Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af en forbruger over Energitilsynets afgørelse af 15. februar 2005. Energitilsynet havde fundet, at TRE-FORs indførelse af en afkølingstarif og selskabets afslag på forbrugerens ansøgning om dispensation for manglende afkøling ikke var urimelig i henhold til varmeforsyningsloven.
TRE-FOR indførte pr. 1. januar 2004 en tillægsbetaling for manglende afkøling af fjernvarmevandet. Alle berørte kunder blev informeret herom i november 2003 og oktober 2004. Afkølingskravet fremgår af punkt 15.2 i TRE-FORs tekniske bestemmelser for fjernvarme, som fastsætter, at fjernvarmevandets nedkøling skal være mindst 25°C over et forbrugsår. Hvis dette ikke opnås, er TRE-FOR berettiget til at opkræve betaling for ekstraomkostninger.
Energitilsynet vurderede, at begrundelsen for at indføre en afkølingstarif var saglig, da den skulle fremme en bedre afkøling og dermed en mere energibevidst adfærd hos forbrugerne. Kravet på mindst 25°C blev ikke anset for at overstige, hvad der er sædvanligt for krav af denne karakter. Energitilsynet bemærkede desuden, at forbrugeren i perioden 1999-2004 (med undtagelse af 2003) havde kunnet opnå et afkølingsniveau på 25°C, selv i perioder uden et håndhævet afkølingskrav. Energitilsynet fandt, at de kriterier, TRE-FOR havde lagt vægt på i forbindelse med dispensationsansøgningen, ikke var urimelige, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.
Forbrugeren anførte i sin klage af 6. marts 2005 flere punkter:
Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at TRE-FORs statistik gav et godt fingerpeg om installationens afkølingsevne. Tilsynet anerkendte, at en højere indgangstemperatur gør det nemmere at opnå større afkøling, men fremhævede, at TRE-FORs afkølingsgrænse på 25°C var relativt lav for at tilgodese kunder med lavere fremløbstemperaturer. TRE-FOR havde tilbudt forbrugeren et vederlagsfrit besøg af en energitekniker.
TRE-FORs dispensationskriterier omfattede:
TRE-FOR oplyste, at fremløbstemperaturen ved ejendommens tilslutning på forsyningsledningen som minimum var 60°C, og højere om vinteren. De præciserede, at fremløbstemperaturen i ejendommens stikledning var afhængig af forbruget og kunne være under 60°C ved lav gennemstrømning.
Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 15. februar 2005.
Energiklagenævnet tiltrådte, at fortolkningen af leveringsbetingelserne ikke kan ændres på grund af ændringer i kundernes husstand. Nævnet fandt, at et krav om en gennemsnitlig afkøling på 25°C over et forbrugsår som udgangspunkt er sagligt og ikke urimeligt, selvom TRE-FOR har en monopol-lignende position.
Nævnet understregede dog, at dette forudsætter, at TRE-FOR opfylder sin forpligtelse efter de tekniske bestemmelser vedrørende fremløbstemperaturen (minimum 60°C ved stikledningens start) for at kunne kræve en afkøling på minimum 25°C. Hvis TRE-FOR ikke opfylder denne forpligtelse, skal der dispenseres fra afkølingskravet.
Efter en gennemgang af sagens oplysninger fandt nævnet det ikke påvist, at den gennemsnitlige fremløbstemperatur ved stikledningens start var mindre end 60°C. Derfor var der ikke grundlag for at dispensere fra afkølingskravet.
Energiklagenævnet bemærkede afslutningsvist, at forbrugeren var blevet tilbudt et vederlagsfrit besøg af en energitekniker for gennemgang og indregulering af varmeanlægget.
Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.
Energiankenævnet har afvist at behandle en klage om en mulig misvisende motivationstarif med henvisning til manglende juridisk kompetence.

Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende udformningen af Roskilde Kommune, Forsyningsafdelingens afkølingstarif. Klageren anførte, at tariffen var urimelig på grund af forskelle i fremløbstemperaturer i fjernvarmenettet, hvilket angiveligt førte til en skæv omkostningsfordeling blandt forbrugerne.
Energitilsynet havde tidligere behandlet spørgsmålet og meddelte, at de administrerer prisbestemmelserne i Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, som giver dem beføjelse til at pålægge ændringer af tariffer, hvis de er urimelige eller i strid med Varmeforsyningsloven §§ 20, 20a, eller 20b. Tilsynet anerkendte, at der altid vil være forskelle i fremløbstemperaturer i et fjernvarmesystem, og at millimeterretfærdighed ikke kan opnås. De havde tidligere accepteret gennemsnitlige fremløbstemperaturer ned til 60°C. Roskilde Kommune havde oplyst om tekniske og økonomiske begrænsninger for ensartede temperaturforhold. Målinger i klagerens område viste en gennemsnitlig fremløbstemperatur på 76°C i oktober 2003, svingende mellem 67,4°C og 86°C, hvilket ikke blev anset for urimeligt. Afkølingstariffen tillod mindrebetaling ved bedre afkøling (>35°C) og merbetaling ved mindre afkøling (<30°C), med en neutral zone mellem 30-35°C. Roskilde Kommune tilbød dispensation for ejendomme med afvigende lav fremløbstemperatur. Energitilsynet vurderede kun det principielle i at indføre tariffen, ikke selve beregningsgrundlaget, og fandt ikke anledning til yderligere handling.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Ankenævnet på Energiområdet har truffet afgørelse i to sager, der understreger forbrugerens ansvar for rettidig aftaleindgåelse og reaktion på advarsler fra forsyningsselskaber.
Klageren appellerede Energitilsynets afgørelse og argumenterede for, at tilsynet ikke havde sikret en rimelig og retfærdig omkostningsfordeling. Klageren påpegede, at der var områder med mere end 10°C forskel i fremløbstemperatur, hvilket skabte en uretfærdig situation, hvor forbrugere med høj fremløbstemperatur fik bonus, mens de med lav temperatur blev straffet, selvom de udviste omhu med afkøling. Klageren foreslog en opdeling af nettet i 2-3 zoner for at opnå et mere retfærdigt tarifsystem.
Energitilsynet fastholdt, at klagerens punkter allerede var behandlet, og at adgangen til dispensation opfangede problematikken med forskelligt afkølingspotentiale. De henviste også til en tidligere afgørelse fra Energiklagenævnet (j.nr. 21-194), der havde stadfæstet indførelsen af afkølingstariffen i Roskilde Kommune. Klageren kritiserede Energitilsynets holdning og fastholdt, at dispensation var en "illusorisk retorik", da forbrugere ikke kunne dokumentere dårlige aftagerbetingelser. Klageren understregede, at hans klage anerkendte det principielt hensigtsmæssige i afregningssystemet, men krævede, at det opfyldte betingelsen om, at alle forbrugere skulle have leveret fjernvarme på samme betingelser, uden at kræve "millimeternøjagtighed".
Det fremgik, at udsvinget i incitamentstariffen var begrænset til maksimalt 10% af varmeregningen. Målinger viste temperaturtab på op til 5°C i hovedledninger og yderligere 1-2°C i husstikledninger. Energiklagenævnet havde i en tidligere sag (97-2311-0032) fundet, at en incitamentstakst ikke var i overensstemmelse med godkendte principper, og henviste sagen til fornyet behandling. I en anden sag (21-194) stadfæstede nævnet Energitilsynets godkendelse af afkølingstariffen i Roskilde, idet forskelle i fremløbstemperaturer ikke hindrede indførelsen, da tariffen tog højde herfor, og dispensation var mulig.

Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende Roskilde Kommunes afkølingstarif for fjernvarme. Klag...
Læs mere
En forbruger indbragte en klage for Energiklagenævnet vedrørende Energitilsynets afgørelse af 15. marts 2005. Klagen omh...
Læs mereLov om ændring af varmeforsyningsloven og planloven: Gennemsigtighed i varmeforsyningen