Afslag på lovliggørende dispensation til hegn for hundeskov i § 3-beskyttet natur

Nævnet vurderer, at etablering af hegnet og den organiserede aktivitet med hunde udgør en dispensationskrævende tilstandsændring. Næringsfattige naturtyper som eng og mose påvirkes negativt af næringstilførsel fra hundes efterladenskaber. Aktiviteterne vil desuden medføre slid på vegetationen.

Begrundelse for afslag

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke, at der foreligger de nødvendige særlige omstændigheder for en dispensation. Nævnet lægger vægt på følgende:

• De beskyttede eng- og moseområder har naturmæssige værdier.
• Projektet er ikke naturforbedrende, men tjener en privatøkonomisk interesse, hvilket normalt ikke kan begrunde en dispensation.
• Det er ikke dokumenteret, at der er undersøgt alternative placeringsmuligheder uden for beskyttet natur.
• En dispensation vil skabe en uønsket præcedens for lignende sager, hvilket strider mod formålet med beskyttelsesordningen.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Kommunen vurderede, at mosen var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 i 2006, og at de efterfølgende ændringer havde medført, at mosen ikke længere opfyldte beskyttelseskriterierne. Kommunen lagde vægt på, at arealet fra 1993/1995 til 2004 henlå som et udyrket naturområde med varieret vegetation. Der blev ikke fundet særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, da tiltagene ikke var naturforbedrende.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 28. marts 2020 med følgende hovedpunkter:

• Området har været dyrket, drænet og slået i mange år, både før og efter 1993, og var derfor ikke omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 i 2006.
• Der er tale om fortsættelse af hidtidig lovlig drift.
• Luftfotos dokumenterer ikke tilstrækkeligt kommunens påstande om tilstandsændringer.
• Hverken klager eller tidligere ejer var bekendt med områdets beskyttelsesstatus.
• Det er urimeligt, at kommunen ud fra flyfotos konstaterer, at området holdes som plæne, da græsset blot er slået jævnligt uden yderligere "plænepasning".

Klager henviste til luftfotos fra 1972, der angiveligt viste, at området har været dyrket som sammenhængende markområde.

Kommunens bemærkninger til klagen

Odsherred Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at søen i den østlige del af mosen har eksisteret siden 1985 og blev omfattet af beskyttelse ved lovens ikrafttrædelse i 1992. Kommunen anførte, at selvom der var tale om græsslåning, havde det medført en ændring i naturtilstanden, og at vegetationen ved besigtigelsen i 2020 understøttede dette. Kommunen understregede, at besigtigelsen i 2013 ikke kunne bruges til afgrænsning, da området allerede var påvirket af ulovlige ændringer. De gravede kanaler havde en drænende effekt, der forringede naturtilstanden. Kommunen oplyste desuden, at resultater af besigtigelser i 2013-2015 blev offentliggjort, men ikke meddelt til hver enkelt lodsejer.