Klage over afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage over Lolland Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Ejendommen blev i 1999 pålagt tvungen tilslutnings- og forblivelsespligt til Søllested Fjernvarmeselskab A.m.b.a., og deklarationen blev tinglyst den 15. februar 2001. Kommunen erindrede ejeren om tilslutningspligten den 6. marts 2008.

Ejers argumenter for dispensation

Ejeren gjorde gældende, at ejendommen opvarmes primært af el-radiatorer og en brændeovn med cirkulationsvarme, der dækker ca. 85 % af varmeforbruget. Ejeren mente ikke at være omfattet af tilslutningspligten, idet omstilling til fjernvarme ville være uforholdsmæssigt bekostelig på grund af nødvendige, større installations- eller bygningsmæssige ændringer, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1. Desuden henviste ejeren til, at bygninger med alternative opvarmningsformer, der dækker mere end halvdelen af energiforbruget, kan fritages, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2.

Kommunens afslag

Lolland Kommune afslog den 30. april 2008 ansøgningen om dispensation. Kommunen fastholdt tilslutningspligten med henvisning til, at ejendommen blev pålagt pligten i 1999, hvor BBR-registeret angav centralvarme som opvarmningsform. Kommunen anførte, at tilslutningspligten fortsat er gældende, selvom centralvarmeanlægget er fjernet, og henviste til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, stk. 1, hvorefter ejere af ejendomme med pålagt tilslutningspligt ikke senere kan kræve sig fritaget under henvisning til § 15. Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Energiklagenævnet den 28. maj 2008.

Energiklagenævnet hjemviste Lolland Kommunes afgørelse af 30. april 2008 til fornyet behandling i kommunen.

Begrundelse for hjemvisning

Nævnet fandt, at kommunen i sin afgørelse udelukkende havde begrundet afslaget med henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, stk. 1, som fastslår, at man ikke senere kan kræve sig fritaget efter § 15. Kommunen havde imidlertid ikke vurderet, om der i sagen var tale om et "særligt tilfælde", som kunne give grundlag for dispensation i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Manglende sagsbehandling

Kommunen havde ikke indhentet og vurderet relevante oplysninger om ejerens økonomiske situation for at vurdere, om tilslutningspligten ville medføre en urimelig økonomisk situation. Ligeledes havde kommunen undladt at vurdere, om der kunne gives dispensation under henvisning til større installations- eller bygningsmæssige ændringer eller den nuværende opvarmningsform, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2. Energiklagenævnet konkluderede, at kommunen ikke havde haft det nødvendige faktuelle grundlag til at træffe afgørelse og ikke havde foretaget en vurdering af de relevante forhold.

Krav til begrundelse

Nævnet bemærkede desuden, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, der indeholder en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og angiver hovedhensynene ved skønsudøvelse, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1.