boliger.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 9-9B og tillæg nr. 9-9B-1, og den ligger i delområde III. Lokalplanens formål, som beskrevet i § 1, inkluderer at sikre, at boliger i lokalplanområdet kun anvendes til helårsbeboelse. Dette formål er yderligere uddybet i lokalplanens redegørelse, der fremhæver et ønske om at fastholde Ærøskøbing som en helårsby.

Lokalplanens § 3.2, der omhandler delområde III, fastsætter, at området kun må anvendes til boligformål i form af åben-lav eller tæt-lav bebyggelse samt bebyggelse til offentlige formål. Bestemmelsen angiver, at ejendommenes karakter af beboelse ikke må forandres, og områdets karakter af boligområde ikke må brydes.

Kommunens afgørelse

Kommunen vurderede, at anvendelsen af ejendommen som fritidsbolig var i strid med lokalplanens § 3.2. Kommunen lagde vægt på, at lokalplanens redegørelse og formålsbestemmelse i § 1 klart angiver, at boliger kun må anvendes til helårsbeboelse. Desuden fremgik kravet om helårsbeboelse udtrykkeligt af den tidligere lokalplan fra 2006, som lokalplan nr. 9-9B erstattede.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at anvendelsen af ejendommen til fritidsbolig er umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanens § 3.2. Klageren argumenterede for, at bestemmelsen, som alene udlægger området til boligformål, ikke er tilstrækkelig klar og præcis til at indeholde et forbud mod fritidsformål. Det blev fremhævet, at lokalplanens formålsbestemmelse ikke alene kan skabe en bindende regel, hvis den ikke er videreført i de konkrete anvendelsesbestemmelser i § 3.

Planklagenævnet har behandlet sagen med fokus på, hvorvidt anvendelsen af ejendommen til fritidsbolig er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om den kræver dispensation fra lokalplanens § 3.2. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnets vurdering af lokalplanens bestemmelser

Planklagenævnet fastslog, at en lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende. Nævnet bemærkede, at en lokalplans formålsbestemmelse, jf. , afgrænser de formål, der skal varetages, men et forhold, der ønskes reguleret, skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser, ikke kun i formålsbestemmelsen eller redegørelsen, som alene er af oplysende karakter.