Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Vordingborg Kommune meddelte den 27. oktober 2021 landzonetilladelse til opførelse af en fritliggende beholder på 4.000 m³ til restprodukt fra et biogasanlæg på en landbrugsejendom i Mern. Ejendommen er en del af en større landbrugsbedrift på ca. 1.250 ha dyrkningsareal, og beholderen er tiltænkt opbevaring af afgasset biomasse til gødning på nærliggende marker for at minimere transport. Beholderen er ansøgt opført i beton med en diameter på 35 m og en højde på ca. 3,5 m over jorden, forsynet med en teltoverdækning i antracitgrå, hvilket giver en samlet højde på ca. 10 m. Ansøgningen inkluderede også etablering af en markvej og vendeplads.
En nabo klagede over afgørelsen, og Planklagenævnet behandlede i den forbindelse spørgsmål vedrørende overholdelse af reglerne om naboorientering, jf. Planlovens § 35, stk. 4 og Planlovens § 35, stk. 5, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, samt om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet, jf. Planlovens § 35, stk. 1.
Kommunen vurderede, at beholderen krævede tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, da dens størrelse oversteg, hvad der kunne begrundes i ejendommens egen landbrugsmæssige drift. Kommunen lagde vægt på, at beholderen var landbrugsmæssigt nødvendig for den samlede bedrift, placeret hensigtsmæssigt nær udbringningsarealerne for at minimere transport, og at den ville være skjult fra vejen af eksisterende og supplerende beplantning. Kommunen anførte desuden, at der var foretaget naboorientering, og at ingen bemærkninger var indkommet i høringsperioden.
Planklagenævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes landzonetilladelse til den fritliggende beholder, men ophævede den del af afgørelsen, der omhandlede etablering af markvejen, og præciserede vilkåret om fjernelse af beholderen.
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde tilsidesat kravet om naboorientering. Nævnet konstaterede, at klageren var blevet orienteret via Digital Post den 7. september 2021, hvilket opfyldte kravene i Planlovens § 35, stk. 4.
Nævnet vurderede, at opførelsen af gyllebeholderen ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, da beholderens størrelse oversteg behovet for den matrikulære ejendoms planteproduktion. Derfor krævede forholdet landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.
Planklagenævnet konstaterede, at interne køreveje (markveje) til landbrugsdrift ikke i sig selv kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet ophævede derfor den del af kommunens afgørelse, der vedrørte tilladelse til markvejen. Klagerens anførsler om gener fra markvejen indgik dog i nævnets samlede vurdering af landzonetilladelsen til beholderen, da adgangen til beholderen blev anset som en del af det samlede projekt.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kunne gives tilladelse til beholderen. Nævnet lagde vægt på, at placeringen nær udbringningsarealerne var hensigtsmæssig for markdriften og for at minimere transport gennem byen Mern. Desuden blev det vægtet, at der ikke var afgørende landskabelige hensyn, der talte imod placeringen, at ejendommen lå i et særligt værdifuldt landbrugsområde, og at eksisterende samt supplerende beplantning ville sløre beholderen. Nævnet fandt, at nabohensyn, herunder lugtgener, ikke kunne føre til et andet resultat, da alle afstandskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen var overholdt, og gyllebeholdere naturligt hører til på landet. Nævnet bemærkede også, at der i forvejen var trafik på marken ved klagerens ejendom.
Nævnet præciserede vilkåret om fjernelse af beholderen, så den skal fjernes senest 1 år efter, at den ikke længere benyttes til landbrugsdriften.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.

Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet. Tilladelsen blev givet den 25. januar 2018, efter at ejeren den 15. november 2016 havde ansøgt om etablering af et vandhul på 580 m² ved oprensning af en tilgroet mose. Ansøgningen inkluderede planer om at plante træer og buske samt placere flytbare borde-bænkesæt og en grill til brug for lokalområdets beboere.
Ejendommen er beliggende i landzone og omfatter ca. 1,4 ha. Den grænser op til dyrkede marker mod nord og boliger mod syd. På matriklen er der registreret en beskyttet sø og en beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Området er desuden omfattet af kommuneplanramme 4L1 2.1, der udlægger det til landsbyområde med blandet bolig og erhverv, og ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.
Kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.
Kommunen traf den 30. november 2016 afgørelse om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af vandhullet. Denne dispensation blev begrundet med mosens formentlig ringe værdi og den rekreative værdi, arealet ville få ved at blive stillet til rådighed for lokalområdet. Der blev dog ikke givet landzonetilladelse på dette tidspunkt.
En nabo klagede den 30. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om landzonetilladelse. Klageren anførte navnlig, at der ikke var foretaget naboorientering, og at kommunen havde foretaget en overfladisk vurdering af sagen uden tilstrækkelige hensyn til bilag IV-arter og den beskyttede natur.
Kommunen begrundede den lovliggørende landzonetilladelse med, at mosen formentlig havde haft ringe værdi, da området havde været tilgroet med store træer. Kommunen vurderede, at spidssnudet frø og stor vandsalamander kunne forekomme i området, men at oprensningen kun havde medført kortvarig negativ eller ingen påvirkning af bilag IV-arter. Kommunen undlod naboorientering med den begrundelse, at der var tale om en lovliggørelsessag.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om en lovliggørende landzonetilla...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes tilladelse til opstilling af en husstandsmølle i...
Læs mere