Fradrag nægtet for underleverandørudgifter: Skærpet bevisbyrde for fiktive fakturaer fra fakturafabrikker

Sagen vedrører en enkeltmandsvirksomheds fradrag for udgifter til underleverandører for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for i alt 1.359.622 kr. (ekskl. moms) vedrørende 13 fakturaer fra tre underleverandører ([virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS), da fakturaerne blev anset for at være uden realitet.

Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens resultat skønsmæssigt, jf. Skattekontrollovens § 74, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de afholdte udgifter.

Usædvanlige omstændigheder og dokumentationsmangler

Landsskatteretten (LSR) lagde vægt på, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder, som skærpede klagerens bevisbyrde for, at udgifterne var fradragsberettigede efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

• Fakturafabrikforhold: Ejeren af en af underleverandørerne ([virksomhed6] ApS) havde i en tilståelsessag erkendt at have ageret fakturafabrik og hvidvasket for minimum 200 mio. kr.
• Betaling til tredjemand: Beløb fra fakturaer udstedt af [virksomhed7] ApS blev overført til bankkonti, der tilhørte ejeren af [virksomhed6] ApS og ikke fakturaudstederen selv.
• Konkurs og manglende ressourcer: Alle tre underleverandører var enten gået konkurs eller under konkursbehandling. Desuden blev det vurderet, at de ikke havde de nødvendige tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.
• Manglende formalia: Fakturaerne var sparsomt udfærdiget og manglede essentielle oplysninger om mængde, art, omfang, og periode for arbejdet, hvilket ikke opfyldte kravene i blandt andet Momsbekendtgørelsens § 58.
• Manglende støttebilag: Klageren fremlagde ikke samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller kontospecifikationer, der kunne dokumentere realiteten af leverancerne.

LSR fandt, at disse forhold førte til en skærpet bevisbyrde for klageren, jf. retspraksis, herunder SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter virksomhedens resultat for 2021 og 2022 blev forhøjet med de nægtede fradrag.

"Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der er sket en faktisk levering af de fakturerede ydelser, hvorfor de fremlagte fakturaer ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om fradragsberettigede udgifter efter ."