Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Halsnæs Kommunes indirekte afgørelse af 15. december 2021. Sagen drejer sig om, hvorvidt en planlagt rækkehusbebyggelse på matr. nr. [A1] St. Karlsminde By, Torup, er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven.
Klagen blev indgivet den 13. januar 2022 af en borger, der bor cirka 1.900 meter fra det pågældende område. Klageren anførte flere punkter til støtte for sin klage:
Halsnæs Kommune oplyste i forbindelse med klagen, at de ikke havde truffet en formel afgørelse vedrørende rækkehusbebyggelsen. Kommunen henviste i stedet til en tidligere udarbejdet screening af selve lokalplanen, som projektet falder ind under. Kommunen havde den 21. december 2022 udsendt en høring om dispensation fra lokalplan nr. 09.7, der vedrørte facade- og tagmateriale samt placering af et fælleshus.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Halsnæs Kommunes indirekte afgørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1.
Nævnet fandt, at klageren ikke var klageberettiget, da vedkommende ikke havde den fornødne retlige interesse i sagens udfald. Dette blev vurderet ud fra klagerens bopæl, som ligger cirka 1.900 meter fra projektområdet. Der forelå ingen oplysninger, der indikerede, at projektet ville have en miljømæssig påvirkning, der direkte berørte klagerens ejendom. En ideel interesse i natur og miljø, der alene er moralsk, politisk eller følelsesmæssigt motiveret, kan ikke anses for en tilstrækkelig interesse i miljøvurderingslovens forstand.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. . Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietRegeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Søndervig Beboerforening indgav en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 22. december 2016, som gav Vattenfall Vindkraft A/S tilladelse til at etablere havvindmølleparken Vesterhav Syd. Tilladelsen blev givet med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 25 og Lov om elforsyning § 22a.
Beboerforeningen, der repræsenterer fastboende, sommerhusejere og erhvervsdrivende i Søndervig-området, anførte, at de planlagte havvindmøller, med en højde på 190 meter og placeret mellem 4 og 10 km fra kysten, ville have en katastrofal visuel påvirkning. De frygtede en betydelig reduktion i turismen, fald i ejendomsværdier og ødelæggelse af den uspolerede natur, herunder udsigten over havet, solnedgange og stjernehimmel, samt gener fra lysglimt og lavfrekvent støj. Foreningen foreslog alternative placeringer, herunder ved Esbjerg eller længere fra kysten.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Energiparkerne giver kommunen mulighed for at planlægge for vedvarende energi ved Eggebæk Plantage og Bølåvej.
Energistyrelsen vurderede, at kun Vattenfall A/S var part i sagen, da ingen andre borgere eller virksomheder i området havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. De henviste til, at miljømæssige hensyn, herunder støj, kunne fastsættes som vilkår i etableringstilladelsen i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 25, stk. 3.
Energiklagenævnet anmodede Energistyrelsen om bemærkninger vedrørende støjbelastning fra havvindmøller og retsvirkningerne af to domme fra EU-Domstolen (C-290/15, Patrice D’Oultremont og C-379/15, Association France Nature). Miljøstyrelsen, som Energistyrelsen indhentede udtalelse fra, konkluderede, at den danske støjberegningsmetode, baseret på Nord2000, ikke var misvisende, selvom en anbefalet tilføjelse til beregningsmetoden kunne være mere præcis. De vurderede, at selv med et supplerende støjbidrag ville den lavfrekvente støj indendørs ikke overstige grænseværdien på 20 dB. Vedrørende EU-dommene oplyste Miljø- og Fødevareministeriet, at en analyse af dommenes konsekvenser for vindmøllebekendtgørelsen stadig pågik, og at sagsbehandlingen indtil videre skulle ske efter gældende regler. Energiklagenævnet bemærkede, at EU-dommene ikke uden videre kunne overføres til denne sag, da de primært omhandlede landvindmøller.
En gruppe bestående af otte erhvervsvirksomheder og en brancheforening, repræsenteret ved Horten Advokatpartnerselskab, ...
Læs mereSagen omhandler en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. januar 2020, hvor kommunen vurderede, at etablerin...
Læs mereForslag til lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe og etablering af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus
