Hæftelsesansvar for A-skat og AM-bidrag: Virksomhed hæfter for sort løn skjult bag fiktive fakturaer fra underleverandør

Sagen omhandler en murerforretning, der blev pålagt hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) for indkomståret 2020. Landsskatteretten skulle vurdere, om virksomhedens betalinger til underleverandøren, som Skattestyrelsen anså for fiktive, reelt dækkede over udbetaling af sort løn til uregistrerede ansatte.

Faktiske Forhold og Skattestyrelsens Standpunkt

Virksomheden havde bogført udgifter på 130.000 kr. ekskl. moms til underleverandøren [virksomhed2] ApS. Ved kontrol fandt Skattestyrelsen, at [virksomhed2] ApS ikke havde været registreret med ansatte i samhandelsperioden, var under tvangsopløsning/konkurs, og benyttede flere forskellige bankkonti uden tilknytning til selskabet. Fakturaerne var mangelfulde og manglede specifikationer af udført arbejde og identiteten af de udførende personer.

Skattestyrelsen anså betalingerne for fiktive fakturaer, der dækkede over udgifter til sort løn, og fastsatte skønsmæssigt den yderligere lønudgift til 80% af fakturabeløbet ekskl. moms (130.000 kr.), da de resterende 20% blev anset som betaling for at udstede de fiktive fakturaer. Skattestyrelsen forhøjede på den baggrund A-skat og AM-bidrag med i alt 76.180 kr. for 2020, jf. Opkrævningslovens § 5, stk. 2 og Kildeskatteloven § 48, stk. 7 (55% A-skat).

Virksomhedens Argumenter

Virksomheden påstod, at de ikke hæftede for betalingerne, jf. Kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet de:

• Ikke havde kendskab til, at der ikke blev indeholdt skatter og afgifter.
• Havde handlet i god tro, idet betalingen skete til et aktivt CVR-nummer og dansk kontonummer.
• Mente, at der ikke var løftet bevisbyrde for, at betalingerne dækkede over udbetaling af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. Kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede, at virksomheden hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, men ændrede beregningsgrundlaget.

Landsskatteretten lagde vægt på en tidligere sag (sagsnummer [sag1]), hvor Landsskatteretten havde anset fakturaerne fra [virksomhed2] for fiktive, og købsmomsfradrag var nægtet. På baggrund af de mange uregelmæssigheder vedrørende underleverandøren (konkurs, ingen driftsudgifter, brug af uafhængige konti), fandt Retten, at udgifterne ikke dækkede over reelle leverancer.

Retten konkluderede, at virksomhedens høje omsætning (4.734.108 kr. ekskl. moms i 2020) ikke kunne være genereret alene af virksomhedens egne registrerede ansatte. Derfor dækkede udgifterne til [virksomhed2] over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte, jf. Østre Landsrets dom .