Lovguiden Logo
Historisk

BEK nr 711 af 24/05/2022

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Bygningspuljebekendtgørelsen § 12

Tilsagn om tilskud til energiforbedringstiltag vedrørende bygningens klimaskærm, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, er for de enkelte tiltag betinget af følgende:

  1. Ved udvendig isolering af ydervæg for massiv ydervæg og let ydervæg, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra a, skal ydervæggen før energiforbedringstiltagets påbegyndelse have en U-værdi ikke lavere end 0,21 W/m²K og efter energiforbedringstiltagets afslutning højest have en U-værdi på 0,18 W/m²K.

  2. Ved efterisolering af tag og loft, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra b, skal loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag, før energiforbedringstiltagets påbegyndelse have en U-værdi ikke lavere end 0,14 W/m²K og efter energiforbedringstiltagets afslutning højest have en U-værdi på 0,12 W/m²K.

  3. Ved isolering af terrændæk, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra c, skal terrændækket før energiforbedringstiltagets påbegyndelse have en U-værdi ikke lavere end 0,12 W/m²K og efter energiforbedringstiltagets afslutning højest have en U-værdi på 0,10 W/m²K.

  4. Ved udskiftning af facadevinduer, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra d, skal nyt facadevindue efter udskiftning være udført med et vinduessystem, som har referencevindue der overholder følgende krav: Eref facadevindue skal være minimum 6 kWh/m2/år, LTg være minimum 0,70 og Uw være maksimum 0,84 W/m2 K.

  5. Ved udskiftning af ovenlysvinduer, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra f, skal det nye ovenlysvindue efter udskiftning have en Eref, ovenlys på minimum 15 kWh/m2.

  6. Ved montering af forsatsvindue eller vindue med koblet ramme, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra f, skal ruden i forsatsdelen eller i den koblede ramme opfylde følgende krav: U-værdi på maksimalt 1,2 W/m2 K samt g-værdi (solvarmetransmittans) på minimum 0,6.

  7. Energiforbedringstiltaget gennemføres ved køb af de anvendte materialer og genstande hertil, og de i energiforbedringstiltaget forudsatte arbejde udføres og faktureres af en virksomhed.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 kan ikke meddeles til aktiviteter eller forbedringer i det indsendte energiforbedringsprojekt uden for den termiske del af klimaskærmen.

Detaljer

Relateret indhold