Afgørelse om ændring af dispensation for udvidelse af campingplads inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Odsherred, over Kystdirektoratets afgørelse af 29. november 2019. Afgørelsen gav dispensation til etablering af yderligere 16 campingenheder på en eksisterende campingplads inden for strandbeskyttelseslinjen i Odsherred Kommune. Campingpladsen, der ligger ca. 310 meter fra kysten ved Nyrup Bugt, ønskede at udvide med 16 enheder på et løvskovsareal på 1.680-1.800 m², hvoraf ca. 650 m² ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Udvidelsen var begrundet i et større pladsbehov som følge af større telte og autocampere. Ejendommen er delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, som strækker sig ca. 400 meter ind i kystlandskabet, og delvist af skovbyggelinjen. Det ansøgte løvskovsareal er dog ikke omfattet af skovbyggelinjen.

Sagens forhistorie og Kystdirektoratets vurdering

I 2012 ansøgte den tidligere lejrchef om dispensation til en lignende udvidelse, men fik afslag fra Naturstyrelsen Roskilde i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Naturstyrelsen vurderede, at udvidelsen var ønsket i retning mod kysten, men tilkendegav, at en placering vest for den nordlige del af pladsen kunne forventes at opnå dispensation.

Kystdirektoratet meddelte i 2019 dispensationen med henvisning til lovbemærkningerne til ”kystloven” fra 1994, som åbner for en lempeligere adgang til dispensation for eksisterende erhvervsvirksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone. Direktoratet lagde vægt på, at udvidelsen ikke skete mod kysten, og at den var i overensstemmelse med Naturstyrelsens tilkendegivelse fra 2012.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at der var alternative placeringsmuligheder uden for strandbeskyttelseslinjen, som burde udnyttes. De fremhævede også, at løvskovsarealet, hvor udvidelsen var planlagt, naturmæssigt hang sammen med en urørt, kommunalt ejet skov, og at en dispensation ville medføre en negativ påvirkning af naturen og landskabet. Desuden blev det anført, at de tilladte enheder i stort omfang ville blive brugt til fast opbevaring af campingvogne og telte, hvilket ville gøre dem til stationære anlæg.

Nye oplysninger under sagens behandling

Ejendommens ejer oplyste under sagens behandling, at udvidelsen ikke var etablering af nye enheder, men en genskabelse/omfordeling af eksisterende enheder for at tilpasse sig større campingvogne. Ejeren fastholdt, at Naturstyrelsen i 2012 havde tilkendegivet, at den nu ansøgte placering kunne forventes at opnå dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse af 29. november 2019 om dispensation til etablering af yderligere 16 campingenheder inden for strandbeskyttelseslinjen til et afslag.

Nævnets flertalsvurdering

Et flertal af nævnets medlemmer bemærkede, at Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, og at Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 kun tillader dispensation i særlige tilfælde, hvilket administreres meget restriktivt. Selvom lovbemærkningerne til ”kystloven” fra 1994 og Vejledning om 300 m-strandbeskyttelses- og klitfredningszone åbner for en lempeligere praksis for eksisterende erhvervsvirksomheder, fandt flertallet, at den ansøgte udvidelse var en ikke ubetydelig arealmæssig udvidelse på et areal, der i dag fremstår som natur (løvskov). Dette ville fordre en terrænmæssig regulering til skade for naturen.

Flertallet vurderede desuden, at der var alternative placeringsmuligheder for de ansøgte campingenheder uden for strandbeskyttelseslinjen, og at de indhentede oplysninger ikke talte imod denne vurdering. Naturstyrelsens tilkendegivelse fra 2012 kunne ikke føre til et andet resultat, da nævnet ikke var forpligtet af en tilkendegivelse, der ikke var prøvet af klagenævnet, og som derfor ikke havde skabt en berettiget forventning om dispensation.

Nævnets mindretalsvurdering

Et mindretal fandt, at Kystdirektoratets afgørelse om dispensation skulle stadfæstes. Mindretallet lagde vægt på, at campingpladsen havde mere end 75 enheder, og at udvidelsen var en del af den løbende produktudvikling som følge af større campingvogne, hvilket berettigede anvendelsen af den lempeligere praksis efter ”kystloven” fra 1994. De fremhævede, at udvidelsen var arealmæssigt begrænset, ønskedes etableret i tilknytning til den eksisterende plads bag eksisterende fredskov ca. 300 meter fra kysten, og at de omkringliggende sommerhusområder var kystnære, hvorfor landskabshensyn ikke talte imod dispensation. Mindretallet mente desuden, at Naturstyrelsens afgørelse havde givet ansøger en berettiget forventning om dispensation.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.