Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Kalundborg Kommune traf den 21. maj 2021 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til fire ovenlysvinduer på en ejendom i Kalundborg. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 540, Gisselørekvarteret, delområde A1, og bygningen er udpeget som særligt bevaringsværdig med en bevaringsværdi på 4.
Lokalplanen fastsætter i sine formålsbestemmelser (§ 1.1 og § 1.2) at sikre bevaring af områdets arkitektoniske kvaliteter og vedligeholdelse af bevaringsværdig bebyggelse. Specifikke bestemmelser om bygningsbevaring (§ 6) og bebyggelsens ydre fremtræden (§ 8) er også relevante:
Kommunen begrundede afslaget med, at lokalplanens § 6 indeholder skærpede krav til bevaringsværdige bygninger, og at ændringer altid skal godkendes. Ejeren klagede over afgørelsen og gjorde gældende, at vinduerne var umiddelbart tilladte efter lokalplanen, og at der var skabt berettigede forventninger som følge af kommunens tidligere tilkendegivelser.
Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål:
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Kalundborg Kommunes afgørelse står ved magt.
Planklagenævnet vurderede, at tagvinduerne ikke var i strid med lokalplanens formålsbestemmelser (§§ 1.1 og 1.2), da disse ikke er konkrete lokalplanbestemmelser. Nævnet fandt dog, at lokalplanens §§ 6.2 og 8.16 fastsætter, at ændringer af bygninger og vinduer i delområde A1 kræver kommunens godkendelse. Disse bestemmelser blev opfattet som dispensationsbestemmelser, jf. . Dette indebærer, at etablering af tagvinduer kræver tilladelse/dispensation efter lokalplanen, jf. . De mere generelle bestemmelser i §§ 6.1, 8.6 og 8.7 tilsidesætter ikke kravet om godkendelse. Kommunens skønsmæssige afslag på dispensation kan ikke efterprøves af nævnet, men afgørelsen skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler.
Klageren anførte, at han havde handlet i god tro baseret på kommunens vejledning. Planklagenævnet lagde vægt på, at kommunen forud for etableringen af de fire ovenlysvinduer havde givet afslag på to tidligere ansøgninger om etablering af tagvinduer. I disse afslag var lokalplanens bestemmelser gengivet, og det fremgik udtrykkeligt af afslaget af 12. april 2021, at ændringer altid skulle godkendes af kommunen. Nævnet fandt derfor ikke, at klageren havde haft en berettiget forventning om, at kommunen ville meddele dispensation, eller at etableringen var umiddelbart tilladt.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Socialtandplejen burde have behandlet patientens caries, uanset at vedkommende ikke havde smerter, da smerter ikke er en forudsætning for behandling i socialtandplejen. Det var dog korrekt at afvise kosmetisk implantatbehandling.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
En ejer af en ejendom i Furesø Kommune klagede over kommunens afslag på dispensation til at etablere vinduer i tagfladen...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afslag på en ansøgning om udvidelse af en eksisteren...
Læs mere