Ophævelse af lovliggørende dispensation for byggeri i beskyttet naturområde, Haderslev

Efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af biologiske overdrev, når de enkeltvis eller sammen med andre beskyttede naturtyper udgør mere end 2.500 m2. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde.

Nævnet vurderede, at Bekendtgørelse om afgrænsning af visse naturtyper efter naturbeskyttelsesloven § 1 fandt anvendelse. Denne bestemmelse fastslår, at for overdrev, der den 1. juli 1992 lå i byzone, gælder Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. Da matriklen blev omfattet af byzone ved lokalplan 41-01 den 20. december 1982, var den beliggende i byzone den 1. juli 1992.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at de foretagne tilstandsændringer – opførelse af bygning, byggeplads og brandvej til et friplejehjem – ikke havde karakter af landbrugsformål. På den baggrund vurderede nævnet, at disse tilstandsændringer kunne foretages uden dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Derfor kunne Haderslev Kommune ikke træffe afgørelse om dispensation, herunder på vilkår om etablering af erstatningsnatur.

Afgørelsens Konsekvenser

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Haderslev Kommunes afgørelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:

• Indgrebet var foretaget i § 3-beskyttet mose, habitatnatur og Natura 2000-område.
• Der var tale om skærpende omstændigheder, da indgrebet var i habitatnatur og et område med okkerrisiko.
• Der var gravet en helt ny grøft, ikke blot oprenset en eksisterende.
• Hedensted Kommunes afgørelse manglede plantedata.
• Det var ikke sandsynliggjort, at fysisk reetablering med kompenserende vilkår ikke ville give en bedre natur.
• Erstatningsbiotoper alene bør anvendes, hvis fysisk retablering ikke er mulig.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.