Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation over Miljøstyrelsens tilladelse af 6. september 2021 til klapning af 75.000 m³ oprensningsmateriale fra Kolding Erhvervshavn og -sejlrende på klapplads K_088_02 i Nordlige Bælthav. Klagen var indgivet med henvisning til Havmiljølovens § 26, jf. Havmiljølovens § 51, stk. 1, nr. 1.
Klager anførte, at der ikke var gjort tilstrækkeligt for at nyttiggøre materialet på land, og at der manglede dokumentation for, hvorfor dette ikke var muligt. Desuden blev det kritiseret, at Miljøstyrelsen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af, hvordan kemiske stoffer ville påvirke havmiljøet, herunder en opgørelse over totalmængder af miljøfarlige stoffer. Klager mente også, at vurderingen af kumulative effekter var mangelfuld, og at erhvervsfiskeriet ville blive negativt påvirket uden tilstrækkelig analyse af effekten på fisk og skaldyr.
Optagningsområdet var i vandområde 124 (Kolding Fjord, indre), og klappladsen i vandområde 219 (Aarhus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav). Begge vandområder var målsat til god økologisk og kemisk tilstand ifølge Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster § 3, nr. 1. Ved tilladelsens meddelelse var vandområdeplanerne for 2015-2021 gældende, hvor vandområde 124 havde ringe samlet økologisk tilstand og ukendt tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer, mens vandområde 219 også havde ringe økologisk tilstand og ukendt tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer. Begge havde god kemisk tilstand.
De efterfølgende vandområdeplaner for 2021-2027 viste, at vandområde 124 havde dårlig samlet økologisk tilstand, med overskridelse af miljøkvalitetskravet for methylnaphtalen i sediment. Vandområde 219 havde ringe samlet økologisk tilstand. Begge vandområder havde ikke-god kemisk tilstand, med overskridelser af miljøkvalitetskrav for antracen og nonylphenoler i sediment. Vandområde 219 havde yderligere overskridelser for bly og cadmium i biota. Senere data viste også overskridelser for benz(a)pyren, TBT og nikkel i sediment, samt cadmium og TBT i biota for vandområde 124, og for benz(a)pyren, nikkel og TBT i sediment, samt TBT i biota for vandområde 219.
Miljøstyrelsen havde vurderet, at oprensningsmaterialet ikke var egnet til bypass eller nyttiggørelse på havet på grund af lettere forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer. Ansøger havde oplyst, at materialet ikke var geoteknisk egnet til nyttiggørelse på land på grund af lavt sandindhold og højt siltindhold. Miljøstyrelsen konkluderede, at klapningen ikke ville medføre en forringelse af vandområdernes tilstand eller hindre opfyldelsen af målene om god økologisk og kemisk tilstand. Styrelsen fastholdt sin konklusion, selv efter at have modtaget ny viden om vandområde 219's tilstand og opdaterede kravværdier for miljøfarlige stoffer, idet de mente, at klapningen ikke ville forårsage yderligere forringelse.
Miljøstyrelsen bemærkede, at der ikke var krav om oplysning om totalmængder af miljøfarlige stoffer, men at vurderingen skulle ske i forhold til aktionsniveauer og miljømål. De fremsendte specifikke målinger og beregninger for antracen, men der forelå fortsat ikke målinger for methylnaphtalen og nonylphenoler i klapmaterialet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til forholdet vedrørende den tilladte klapnings påvirkning på den økologiske og kemiske tilstand i vandområde 124 og 219, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet konstaterede, at miljøkvalitetskravet for methylnaphtalen, antracen og nonylphenoler i sediment var overskredet i vandområde 124, og for antracen og nonylphenoler i sediment samt bly og cadmium i biota i vandområde 219. Miljøstyrelsens afgørelse indeholdt ikke målinger af methylnaphtalen og nonylphenoler i klapmaterialet, og der var ikke målt specifikt på de ni PAH'er, herunder antracen. Selvom Miljøstyrelsen efterfølgende fremsendte specifikke målinger og beregninger for antracen, manglede der fortsat oplysninger om methylnaphtalen og nonylphenoler i klapmaterialet.
Nævnet fandt, at det på det foreliggende grundlag ikke kunne udelukkes, at klapningen ville føre til en forringelse af den kemiske tilstand i vandområde 219, som var i laveste tilstandsklasse (ikke-god). Dette skyldtes især, at det ikke kunne udelukkes, at optagningsmaterialet indeholdt nonylphenoler, der kunne forringe den kemiske tilstand i vandområde 219, hvor miljøkvalitetskravet for nonylphenoler i sediment var overskredet ca. 1,7 gange, og hvor der var målt nonylphenoler i sediment i vandområde 124, der var overskredet mere end 12 gange i forhold til miljøkvalitetskravet i vandområde 219. Den påklagede afgørelse led dermed af en væsentlig retlig mangel, da den ikke sikrede overholdelse af Bekendtgørelse om indsatsprogrammet for vandområdedistrikter § 8, stk. 3 og Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i).
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse af 6. september 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet pålagde Miljøstyrelsen at foretage en konkret vurdering af betydningen af overskridelsen af nonylphenoler i sediment i begge vandområder og at forholde sig til de genbesøgte data for benz(a)pyren, TBT, nikkel, bly og cadmium i sediment og biota. Miljøstyrelsen skulle også sikre, at den anvendte fremgangsmåde ved nye beregninger af miljøfarlige forurenende stoffer overholdt indsatsbekendtgørelsen og vandrammedirektivet.

Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.

Dette høringsmateriale omhandler afgrænsningen af en strategisk miljøvurdering (SMV) for en ny bekendtgørelse om håndtering af opgravet havbundsmateriale. Ændringerne udspringer af den politiske aftale 'Danmarks Havplan' fra juni 2023 og har til formål at styrke beskyttelsen af havmiljøet.
For at minimere de negative miljøpåvirkninger fra klapning (dumpning af opgravet havbundsmateriale til havs) er en række tiltag blevet besluttet. Disse tiltag skal øge hensynet til natur og miljø, forbedre myndighedernes kontrol, fremme og (tilbageførsel af materiale til kysten) frem for klapning, og skabe større gennemsigtighed i ansøgningsprocessen. De nye regler samles i en ændring af den nuværende bekendtgørelse (nr. 516 af 23. april 2020).
Søfartsstyrelsen har udstedt en opdateret havplan, der implementerer den politiske aftale fra juni 2023. Planen udvider arealerne til naturbeskyttelse og energi markant, og justerer zoner til bl.a. råstofindvinding.
Aftaleparterne bag Havplanen er enige om en ny model for klapning i Limfjorden for at beskytte havmiljøet og fremme genanvendelse af opgravet havbundsmateriale.
De foreslåede ændringer omfatter flere markante skærpelser:
| Område | Nuværende praksis | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| Klapning på lavt vand | Tilladt efter konkret vurdering | Generelt forbud mod klapning på vanddybder under 6 meter. |
| Forureningsniveauer | Vejledende aktionsniveauer i en klapvejledning | Bindende øvre grænseværdier for miljøfarlige stoffer indskrives direkte i bekendtgørelsen. |
| Iltsvind | Mulighed for vilkår om sæsonbegrænsning | Forbud mod klapning i iltsvindsæsonen i områder med risiko for iltsvind. |
| Nyttiggørelse | Krav om at vurdere nyttiggørelse | Skærpede krav til beskrivelse af, hvordan markedet for nyttiggørelse er afsøgt. |
| Gennemsigtighed | Intern sagsbehandling | Ansøgninger om klapning skal offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. |
Derudover justeres de gældende aktionsniveauer for forurenende stoffer, og der tilføjes en række nye stoffer, som der ikke tidligere har været fastsat niveauer for.
I henhold til miljøvurderingsloven skal der udarbejdes en miljørapport, der belyser de positive og negative konsekvenser af de nye regler. Dette afgrænsningsnotat definerer, hvilke miljøfaktorer der skal undersøges nærmere. Vurderingen vil fokusere på de miljøfaktorer, hvor der forventes en væsentlig påvirkning.
Miljøfaktorer, der indgår i vurderingen:
Miljøfaktorer, der afgrænses ud:
Efter høringsfasen for dette afgrænsningsnotat vil der blive udarbejdet en egentlig miljørapport. Denne rapport vil, sammen med udkastet til den nye bekendtgørelse, blive sendt i offentlig høring, før den endelige bekendtgørelse kan vedtages og træde i kraft.
Dette lovforslag har til formål at ændre lov om beskyttelse af havmiljøet for at styrke beskyttelsen af det danske havmi...
Læs mereMiljø- og Ligestillingsministeriet har fremsat et udkast til en ny bekendtgørelse, der skal regulere udledning og anden ...
Læs mere