Afvisning af klage over dispensation og byggetilladelse til sommerhus i Holbæk Kommune

Klagerens indsigelser

Naboklageren gjorde gældende, at det planlagte byggeri ville være til væsentlig gene for de omkringliggende ejendomme. Klageren fremhævede, at ejendommen er beliggende på en kunstigt anlagt bakke, hvilket ville forstærke indbliksgenerne. Desuden blev det anført, at der ikke var et reelt grundlag for at fravige de eksisterende højdebegrænsninger i området, og at en overskridelse af facadehøjden med 3 meter ikke kunne betragtes som en mindre justering.

Planklagenævnet traf afgørelse om ikke at behandle klagen over nogen af de to afgørelser.

Klagen over dispensationen af 26. april 2019

Nævnet konstaterede, at da Holbæk Kommune selv havde trukket dispensationen tilbage, var afgørelsen ikke længere retskraftig. En efterprøvelse af en ikke-eksisterende afgørelse ville være uden retlig betydning, hvorfor klagepunktet blev afvist som uaktuelt.

Klagen over byggetilladelsen af 7. maj 2019

Nævnet vurderede sin kompetence i forhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det blev fastslået, at ejendommen ikke er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Da de tidligere bygningsvedtægter er endeligt ophævet efter Byggeloven § 33, stk. 1, litra c, var der intet plangrundlag, som byggetilladelsen skulle vurderes imod.

Bestemmelser i en kommuneplan er – i modsætning til bestemmelser i en lokalplan eller i en byplanvedtægt – ikke umiddelbart bindende over for borgere, men skal danne grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1.

Da der ikke var truffet en afgørelse efter planloven, men alene en teknisk afgørelse efter byggeloven (som blev oversendt til Byggeklageenheden), havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle denne del af klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig i overensstemmelse med Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

• § 5.1: Udnyttelsesgraden må ikke overstige 0,10.
• § 5.1.1: Bygninger må ikke opføres med mere end 1 etage og må ikke gives en større højde end 5,00 m.
• § 5.1.2: Gulvkote i samtlige bygninger må ikke være under 4,0.

Kommunens begrundelse for dispensation

Kommunen begrundede dispensationen med, at der tidligere var dispenseret fra udnyttelsesgraden, og at en bebyggelsesprocent på 15 i henhold til beregningsreglerne efter BR18 var i overensstemmelse med områdets principper. For gulvkoten anførte kommunen, at det var af underordnet betydning, at kældergulvet var beliggende i kote 3,777 DVR 90, da kælderen ikke anvendes til beboelse. Desuden lagde kommunen vægt på, at byggeriet var tilpasset matriklen og ikke ville medføre væsentlige skygge-, lys- og indbliksgener for naboerne.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at byggeriet reelt var i to fulde etager, da kælderen var beregnet til beboelse, og at dette var en omgåelse af byplanvedtægtens forbud mod to etager. De gjorde også gældende, at kommunen havde beregnet udnyttelsesgraden forkert ved ikke at medregne kælderarealet. Endvidere mente klagerne, at dispensationen fra byplanvedtægtens bestemmelse om gulvkote var i strid med byplanvedtægtens overordnede formål, og at kommunens beslutning havde været ensidig, idet klagernes høringssvar ikke var blevet inddraget tilstrækkeligt.

Planklagenævnets fokusområder

Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra byplanvedtægtens §§ 5.1, 5.1.1 og 5.1.2.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Om kommunens skønsmæssige vurdering var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn.
• Om reglerne om naboorientering var overholdt, jf. Planlovens § 20.