Afslag på lovliggørende dispensation for terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til en terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Bagenkop. Ejendommen, der er på 6,3 ha, ligger direkte ud til Østersøen og omfatter et stuehus, et anneks og to landbrugsbygninger. Annekset er delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, og ejendommen er beliggende umiddelbart vest for Natura 2000-område 126 Stenrev sydøst for Langeland og lige op til Natura 2000-område 127 Sydfynske Øhav.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 17. december 2021 afslag på lovliggørende dispensation til bibeholdelse af terrassen. Terrassen, der måler 95 m², blev etableret mellem 2008 og 2010. Direktoratet vurderede, at terrassen var anlagt i forbindelse med et anneks og ikke en bolig, og at størstedelen af terrassen lå over 15 meter fra boligen. Direktoratet fandt, at terrassen ikke kunne anses for en "mindre terrasse" og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Desuden lagde direktoratet vægt på den potentielle præcedenseffekt. Kystdirektoratet havde tidligere, den 12. november 2021, anset annekset for lovligt, en afgørelse der ikke blev påklaget.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 14. januar 2022. Klager anførte, at terrassen var etableret inden for den eksisterende have, og at en fjernelse ville kunne beskadige bygningens fundament og føre til problemer med mosegrise. Klager henviste til, at arealet før etableringen af terrassen formentlig var belagt og anvendt som møddingplads. Klager gjorde gældende, at den omhandlede bygning er en bolig og ikke et anneks, hvilket Langeland Kommune som bygningsmyndighed også havde bekræftet. Det blev fremført, at terrassen alene kan ses fra haven og derfor ikke har ændret kystlandskabet. Klager var desuden indstillet på at begrænse terrassens størrelse, hvis dette var afgørende for en dispensation.

Kystdirektoratets bemærkninger til klagen

Kystdirektoratet bemærkede, at klagerens partshøringssvar var modtaget for sent, og at der ikke var fremkommet nye oplysninger af betydning for sagens udfald. Direktoratet fastholdt, at området omkring bygningen var en græsplæne og ikke et belagt areal, og at en tidligere gødningsplads ikke kunne begrunde en dispensation for en privat terrasse. Kystdirektoratet fastholdt også, at bygningen var et anneks, idet den tidligere afgørelse om lovliggørelse af indretningen af beboelse i den overskydende landbrugsejendom ikke var påklaget, og bygningen ikke var noteret som en selvstændig boligenhed i BBR.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 17. december 2021 om afslag på lovliggørende dispensation til bibeholdelse af terrassen inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet traf afgørelse efter , der indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, og , som kun tillader dispensation i særlige tilfælde.