Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 19. april 2018 om aktindsigt i materiale vedrørende fredningen af Keldsø-området i Gribskov og Helsingør Kommuner. Klager anmodede den 21. marts 2018 om aktindsigt i alt relevant materiale, herunder bemærkninger, kommentarer, udtalelser, notater og journallister.
Fredningsnævnet meddelte aktindsigt i det materiale, nævnet var i besiddelse af, men klager fastholdt, at der manglede oplysninger om baggrunden for Danmarks Naturfredningsforenings rejsning af fredningssagen. Klager anførte også, at Fredningsnævnet ikke rettidigt og fuldt ud havde imødekommet løbende anmodninger om aktindsigt.
Fredningsnævnet for Nordsjælland bemærkede, at de havde meddelt aktindsigt i samtlige dokumenter, der var omfattet af anmodningen og i nævnets besiddelse. De oplyste desuden, at de ikke var i besiddelse af interne mødereferater og ikke havde kompetence til at behandle aktindsigt i dokumenter, der beror hos Danmarks Naturfredningsforening.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over manglende aktindsigt i oplysninger om baggrunden for Danmarks Naturfredningsforenings rejsning af fredningssagen. Nævnet begrænsede sin prøvelse til dette forhold i henhold til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de anmodede oplysninger udgør miljøoplysninger, da en fredning af et område er en foranstaltning, der kan påvirke miljøelementer som vand, jord og naturområder. Dette er i overensstemmelse med definitionen i miljøoplysningsloven § 3. Derfor skulle anmodningen om aktindsigt behandles efter reglerne i miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og miljøoplysningsloven § 4, stk. 6.
Det følger af miljøoplysningsloven § 3, at retten til aktindsigt kun gælder oplysninger, som er i myndighedens besiddelse eller opbevares for denne. Fredningsnævnet er ikke forpligtet til at frembringe nye oplysninger eller udarbejde nye dokumenter for at imødekomme en anmodning om aktindsigt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at Fredningsnævnet for Nordsjælland ikke var i besiddelse af yderligere materiale, der var omfattet af klagers anmodning, og at sådanne oplysninger heller ikke blev opbevaret for nævnet andre steder. På baggrund heraf vurderede nævnet, at Fredningsnævnet ikke havde mulighed for at imødekomme anmodningen om aktindsigt yderligere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 19. april 2018 om aktindsigt i sagen vedrørende fredning af Keldsø-området. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Klinik kunne lovligt begrænse mors ret til aktindsigt i 17-årig journal, da datter ikke ønskede, at mor fik journal. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af datters udmelding og modenhed. Datters fortrolighed vejede tungere end mors interesse i aktindsigt.


Fredningsnævnet for Nordsjælland traf den 1. oktober 2018 afgørelse om at gennemføre en fredning af Keldsø-området i Gribskov og Helsingør Kommuner. Fredningssagen blev rejst den 1. juli 2016 af Danmarks Naturfredningsforening med det primære formål at sikre og forbedre det egnskarakteristiske åbne landskab med enge, moser, overdrev og småsøer, bevare den biologiske mangfoldighed, beskytte geologiske terrænformer, sikre kulturspor og forbedre offentlighedens adgang via stier. Området dækker ca. 308 hektar, hvoraf størstedelen ejes af private lodsejere.
Fredningsnævnets afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af flere lodsejere og Danmarks Naturfredningsforening. Klagerne omhandlede primært fredningens nødvendighed, dens afgrænsning, de foreslåede bestemmelsernes indgribende karakter for landbrugsdrift (f.eks. dræningsforbud, forbud mod visse afgrøder, begrænsning af hegn og byggeri), og spørgsmål om offentlighedens adgang. Flere lodsejere argumenterede for, at området allerede var tilstrækkeligt beskyttet af eksisterende lovgivning, herunder , og at fredningen ville forringe landbrugsdriften og den eksisterende naturpleje udført af lodsejerne. Der blev også rejst kritik af Fredningsnævnets sagsbehandling, herunder manglende aktindsigt og utilstrækkelig offentliggørelse af fredningsforslaget.
Kriminalforsorgens håndtering af indsattes indsigtsanmodninger overholdt ikke reglerne. Det er Datatilsynets konklusion, efter at tilsynet nu har undersøgt Kriminalforsorgens generelle håndtering af indsigtssager.
Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik af Skatteforvaltningens behandling af indsigtsanmodninger efter en klage over forvaltningens sagsbehandlingstid.
Fredningsnævnet havde i sin afgørelse foretaget en række ændringer i forhold til det oprindelige forslag, herunder fjernelse af krav om at udlægge et større areal som udyrket, tilladelse til fortsat sprøjtning af § 3-arealer i hidtidigt omfang, og ændring af frister for plejeplaner og stiforløb. Den samlede erstatning og godtgørelse oversteg 500.000 kr., hvilket medførte, at Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle efterprøve Fredningsnævnets afgørelse i dens helhed, jf. Naturbeskyttelseslovens § 42.

Klager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etab...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Allerød Kommunes tilladelse til skovrejsning på en del af matr.nr. [...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug