Klage over Esbjerg Kommunes screeningsafgørelse vedrørende lokalplanforslag

Esbjerg Kommune traf den 27. marts 2019 afgørelse om, at forslag til lokalplan nr. 20-010-003, Boligområde nord for F 1, A 1, ikke skulle miljøvurderes (screeningsafgørelse). Planklagenævnet modtog en klage over denne afgørelse fra Danmarks Naturfredsforening. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen.

Områdebeskrivelse

Sagen vedrører et ca. 4,5 ha stort område i Grimstrup by, Esbjerg Kommune, beliggende i landzone og primært anvendt til landbrug. Området er afgrænset af diger mod nord og syd samt Grimstrup Krat (fredskov) mod vest. Hele planområdet ligger inden for skovbyggelinjen. Der er ingen eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet, og det er ikke udpeget som spredningskorridor eller med særlige landskabelige interesser i kommuneplanen. Nærmeste Natura 2000-område er N90, Sneum Å og Holsted Å, ca. 4 km væk. Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplantillæg nr. 2018.22, som fastlægger området til lavt boligområde og har til formål at overføre det fra landzone til byzone.

Lokalplanforslagets indhold

Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål med tilhørende grønne fællesarealer. Formålet er at muliggøre opførelse af varierede boligtyper (åben-lav og tæt-lav) og at sikre områdets veje, stier og beplantningsbælter. Et centralt formål er også at bevare jorddigernes landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdi. Planen opdeler området i tre delområder:

• Delområde A: Åben-lav boligbebyggelse (parcelhuse, min. 600 m² grunde).
• Delområde B: Åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse (rækkehuse, dobbelthuse, klyngehuse, min. 400 m² grunde inkl. fællesareal).
• Delområde C: Grønne fællesarealer langs Grimstrup Krat.

Bebyggelsen kan opføres i op til to etager med en maksimalhøjde på 8,5 m. Bebyggelsesprocenten er 30 for åben-lav og 35 for tæt-lav bebyggelse. Der etableres to grønne områder og beplantningsbælter med hjemmehørende træer og buske. Vejbetjening sker fra A 1 med fokus på lav hastighed og bløde trafikanter. Stisystemer skal forbinde boligområdet med fællesarealer og skolen, med to planlagte digegennembrud.

Kommunens screeningsafgørelse

Esbjerg Kommune foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og traf den 27. marts 2019 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningen blev dokumenteret i et screeningsskema og lokalplanredegørelsen.

Kommunens vurderinger af miljøparametre:

• Biologisk mangfoldighed, flora, fauna: Afkrydset som "ikke relevant". Kommunen skønnede, at planen ikke ville påvirke dyrearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV eller deres levesteder.
• Landskab: Afkrydset som "ubetydelige". Kommunen vurderede, at udstykningens struktur stemmer overens med den øvrige struktur i Grimstrup og ikke ville virke skræmmende i forhold til skoven og det omgivende landskab.
• Fredskov og skovbyggelinjer: Fredskov afkrydset som "ikke relevant", mens skovbyggelinjer blev vurderet som "betydelige". Hele arealet ligger inden for en skovbyggelinje. Kommunen vurderede, at udstykningen ikke ville påvirke skoven som landskabselement, og at der skulle ansøges om reducering af skovbyggelinjen. Lokalplanen fastslog, at der ikke må tillades forhold i strid med Skovloven og Naturbeskyttelsesloven.
• Sten- og jorddiger: Afkrydset som "ubetydelige". Der findes beskyttede diger i nordlige og sydlige skel, som bør indskrives som beskyttede i lokalplanen og indarbejdes i udstykningen. To digegennembrud til skolen kan etableres.
• Arkitektoniske forhold: Afkrydset som "ubetydelige" for både høj arkitektonisk kvalitet i nybyggeri og arkitektonisk arv. Bebyggelsen skal være i overensstemmelse med den stedlige struktur i Grimstrup.

Kommunen konkluderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Den 19. august 2019 vedtog kommunen endeligt lokalplanen. I den endelige lokalplan fremgik det, at digerne er beskyttet af Museumsloven, og at der kan søges dispensation for digegennembrud.

Klagen og kommunens bemærkninger

Danmarks Naturfredsforening klagede den 8. maj 2019 og anførte, at kommunens miljøscreening var utilstrækkelig på flere punkter:

• Biologisk mangfoldighed herunder beskyttede dyrearter: Klager mente, at planen ville påvirke den biologiske mangfoldighed, især skovbryn som værdifulde levesteder og spredningskorridorer. Klager savnede en vurdering af Habitatdirektivets bilag IV-arter som flagermus og firben. Kommunen svarede, at den ikke havde konkret kendskab til bilag IV-arter i området, men at egekrattet og digerne ikke ville blive ændret, hvorfor eventuelle arter ikke ville påvirkes.
• Landskaber: Klager mente, at planen ville virke skræmmende på det omgivende landskab og at sammenligning med eksisterende bymidte var irrelevant. Klager savnede visualisering. Kommunen fastholdt, at det nye boligområde ville være i overensstemmelse med den eksisterende struktur og var placeret uden for kommuneplanens udpegninger for landskaber.
• Fredskov og skovbyggelinjer: Klager anførte væsentlige påvirkninger af fredskoven og skovbrynet og ønskede en grundigere miljøvurdering. Kommunen svarede, at der ikke var fredskovpligtige arealer inden for lokalplanområdet, og at den ikke var forpligtet til at vurdere et fredskovsareal grænsende til lokalplanområdet, da det ikke var et Natura 2000-område. Kommunen bemærkede, at der skulle ansøges om tilladelse til reduktion af skovbyggelinjen.
• Sten- og jorddiger: Klager mente, at digerne ville miste deres landskabelige og biologiske værdi. Kommunen fastholdt, at påvirkningen var ubetydelig og ikke væsentlig nok til en miljøvurdering.
• Arkitektoniske forhold: Klager mente, at tæt-lavt byggeri uden for den naturlige arrondering af Grimstrup Landsby brød med kommunens tidligere forvaltning og citerede Kulturarvsstyrelsen. Kommunen svarede, at området var udpeget i samråd med lokalområdet og passede til landsbyens kultur, og at der ingen bevaringsværdige bygninger var i lokalplanområdet.

Planklagenævnet behandlede klagesagen efter Miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018), da den påklagede screeningsafgørelse er truffet i marts 2019. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes planudarbejdelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunens screening opfylder kravene i Miljøvurderingsloven.

Miljøscreeningens omfang

Nævnet fastslog, at planen, uanset om den falder under Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 8, stk. 1, nr. 3, under alle omstændigheder er en plan, der fastlægger anvendelsen af et mindre område og/eller indeholder mindre ændringer. Der er derfor kun pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

Grundlaget for en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingsloven § 10 og Miljøvurderingsloven bilag 3, som opstiller kriterier for bestemmelse af planens sandsynlige betydning for miljøet.

Planklagenævnets vurdering af klagepunkterne

Biologisk mangfoldighed herunder beskyttede dyrearter

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en vurdering af planens påvirkning af dyre- og plantelivet, herunder Habitatdirektivets bilag IV-arter, som krævet af Miljøvurderingsloven bilag 3. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning, at en miljøvurdering var påkrævet. Dette blev begrundet med, at lokalplanen vedrører et mindre område, udelukkende muliggør boliger, og at der ikke sker fældning af skoven eller fjernelse af digerne (udover to gennembrud).

Landskab

Nævnet vurderede, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af planens påvirkning af landskabet i henhold til Miljøvurderingsloven bilag 3. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at den landskabelige påvirkning ikke udløste en pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanområdet er et mindre område, placeret i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og ikke er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen.

Fredskov og skovbyggelinjer

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkningen af fredskov/skovbyggelinjen i henhold til Miljøvurderingsloven bilag 3. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, idet lokalplanområdet er et mindre område uden for selve skoven, og der ikke forventes fældning af træer. Det forhold, at der skal ske dispensation fra skovbyggelinjen, udløser ikke i sig selv en pligt til miljøvurdering.

Sten- og jorddiger

Nævnet anerkendte, at lokalplanen medfører en påvirkning af de beskyttede sten- og jorddiger gennem to digegennembrud. Dog fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at denne påvirkning ikke var væsentlig nok til at udløse en miljøvurdering, da digerne ikke nedlægges, og gennembruddene anses for at være en mindre påvirkning af miljøet. Dette er i overensstemmelse med kravene i Miljøvurderingsloven bilag 3.

Arkitektoniske forhold

Nævnet vurderede, at materielle goder, kulturarv og arkitektonisk arv skal inddrages i miljøscreeninger, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2 og Miljøvurderingsloven bilag 3. Nævnet fandt dog ikke, at der var tale om en påvirkning af miljøet, som udløste en miljøvurderingspligt, da byggeriet opføres uden direkte visuel tilknytning til det eksisterende kulturmiljø i landsbyen.

Samlet konklusion

Planklagenævnet fandt samlet set, at miljøscreeningen var sket i overensstemmelse med lovens kriterier, og at kommunens vurderinger hvilede på et tilstrækkeligt grundlag. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering.

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over kommunens screeningsafgørelse, og kommunens afgørelse står dermed ved magt.