Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet har truffet afgørelse om at afslå en anmodning om genoptagelse af en sag vedrørende Helsingør Kommunes lokalplan nr. 3.51, Boliger på hjørnet af Gefionsbakken og Mørdrupvej. Nævnets oprindelige afgørelse af 3. marts 2021, som afviste klagen, står dermed ved magt.
Helsingør Kommune vedtog den 25. februar 2019 kommuneplantillæg nr. 54 og lokalplan nr. 3.51. Disse blev offentliggjort den 8. marts 2019.
Klageren indgav en klage den 16. januar 2019, altså før planerne blev endeligt vedtaget. Sekretariatet for Planklagenævnet vejledte klageren den 8. marts 2019 om, at der skulle oprettes separate klager i klageportalen for hver selvstændig afgørelse, herunder lokalplanen. Klageren oprettede dog ikke en selvstændig klage over lokalplan nr. 3.51.
Planklagenævnet behandlede den 23. september 2019 alene klagen over kommuneplantillæg nr. 54, da nævnet lagde til grund, at klageren ikke længere ønskede klagen over lokalplanen behandlet.
Den 13. august 2020 indgav klageren en ny klage til Planklagenævnet vedrørende lokalplan nr. 3.51. I denne klage anførte klageren blandt andet, at han var blevet bekendt med et byrådsmedlems inhabilitet. Planklagenævnet afviste denne klage den 3. marts 2021 med den begrundelse, at klagefristen var overskredet.
Klageren anmodede den 22. maj 2021 om genoptagelse af sagen. Klageren argumenterede for genoptagelse med henvisning til, at den oprindelige klage over lokalplanen blev indgivet rettidigt den 16. januar 2019. Desuden anførte klageren, at inhabiliteten først blev opdaget i sommeren 2020, og at dette burde give anledning til genoptagelse.
Planklagenævnet har afslået anmodningen om genoptagelse af sagen. Nævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, men finder ikke grundlag herfor i den foreliggende sag.
Planklagenævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Nævnet har derimod ikke pligt til at genoptage en sag alene på grund af uenighed i nævnets fortolkning eller praksis, eller hvis en part fremsætter nye klagepunkter, der ikke blev fremført under den oprindelige klagesag.
Planklagenævnet finder ikke, at klagerens anmodning om genoptagelse indeholder nye oplysninger eller henviser til sagsbehandlingsfejl i relation til nævnets vurdering af klagefristen. Nævnet opfatter anmodningen som en uenighed med nævnets afgørelse om, at klagefristen var overskredet.
Nævnet fastholder, at klagefristen for lokalplanen udløb den 5. april 2019, da lokalplanen blev offentliggjort den 8. marts 2019. Selvom klageren indgav en klage den 16. januar 2019, blev han vejledt om at oprette en selvstændig klage over lokalplanen, hvilket ikke skete. Den klage, der blev indgivet den 13. august 2020, betragtes derfor som en ny klage, der er indgivet for sent.
Vedrørende spørgsmålet om inhabilitet bemærker nævnet, at det ikke er afgørende for klagefristen, hvornår klageren blev opmærksom på en eventuel inhabilitet, men derimod hvornår klageren fik kendskab til selve afgørelsen, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2. Oplysninger om inhabilitet ville desuden ikke have ændret resultatet, da klagefristen var overskredet.
Planklagenævnet afslår derfor at genoptage klagesagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har genoptaget sagen eller ændret den oprindelige afgørelse, jf. Gebyrbekendtgørelsen for Planklagenævnet § 3.

En principiel dom fra Højesteret ændrer reglerne for forældelse af senfølger efter patientskader, hvilket åbner for genoptagelse af tidligere afviste sager.


Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse vedrørte afslag på landzonetilladelse og lovliggørende dispensation fra lokalplan til opførelse af en parkeringsplatform, solkrog, skur og halvtag på en ejendom i Hellebæk.
Planklagenævnet fastslog i sin afgørelse af 19. august 2019, at de omhandlede bygværker ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, specifikt lokalplanens § 6, som henviser til kortbilag 2, 3 og 4. Da bygværkerne ikke var vist på disse bilag, krævede de dispensation i henhold til Planloven § 19.
Nævnet vurderede, at hverken parkeringsplatformen eller solkrogen udgjorde lovligt eksisterende forhold, da de enten ikke var i overensstemmelse med den tidligere gældende lokalplan (nr. 4.8) eller involverede nye konstruktioner (nye stolper til solkrogen). Da bygværkerne var i strid med lokalplanen, fandt nævnet ikke anledning til at vurdere, om opførelsen krævede landzonetilladelse efter , eller om de var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i , da disse ikke tilsidesætter lokalplanens bestemmelser.
Erstatningsnævnet tilbyder nu at genoptage sager, hvor der tidligere er givet afslag på grund af forældelse, som følge af ny retspraksis på området.
Efter en fornyet behandling af sagen har Flygtningenævnet stadfæstet afslaget på asyl til en iransk mand, selvom FN’s Menneskerettighedskomité tidligere kritiserede afgørelsen.
Klageren anmodede den 13. maj 2020 om genoptagelse af sagen. Anmodningen var omfattende og baserede sig primært på påstande om væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af Planklagenævnet. Klageren fremførte følgende hovedpunkter:

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 5. januar 2021, hvor nævnet afviste en kla...
Læs mere
Silkeborg Kommune vedtog den 24. august 2020 endeligt lokalplan nr. 24-003, som omhandlede vindmøller og solceller ved M...
Læs mere