Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Klagerne anmodede den 18. juli 2022 om aktindsigt i flere sager hos Aabenraa Kommune. Anmodningen vedrørte sagsbehandlingen af en byggeansøgning og udarbejdelse af byggetilladelse for en havemur på ejendommen [A2], 6200 Aabenraa. Klagerne ønskede også aktindsigt i behandlingen af deres partstatus, kommunikation med ejeren af ejendommen og andre personer, der måtte have haft indflydelse på sagsbehandlingen, samt sagsbehandlingen af køb/salg af matr.nr. [PN1] Aabenraa. Endvidere anmodede klagerne om aktindsigt i kommunens behandling af deres klager og henvendelser fra september 2019 og frem, samt i kommunens sagsbehandling og afgørelse vedrørende en skrivelse fra [V1] i september 2019, hvor kommunen blev påstået inhabil på grund af relationer til ejerne af ejendommen.
Aabenraa Kommune traf den 20. juli 2022 afgørelse om aktindsigt i syv identificerede sager. Kommunen gav fuld aktindsigt i sagsnr. 19/46625, 19/47393, 20/1474, 20/18762 og 21/15566. Delvist afslag blev givet for sagsnr. 21/7829 og 21/8837, hvor specifikke dokumenter (nr. 37, 39, 51, 53 i 21/7829 og nr. 26, 28 i 21/8837) blev undtaget i deres helhed. Kommunen begrundede afslaget med, at de undtagne dokumenter indeholdt persondataoplysninger, herunder CPR-numre.
Planklagenævnet vurderede sin kompetence til at behandle klagen om aktindsigt. Nævnet fastslog, at afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6. Tilsvarende følger af Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4. Da Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder afgørelser om overensstemmelse med lokalplaner og byplanvedtægter, fandt nævnet sig kompetent til at behandle klagen, da den omfattede sager vedrørende havemurens overensstemmelse med byplanvedtægten.
Under sagens behandling oplyste Aabenraa Kommune, at de var blevet opmærksomme på en sagsbehandlingsfejl, idet de havde overset en sag, som klagerne burde have fået aktindsigt i. Kommunen erkendte, at afgørelsen var behæftet med en væsentlig retlig mangel og derfor ugyldig. Planklagenævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering.
Planklagenævnet ophævede på den baggrund kommunens afgørelse om aktindsigt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet bemærkede, at kommunens nye afgørelse om aktindsigt kan påklages til Planklagenævnet, for så vidt angår den del, der vedrører aktindsigt i sager efter planloven.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. . Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. .
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.


Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Datatilsynet udtaler kritik af Københavns Kommune for mangler i deres konsekvensanalyse og risikovurdering af it-systemet AULA. Afgørelsen markerer afslutningen på en række tilsyn med kommunernes behandlingssikkerhed.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.

Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Sønderborg Kommunes afslag på aktindsigt i sager vedrørende et drivhus og en overdækket te...
Læs mere