Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig dels afgørelse af 29. maj 2022, der meddelte afslag på dispensation til tynding af et ca. 3,6 ha stort skovareal på matr.nr. [M1] Trelde, Fredericia Jorder. Ejendommen er en del af Treldeskovene, som er omfattet af et fredningsforslag fra april 2019, der bl.a. har til formål at bevare og forbedre områdets naturværdier, herunder levemuligheder for plante- og dyreliv, samt at sikre gunstige forhold for arter tilknyttet gammel løvskov. Arealet var foreslået udlagt til urørt skov, hvor forstlig drift og fjernelse af dødt ved ikke er tilladt.
Ansøgningen om tynding blev begrundet med ønsket om at redde værdien af asketræer, der var døende som følge af asketoptørre og svampeangreb. Klager anførte, at en tynding ville være i overensstemmelse med naturnær drift og ville forhindre tab af økonomisk værdi, hvis fredningen trak ud eller ikke blev en realitet.
Fredningsnævnet afslog ansøgningen med henvisning til, at den ønskede tynding var uforenelig med udpegningen som urørt skov og fredningens formål. Fredericia Kommune og Danmarks Naturfredningsforening støttede afslaget, idet de fremhævede, at døende og dødt ved er afgørende for biodiversiteten og levesteder for mange arter, hvilket understøtter fredningens formål.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anførsler om, at grundlaget for afgørelsen var mangelfuldt, at klager ikke havde fået mulighed for at kommentere på høringssvarene, at afgørelsen ikke tog udgangspunkt i skovens aktuelle tilstand eller omfanget af det ansøgte arbejde, og at fredningsnævnet ikke havde iagttaget god forvaltningsskik eller forholdt sig til de økonomiske værdier. Klager henviste desuden til, at fredningsnævnet i to andre lignende sager ikke havde sat sig imod pasning af skoven i den udpegede urørte zone.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig dels afgørelse om afslag på dispensation til tynding af skovarealet.
Nævnet fandt, at fredningsnævnets afgørelse var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, idet der ikke var lagt vægt på forkerte eller mangelfulde oplysninger. Selvom fredningsnævnet burde have foretaget partshøring af klager over høringssvarene fra Danmarks Naturfredningsforening og Fredericia Kommune, vurderede nævnet, at den manglende partshøring ikke var konkret væsentlig i sagen. Dette skyldtes, at klager ikke var fremkommet med væsentlige nye oplysninger under klagesagen, og at den manglende partshøring blev anset for afhjulpet ved nævnets klagesagsbehandling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som fastslår, at dispensation fra en fredningsbestemmelse kun kan meddeles, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte om tynding stred mod fredningens formål om at bevare og forbedre områdets naturværdier, herunder levemulighederne for plante- og dyreliv og for arter tilknyttet gammel løvskov. Fredningens § 3, stk. 2, om udlæggelse til urørt skov, forbyder udtrykkeligt enhver form for forstlig drift og udtømmende opregner de situationer, hvor hugst er tilladt.
Nævnet bemærkede, at træernes alder, størrelse, form og placering, herunder askens toptørre og afledte død, bidrager til liv for mange andre ledsagearter og organismer, hvilket understøtter fredningens formål og udpegningen af det urørte skovområde. Det forhold, at klager anførte, at der ikke manglede insektføde og levesteder, og at der kun skulle fjernes enkelttræer, kunne ikke føre til et andet resultat, da det ansøgte ville stride mod fredningens formål. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.
FinansministerietRegeringen fremlægger et finanslovforslag for 2025, der investerer massivt i velfærd, grøn omstilling og øget tryghed på baggrund af en stærk dansk økonomi.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktober 2019. Afgørelsen meddelte dispensation til omfattende ændringer ved Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø, herunder afgravning af brinker, fjernelse af rørskov, terrænregulering, etablering af grusflader og betonbrønde samt midlertidig begrænsning af offentlighedens adgang. Projektet havde til formål at opgradere rostadionet til international standard.
Området er omfattet af to fredninger: Radiomark-fredningen fra 1993, der har til formål at bevare området som naturområde og sikre offentlig adgang samt landskabelige værdier, og Bagsværd Sø-fredningen fra 2013, der skal bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder rammerne for rosportsaktiviteter. Begge fredninger indeholder bestemmelser om, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og forbud mod terrænændringer.
Gennem tre kortlægningsrapporter redegøres for forekomsten af sjældne og truede svampe, sommerfugle og biller i Klinteskovsområdet og på Ulvshale, Møn. De to steder er karakteriseret ved at have en høj biodiversitet.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Sydjylland, Nordlig dels afslag på en ansø...
Læs mereSagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opf...
Læs mere