Planklagenævnet ophæver afslag på dispensation til matrikelsammenlægning i Dragør

Dragør Kommune afviste den 16. juni 2021 en ansøgning om dispensation til sammenlægning af matriklerne på ejendommene [A2] og [A3] i Dragør. Ansøgerne ønskede at nedrive de eksisterende huse og opføre én ny beboelsesbygning på den sammenlagte ejendom. Kommunen havde tidligere afvist en ansøgning om nedrivning, da det først skulle afklares, om ejendommene kunne sammenlægges. Kommunens afslag var begrundet i, at sammenlægningen ville stride mod bestemmelserne i lokalplan nr. 54, Fyrtårnsgrunden og omliggende bebyggelse nord for Dragør gamle by, og byplanvedtægt nr. 3, Dragørs nordlige bydel.

Lokalplan og Byplanvedtægt

Ejendommen [A2] er omfattet af lokalplan nr. 54, som i lokalplanens § 4.8 fastsætter, at der kun må opføres én beboelsesbygning med højst to boligenheder på hver ejendom. Lokalplanens § 8.1 regulerer udstykning og angiver, at udstykning kan ske i overensstemmelse med opdelingen i delområder.

Ejendommen [A3] er omfattet af byplanvedtægt nr. 3, hvor byplanvedtægtens § 4.1 ligeledes bestemmer, at der kun må opføres én beboelsesbygning med højst to lejligheder på hver ejendom.

Kommunens Begrundelse

Kommunen vurderede, at sammenlægningen ville resultere i to beboelsesbygninger på den sammenlagte ejendom, hvilket ville være i strid med både lokalplanens § 4.8 og byplanvedtægtens § 4.1. Desuden fandt kommunen, at sammenlægningen stred mod lokalplanens § 8.1, som regulerer udstykning. Kommunen lagde vægt på, at en sammenlægning ville ændre det område, som planerne har til hensigt at skabe, og at en tilladelse ville skabe uhensigtsmæssig præcedens. Der blev ikke fundet særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Dragør Kommunes afslag på dispensation til sammenlægning af matrikler. Nævnet har kompetence til at vurdere retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Fortolkning af Udstykningsbegrebet

Planklagenævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. Dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke er reguleret af den, er umiddelbart tilladte. Kommunen havde vurderet, at sammenlægningen stred mod lokalplanens § 8.1, som omhandler udstykning.

Nævnet præciserede, at det matrikulære begreb udstykning defineres som fraskillelse af et areal fra en ejendom for at danne en ny, jf. . Sammenlægning, derimod, indebærer, at flere ejendomme registreres som én, jf. . Da specifikt regulerer udstykninger og ikke sammenlægninger, fandt Planklagenævnet, at sammenlægningen i den konkrete sag er umiddelbart tilladt efter og derfor ikke kræver dispensation, jf. .