Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Langeland Kommunes påbud af 3. juni 2021 om fjernelse af oplag af effekter på en ejendom i Rudkøbing. Påbuddet var begrundet i, at ejeren har pligt til at begrænse rotters levemuligheder på ejendommen, og kommunen henviste til Miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 2.
Klageren påklagede afgørelsen den 2. juli 2021 og anførte flere punkter:
Langeland Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at der var aftalt opmagasinering i containere, og at alt andet skulle fjernes. Kommunen oplyste, at deres egne containere var skadedyrssikrede og jævnligt blev tilset. Vedrørende adgangsforholdene bemærkede kommunen, at der ikke var registreret en overkørsel, og at klageren ikke havde indsigelser ved etablering af p-båse. Klageren kunne selv flytte hegnet. Kommunen afviste klagen vedrørende planering, da den først kom knap et år efter nedrivningen var afsluttet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da nævnet ikke fandt sig kompetent til at behandle sagen.
Nævnet konstaterede, at Langeland Kommune havde henvist til Miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 2 som hjemmelsgrundlag for påbuddet. Nævnet vurderede dog, at dette måtte bero på en fejl. Påbud om foranstaltninger i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af rotter meddeles i medfør af Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter § 10.
Det følger af Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter § 58, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Da nævnet forstod den påklagede afgørelse som en afgørelse truffet efter , havde nævnet ikke kompetence til at behandle klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste derfor at realitetsbehandle klagen over Langeland Kommunes påbud af 3. juni 2021. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.



Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes påbud af 2. januar 2013 om at fjerne et fyrværkerioplag tilhørende virksomheden [virksomhed1] A/S, som var placeret på arealer ejet af [virksomhed2]. Kommunens påbud var begrundet i, at VVM-anmeldelserne fra 2006 og 2012 ikke var ledsaget af den påkrævede tiltrædelse fra arealets ejer, og at oplaget ikke kunne lovliggøres retligt.
Før kommunens påbud var der en retssag mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed2]. Byretten i Randers afsagde den 31. oktober 2012 en dom, der fastslog, at [virksomhed1] A/S kunne forblive på arealet i ét år efter dommens afsigelse. Denne dom blev anket til landsretten af [virksomhed1] A/S, og sagen verserede stadig på tidspunktet for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Lokale borgere og myndigheder skal i et nyt forum drøfte håndteringen af det radioaktive affald, der bliver på Risø i de næste 50 år.
[virksomhed1] A/S påklagede kommunens påbud til Natur- og Miljøklagenævnet den 30. januar 2013. I klagen blev det anført, at:
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som alene giver mulighed for at klage over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Sagen omhandler en klage indgivet af advokat på vegne af virksomheden [virksomhed1] A/S til Natur- og Miljøklagenævnet. ...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Syddjurs Kommune af 2. januar 2013 til virksomheden [virksomhed1] ApS om at fjerne et fyrvæ...
Læs mereForslag til Lov om Energiklagenævnet