Ophævelse og hjemvisning af påbud om retablering af beskyttet sø på grund af mangelfuld begrundelse

Sagen omhandler et påbud fra Viborg Kommune til en lodsejer om at genetablere en beskyttet sø på en ejendom i Løvel. Kommunen mente, at lodsejerens andehold på ca. 1000 ænder, fodring samt opsætning af nye trådbure og indhegninger udgjorde en ulovlig tilstandsændring af den beskyttede sø i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.

Lodsejeren klagede over afgørelsen og anførte, at der historisk set altid havde været andehold, indhegninger og bure på arealet. Klager henviste desuden til en tidligere dom fra Vestre Landsret, som ifølge klager havde godkendt disse forhold.

Sagens forhistorie og Vestre Landsrets dom

I 2013 afsagde Vestre Landsret dom i en straffesag vedrørende samme ejendom. Landsretten fandt, at etableringen af en meget stor voliere på ca. 500 m² var en ulovlig tilstandsændring af den beskyttede mose. Retten lagde dog til grund, at der i en længere årrække før 1992 havde været opdrættet ænder i området, og at det ikke var bevist, at øvrige, mindre bure og hegn udgjorde en ulovlig ændring.

Kommunens påbud og tilsyn

Efter flere tilsyn i 2021 konstaterede Viborg Kommune, at andeholdet var blevet markant større (ca. 1000 ænder), og at der var opsat nye bure og hegn. Kommunen vurderede, at dette store andehold, kombineret med fodring, medførte en negativ påvirkning af søen gennem næringsstofforurening og forstyrrelse af dyrelivet. På denne baggrund meddelte kommunen et påbud om fysisk lovliggørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Viborg Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens påbud led af en væsentlig begrundelsesmangel, hvilket gør afgørelsen ugyldig.

Utilstrækkelig begrundelse i kommunens påbud

Nævnet fastslår, at en afgørelse skal overholde kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Kommunens afgørelse levede ikke op til disse krav, da den manglede en konkret og individuel vurdering af, hvorfor de konstaterede forhold udgjorde en ulovlig tilstandsændring. Nævnet pegede på flere mangler:

• Kommunen havde ikke redegjort konkret for, hvilken negativ påvirkning andeholdet og de nye anlæg havde på den beskyttede natur.
• Afgørelsen beskrev ikke præcist placeringen og omfanget af de nye trådbure og hegn.
• Det var ikke klarlagt, om der eksisterede en lovlig, historisk baseret andeproduktion på ejendommen, og i givet fald hvad omfanget af denne var.