Afslag på dispensation fra mærkningsfrist for hjorte grundet utilstrækkelig isolering af areal

En besætningsejer ansøgte den 5. januar 2022 om dispensation fra mærkningsfristen på 9 måneder for sine hjorte. Ansøgningen omfattede seks krondyr og fire årskalve på et 3 hektar stort areal, som blev beskrevet som bestående af græs og siv med et foderhus og kuperet terræn.

Fødevarestyrelsens afslag

Fødevarestyrelsen meddelte den 2. august 2022 afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at betingelsen om, at området skal sikre en høj grad af isolering for dyrene, ikke var opfyldt. Styrelsen baserede sin vurdering på ansøgningen, kortmateriale og luftfotos og konkluderede, at arealet med græs og siv manglede højere beplantning, som dyrene kunne skjule sig i.

Klagen og Fødevarestyrelsens bemærkninger

Besætningsejeren påklagede afgørelsen den 25. august 2022 med argumentet om, at han kunne tilføre store træer til indhegningen, og at terrænet var meget kuperet.

Fødevarestyrelsen fastholdt i sine bemærkninger, at en vis grad af naturlig beplantning som krat eller skov er nødvendig for, at hjorte kan udvise deres naturlige adfærd og isolere sig. Nyfødte kalve placeres instinktivt i tæt vegetation. Styrelsen vurderede, at dødt materiale som fældede træer kun kan supplere, men ikke erstatte, naturlig beplantning. Terrænets kupering blev heller ikke anset for tilstrækkelig til at sikre den nødvendige isolering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 2. august 2022.

Nævnets retlige grundlag og vurdering

Afgørelsen er truffet i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520. For at opnå dispensation fra mærkningsfristen på ni måneder skal flere betingelser være opfyldt. En central betingelse i forordningens artikel 16, stk. 4, litra b, er, at området, hvor dyrene holdes, skal sikre en høj grad af isolering af dyrene.

Nævnet fandt, at denne betingelse ikke var opfyldt. Vurderingen er baseret på følgende:

• Arealets beskaffenhed: Indhegningen på 3 hektar bestod primært af græs og siv uden højere, naturlig beplantning, hvor dyrene kunne skjule sig.
• Dyrenes adfærd: Hjorte, og især kalve, har et naturligt behov for at søge skjul i tættere vegetation.
• Utilstrækkelige kompenserende tiltag: Nævnet tilsluttede sig Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at indkørte træer og grene ikke kan erstatte manglende naturlig beplantning. Ligeledes blev terrænets kupering ikke anset for tilstrækkelig til at yde den påkrævede isolering, da det ikke ville skjule dyrene fra alle sider af indhegningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige skøn og stadfæstede derfor afslaget på dispensation. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. .