Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler tre engarealer (benævnt eng 1, 2 og 3), som Brønderslev Kommune har registreret som beskyttet eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4. Kommunen har meddelt afslag på lovliggørende dispensation for tilplantning med energipil, opdyrkning, dræning og omlægning, som var foretaget på arealerne. Samtidig har kommunen udstedt et påbud om fysisk lovliggørelse.
En ny ejer af ejendommen har påklaget afgørelsen. Klageren købte ejendommen uden kendskab til et tidligere påbud og en frivillig aftale mellem kommunen og den forrige ejer om at lovliggøre forholdene.
Klager har anført flere punkter:
Brønderslev Kommune baserer sin afgørelse på besigtigelser og en detaljeret gennemgang af luftfotos fra 1954 til 2021. Kommunen vurderer, at luftfotos ikke understøtter klagers påstand om hyppig omlægning. Tværtimod viser billederne, at arealerne har henligget som eng i lange perioder uden tegn på omlægning, før de blev tilplantet med energipil i 2009 eller opdyrket.
Ved besigtigelser i 2018 og 2021 blev der fundet flere plantearter, som er karakteristiske for ferske enge, selvom arealerne var påvirket af de ulovlige indgreb. Kommunen tillægger luftfotos afgørende betydning, når et beskyttet areal er opdyrket uden dispensation, og finder, at der ikke er tvivl, der kan komme klager til gode.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Brønderslev Kommunes afgørelse. Nævnet finder, at kommunens registrering af de tre arealer som beskyttet eng er korrekt, og at der ikke er grundlag for at meddele en lovliggørende dispensation.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har foretaget sin egen gennemgang af luftfotos og er enig med kommunens tolkning:
Nævnet fastslår, at tilplantning, dyrkning, dræning og omlægning er væsentlige tilstandsændringer, der kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 3. I overensstemmelse med en restriktiv praksis kan dispensation kun gives i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.
Nævnet vurderer, at arealerne ikke er uden naturbeskyttelsesmæssig interesse, og at de udførte indgreb ikke har en naturforbedrende funktion. En almindelig økonomisk eller jordbrugsmæssig interesse er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation. Nævnet lægger også vægt på, at en dispensation ville skabe uønsket præcedens for fremtidige sager.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kerteminde Kommunes afslag på dispensation til opdyrkning af et engareal. Klager anførte, at arealet ikke var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper.
Sagen omhandler et areal, der af kommunen vurderes at være en beskyttet eng, som klager ønskede at opdyrke. Kommunen havde tidligere meddelt klager, at visse arealer var beskyttet og ikke måtte opdyrkes. Klager søgte efterfølgende om dispensation, hvilket kommunen afslog.
Analyse af vinddrevent/æolisk sedimenttransport og klitudvikling i et styret klitsystem ved Krogen
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Brønderslev Kommunes afslag på lovliggørende...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse om, at et areal er omfattet af [Naturbeskyttelseslovens § 3](...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.