Stadfæstelse af påbud om fjernelse af jagthytte og oplag i beskyttet mose

Sagen omhandler et påbud fra Næstved Kommune om fjernelse af en jagthytte og omkringliggende oplag i en beskyttet mose på matr. nr. [F1] i Næstved Kommune. Området er registreret som beskyttet mose og udgør en del af et større område med beskyttede vandløb, søer, mose- og engarealer. Jordbunden består af ferskvandstørv, og arealet har været beskyttet mose siden 1978.

Næstved Kommune konstaterede i februar 2021, at der var opført bebyggelse og oplag i mosen. Klager havde i 2004 ansøgt den daværende Suså Kommune om opstilling af en skurvogn, men der foreligger ingen byggetilladelse, og klager blev ikke oplyst om krav om dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Næstved Kommune vurderede, at skurvognen og oplaget var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, da arealet var beskyttet mose på tidspunktet for opførelse og genopførelse efter en brand. Kommunen anså skurvognen for en fast installation, da den ikke var flyttet siden 2007, og forholdet blev ikke anset for at være af underordnet betydning.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:

• Klager var aldrig blevet oplyst om, at arealet var § 3-beskyttet mose, på trods af dialog med Suså Kommune.
• Jagthytten/skurvognen er flytbar og kan derfor ikke anses som en fast installation.

Næstved Kommunes bemærkninger til klagen

Næstved Kommune fastholdt påbuddet og bemærkede, at klager ikke kunne have en berettiget forventning om at opsætte skurvognen, da Suså Kommune ikke var myndighed på naturbeskyttelseslovens § 3-område i 2004. Kommunen vurderede, at skurvognen og oplaget havde medført direkte og indirekte påvirkning af mosen, herunder bortskygning af vegetation, og at forholdet ikke var af underordnet betydning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes påbud om fjernelse af jagthytte og oplag i den beskyttede mose. Nævnet fastsatte en ny frist for påbuddets efterkommelse.

Nævnets prøvelse

Nævnets prøvelse var begrænset til at vurdere, om der var tale om et ulovligt forhold, herunder om arealet var beskyttet, og om der var foretaget en ulovlig tilstandsændring, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Nævnet kunne ikke efterprøve indholdet eller hensigtsmæssigheden af kommunens påbud om fysisk lovliggørelse.

Forvaltningslovens begrundelseskrav

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Næstved Kommunes afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravet i og , da henvisningerne til og ikke var tilstrækkeligt entydige og specifikke. Dog vurderede nævnet, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagens resultat og derfor ikke førte til afgørelsens ugyldighed.