Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 3036, sommerhusområde ved Violvej, Odder Kommune – klage over manglende hensyn til bilag IV-arter (flagermus)

Hensynet til beskyttede arter bør inddrages så tidligt som muligt i beslutningsprocessen. En udskydelse af den endelige stillingtagen til bilag IV-vurderingen kan kun ske, hvis det ikke er muligt at vurdere de konkrete påvirkningsfaktorer i planlægningsfasen.

Kommunens undersøgelser og vurderinger

Odder Kommune har i lokalplanens redegørelse anført, at de ikke har kendskab til forekomst af bilag IV-arter i eller nær lokalplanområdet. Dog nævnes det, at området rummer store træer med potentiale som levesteder for flagermus, og at lodsejere er forpligtet til at kontakte Miljøstyrelsen ved fældning af ældre løvtræer, hvis der er viden om yngle- eller rasteområder.

Kommunen foretog den 11. august 2021 et tilsyn i lokalplanområdet. Tilsynsnotatet konkluderede, at området er et fint fourageringsområde for flagermus, og at der er flere potentielle yngletræer, selvom der ikke blev konstateret ynglende flagermus direkte. Notatet anbefalede bevaring af visse træer af hensyn til flagermus og biodiversitet.

I kommunens notat om behandling af høringssvar fremgik det, at selvom det ikke kunne udelukkes, at enkelte træer kunne være yngle- og rastetræer, vurderede kommunen, at lokalplanområdet ikke havde afgørende betydning som yngle- og rasteområde for flagermus, da sommerhusområdet rummer andre større træer. Kommunen fandt derfor ikke grundlag for at iværksætte en kortlægning med detektor. Kommunen henviste til, at hensigten med Habitatdirektivets artikel 12 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 11 er at sikre den økologiske funktionalitet frem for enkeltlokaliteter.

Planklagenævnet bemærkede, at kommunen som udgangspunkt ikke må udsætte vurderingen af påvirkningen af flagermus til fældningen af træerne i en sag, hvor der planlægges for et konkret projekt, der kan medføre træfældning. Nævnet understregede, at kommunen som minimum bør foretage en indledende vurdering af, om lokalplanen kan medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rastelokaliteter for flagermus, herunder undersøge tidligere observationer og træernes egnethed. Hvis den indledende vurdering indikerer potentielle yngle- eller rastelokaliteter, skal sagen belyses nærmere.

Nævnet fandt, at det ikke kunne udelukkes, at nogle af de eksisterende træer i lokalplanområdet kunne være yngle- og rasteområde for flagermus, og at kommunen derfor skulle belyse sagen nærmere.

Nævnets vurdering af kommunens undersøgelse

Planklagenævnet fandt dog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens undersøgelse og vurdering af, om der kunne ske påvirkning af yngle- eller rasteområder for flagermus. Nævnet lagde vægt på:

• At der i sagen ikke forelå oplysninger om et konkret projekt.
• At der i lokalplanen ikke var fastlagt byggefelter, som muliggjorde opførelse af bebyggelse de steder, hvor de eksisterende træer står.
• At træerne hovedsageligt står på det udlagte friareal samt i skel mellem grundene.

Nævnet bemærkede dog, at kommunen ved behandling af en ansøgning om byggetilladelse skal undersøge, om tilladelsen er i strid med anden lovgivning.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet. Dette betyder, at lokalplanen fortsat gælder.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Sagens Forløb og Områdebeskrivelse

Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).

Plangrundlag og Miljørapport

Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).

Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.