Klage over afslag på dispensation for afkølingstarif fra TRE-FOR

Energitilsynets og TRE-FORs bemærkninger

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at TRE-FORs statistik gav et godt fingerpeg om installationens afkølingsevne. Tilsynet anerkendte, at en højere indgangstemperatur gør det nemmere at opnå større afkøling, men fremhævede, at TRE-FORs afkølingsgrænse på 25°C var relativt lav for at tilgodese kunder med lavere fremløbstemperaturer. TRE-FOR havde tilbudt forbrugeren et vederlagsfrit besøg af en energitekniker.

TRE-FORs dispensationskriterier omfattede:

• Stikledning over 50 meter (forbrugerens var 36,7 meter).
• Uhensigtsmæssig placering, hvor TRE-FOR ikke kan garantere 60°C fremløbstemperatur ved stikledningens start.
• Et-strengs-anlæg.

TRE-FOR oplyste, at fremløbstemperaturen ved ejendommens tilslutning på forsyningsledningen som minimum var 60°C, og højere om vinteren. De præciserede, at fremløbstemperaturen i ejendommens stikledning var afhængig af forbruget og kunne være under 60°C ved lav gennemstrømning.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 15. februar 2005.

Nævnets vurdering og begrundelse

Energiklagenævnet tiltrådte, at fortolkningen af leveringsbetingelserne ikke kan ændres på grund af ændringer i kundernes husstand. Nævnet fandt, at et krav om en gennemsnitlig afkøling på 25°C over et forbrugsår som udgangspunkt er sagligt og ikke urimeligt, selvom TRE-FOR har en monopol-lignende position.

Nævnet understregede dog, at dette forudsætter, at TRE-FOR opfylder sin forpligtelse efter de tekniske bestemmelser vedrørende fremløbstemperaturen (minimum 60°C ved stikledningens start) for at kunne kræve en afkøling på minimum 25°C. Hvis TRE-FOR ikke opfylder denne forpligtelse, skal der dispenseres fra afkølingskravet.

Efter en gennemgang af sagens oplysninger fandt nævnet det ikke påvist, at den gennemsnitlige fremløbstemperatur ved stikledningens start var mindre end 60°C. Derfor var der ikke grundlag for at dispensere fra afkølingskravet.

Energiklagenævnet bemærkede afslutningsvist, at forbrugeren var blevet tilbudt et vederlagsfrit besøg af en energitekniker for gennemgang og indregulering af varmeanlægget.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Klagerens anke til Energiklagenævnet

Klageren appellerede Energitilsynets afgørelse og argumenterede for, at tilsynet ikke havde sikret en rimelig og retfærdig omkostningsfordeling. Klageren påpegede, at der var områder med mere end 10°C forskel i fremløbstemperatur, hvilket skabte en uretfærdig situation, hvor forbrugere med høj fremløbstemperatur fik bonus, mens de med lav temperatur blev straffet, selvom de udviste omhu med afkøling. Klageren foreslog en opdeling af nettet i 2-3 zoner for at opnå et mere retfærdigt tarifsystem.

Energitilsynets redegørelse og klagerens bemærkninger

Energitilsynet fastholdt, at klagerens punkter allerede var behandlet, og at adgangen til dispensation opfangede problematikken med forskelligt afkølingspotentiale. De henviste også til en tidligere afgørelse fra Energiklagenævnet (j.nr. 21-194), der havde stadfæstet indførelsen af afkølingstariffen i Roskilde Kommune. Klageren kritiserede Energitilsynets holdning og fastholdt, at dispensation var en "illusorisk retorik", da forbrugere ikke kunne dokumentere dårlige aftagerbetingelser. Klageren understregede, at hans klage anerkendte det principielt hensigtsmæssige i afregningssystemet, men krævede, at det opfyldte betingelsen om, at alle forbrugere skulle have leveret fjernvarme på samme betingelser, uden at kræve "millimeternøjagtighed".

Supplerende oplysninger og tidligere praksis

Det fremgik, at udsvinget i incitamentstariffen var begrænset til maksimalt 10% af varmeregningen. Målinger viste temperaturtab på op til 5°C i hovedledninger og yderligere 1-2°C i husstikledninger. Energiklagenævnet havde i en tidligere sag (97-2311-0032) fundet, at en incitamentstakst ikke var i overensstemmelse med godkendte principper, og henviste sagen til fornyet behandling. I en anden sag (21-194) stadfæstede nævnet Energitilsynets godkendelse af afkølingstariffen i Roskilde, idet forskelle i fremløbstemperaturer ikke hindrede indførelsen, da tariffen tog højde herfor, og dispensation var mulig.