Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Klager (P1) indgav en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 8. april 2022, som meddelte delvist afslag på klagers ansøgning om udbetaling af tilskud fra Bygningspuljen. Sagen vedrører energiforbedringer i en helårsbolig i Slagelse, specifikt udskiftning af yderdøre og energimærkning. Formålet med Bygningspuljen er at reducere energiforbruget og omstille varmeforsyningen i danske helårsboliger. Klager havde den 7. april 2021 ansøgt om tilskud og modtog tilsagn på 15.338 kr. den 13. august 2021. Efter projektets gennemførelse ansøgte klager om udbetaling den 11. december 2021 og indsendte ordrebekræftelse fra Outrup Vinduer & Døre A/S som dokumentation. Energistyrelsen udbetalte dog kun 2.000 kr. og annullerede den resterende del af tilsagnet på 13.338 kr.
Energistyrelsen begrundede det delvise afslag med, at de installerede facadedøre (model Outrup Vinduer certifikat 509.3-3) ikke levede op til kravene i Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 12. Styrelsen henviste til, at facadevinduer i energiklasse 1 skal have en U-værdi (Uw) mellem 0,84 og 0,76, og energiklasse 2 under 0,76, samt en Eref på minimum 6. Energistyrelsen fremhævede, at klager var blevet informeret om disse krav via ansøgervejledningen og tilsagnsbrevet. Ifølge Energistyrelsen havde de nye yderdøre en Uw på 0,91 W/m2 K for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m, hvilket overskred den maksimale Uw på 0,84 W/m2 K.
Klager anførte, at de installerede døre med en Uw på 0,51 og Eref på 8,8 faktisk levede op til kravene i Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 12 og endda de strengere krav for energiklasse 2. Klager argumenterede for, at bekendtgørelsens bilag 1 kun foreskriver, at beregningen af Eref skal foretages ud fra et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m, ikke Uw-værdien. Klager fastholdt, at dørenes Uw på 0,51 var korrekt og bekræftet af producenten. Klager mente desuden, at et afslag var i strid med ordningens formål om at fremme energibesparelser og energieffektivisering. Klager afviste også Energistyrelsens henvisning til en tidligere afgørelse (22/01318), da den omhandlede Eref-krav og ikke Uw-krav.
Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse om delvis udbetaling af tilskud fra Bygningspuljen.
Nævnet henviste til , som fastsætter krav til nye facadevinduer eller dørhøje vinduer, herunder en maksimal Uw på 0,84 W/m2 K. Det blev også fremhævet, at bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 1, specificerer, at beregningen af Uw foretages for et referencevindue eller en referencedør på 1,23 m x 1,48 m. Nævnet bemærkede, at udbetaling af tilskud er betinget af, at energiforbedringsprojektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, jf. og .
Nævnet fandt, at de installerede døre med certifikatnummer 509-3.3 havde en U-værdi på 0,91 W/m2 K, hvilket overstiger det maksimale krav på 0,84 W/m2 K. Energiklagenævnet var derfor enig med Energistyrelsen i, at dørene ikke opfyldte kravene i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 5, jf. bilag 1, afsnit 1. Klagerens argument om en Uw på 0,51 W/m2 K blev afvist, da denne beregning ikke tog udgangspunkt i den foreskrevne referencevinduesstørrelse. På baggrund heraf fandt Energiklagenævnet, at Energistyrelsen med rette havde truffet afgørelse om delvis udbetaling af tilskud fra Bygningspuljen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 32, stk. 1.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.

Sagen omhandler en klage over energimærkningen af en ejendom i Grenaa, specifikt energimærke nr. [XXX] af 30. maj 2016. Klagen blev indgivet af ejendommens ejer, og sagen har tidligere været behandlet af Energiklagenævnet, som den 6. marts 2019 hjemviste sagen til Energistyrelsen. Hjemvisningen skyldtes, at Energistyrelsen havde baseret sin afgørelse på et forkert energimærke (nr. [XXX] i stedet for det berigtigede nr. [XXX]).
Klageren havde oprindeligt påklaget energimærkningen på flere punkter, herunder energimærkets korrekthed, isoleringsevnen omkring døre og vinduer, varmeanlæggets evne til at opvarme huset, husets tæthed, og det beregnede varmeforbrug. Under genoptagelsessagen fremsendte klageren yderligere bemærkninger vedrørende hulmurens isolering, punkterede termoruder, gulvets stand, tegl og gasbeton, beregninger i kontrolskemaet samt Energistyrelsens ansvar i sagsbehandlingen.
Fra næste år kan over dobbelt så mange boligejere søge om tilskud til at få isoleret loftet eller fornyet de gamle vinduer via Energirenoveringspuljen. Det sker, når boliger med energimærke D indlemmes i puljen.
Boligejere kan nu søge tilskud fra Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen til grønne boligforbedringer. I 2026 er der afsat over 168 millioner kroner til at hjælpe danskerne med at skifte til klimavenlige løsninger.
Energistyrelsen genoptog sagen og importerede det korrekte energimærke (nr. [XXX]) i indberetningsprogrammet Energy10. En teknisk revisor havde tidligere besigtiget ejendommen og fundet afvigelser, herunder at energikonsulenten havde beregnet energiklasse C, mens revisor beregnede D. Der var uenighed om linjetab ved døre/vinduer, fundamentets type og isolering, samt hulmurens isolering, hvor Factum2 havde angivet en boreprøve, som ikke kunne dokumenteres. Teknisk revisor kunne ikke vurdere varmeanlæg og tæthed, da disse var renoveret/udskiftet efter energimærkningen.
Energistyrelsen fandt i sin afgørelse af 3. september 2019, at energikonsulenten overordnet havde fulgt reglerne, men at der var mindre afvigelser. Styrelsen vurderede, at Factum2 havde beregnet den korrekte energiklasse D, og at linjetabet ved vinduer og døre var korrekt registreret efter berigtigelse. For varmeanlæg og tæthed fandt styrelsen ingen fejl, da teknisk revisor ikke kunne kontrollere forholdene. Vedrørende fundamentet vurderede styrelsen, at Factum2's registrering af letklinkefundament var en mindre væsentlig fejl, da bygningen er fra 1964, og letklinker først blev almindeligt i 1970'erne. Angående hulmuren fandt styrelsen det en fejl, at boreprøven ikke kunne dokumenteres, men vurderede, at Factum2's beregnede U-værdi var tilnærmelsesvis korrekt. Punkterede ruder og gulvskader skulle ikke indgå i energimærkningen, da energikonsulenten kun skal registrere oplysninger i henhold til gældende retningslinjer, ikke skader. Energistyrelsen beklagede sagsbehandlingsfejlen og den lange sagsbehandlingstid.
Klageren fastholdt, at Factum2 ikke havde dokumenteret boreprøven, og at oplysningerne derfor ikke kunne anvendes. Klageren mente, at energimærkningsfirmaet var ansvarligt for at fremskaffe korrekt dokumentation og henviste til, at oplysninger om ejendommen var tilgængelige i kommunens arkiv, selvom det ikke var digitaliseret på tidspunktet for energimærkningen. Klageren anførte desuden, at punkterede vinduer og skrukke gulve burde have indflydelse på energimærkningen. Energistyrelsen og Factum2 fastholdt deres vurderinger, idet de henviste til gældende retningslinjer for energimærkning, herunder Håndbog for energikonsulenter (HB2016) kapitel 4.3, stk. 4 og Håndbog for energikonsulenter (HB2016) kapitel 4.4, stk. 8, som angiver, at en faglig vurdering kan foretages, hvis dokumentation mangler, og at oplysninger efter energimærkningens indberetning ikke kan inddrages.

En klager ansøgte den 15. oktober 2020 om tilskud fra Bygningspuljen til etablering af en luft-til-vand varmepumpe med e...
Læs mere
Energiklagenævnet modtog en klage fra P1 (klager) vedrørende Energistyrelsens afslag på udbetaling af tilskud fra Bygnin...
Læs mere
Energiklagenævnets afgørelse om afslag på tilskud til energiforbedring af husbåd