Afslag på lovliggørende dispensation til hegn for hundeskov i § 3-beskyttet natur

Sagen omhandler en lovliggørende dispensation til et allerede opsat hegn på 1.300 meter, der indhegner et 4,5 hektar stort areal til brug som hundeskov. Arealet er delvist beliggende i beskyttet mose og eng på en ejendom i Ikast-Brande Kommune. Arealet er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Sagens forløb

Ikast-Brande Kommune konstaterede i 2019, at hegnet var etableret uden tilladelse. Kommunen meddelte først afslag på lovliggørende dispensation og påbud om fjernelse i februar 2020. Begrundelsen var, at hegnet og den tilhørende aktivitet med fritløbende hunde ville forringe naturværdierne, forstyrre dyrelivet, herunder odder ved den nærliggende Højris Å, og skabe uønsket præcedens.

Efter at ansøgeren fremsendte supplerende oplysninger, genbehandlede kommunen sagen. Den 6. januar 2021 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med en række vilkår.

Kommunens dispensation og vilkår

Kommunen vurderede, at påvirkningen fra hundene ikke ville være væsentlig, og at naturpleje kunne opretholde områdets værdi. Dispensationen blev givet på følgende vilkår:

• Anvendelse begrænset til bestemte tidsrum.
• Hegnet skal placeres mindst 5 meter fra Højris Å.
• Hegnet skal fjernes, hvis formålet ophører.
• Forbud mod yderligere anlæg, dog med undtagelse af tre flytbare bænke.
• Krav om udarbejdelse af en plejeplan for de beskyttede arealer.
• Krav om, at brugere samler hundenes efterladenskaber op.

Klagen til nævnet

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Botanisk Forening påklagede afgørelsen. Klagerne anførte, at dispensationen var i strid med naturbeskyttelseslovens formål, da den primært tjente privatøkonomiske interesser, ville medføre forringelse af naturværdierne gennem næringsberigelse og forstyrrelse af dyrelivet, samt at den ville skabe uønsket præcedens.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Ikast-Brande Kommunes afgørelse til et afslag. Nævnet tilbagebetaler det indbetalte klagegebyr.

Nævnets retlige grundlag og vurdering

Nævnet fastslår, at dispensation fra naturbeskyttelseslovens forbud mod tilstandsændringer kun kan gives i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. En almindelig økonomisk interesse er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation. En dispensation forudsætter, at der er tale om et område uden særlig naturmæssig interesse, at indgrebet er ubetydeligt, eller at det har en naturforbedrende funktion.

Nævnet vurderer, at etablering af hegnet og den organiserede aktivitet med hunde udgør en dispensationskrævende tilstandsændring. Næringsfattige naturtyper som eng og mose påvirkes negativt af næringstilførsel fra hundes efterladenskaber. Aktiviteterne vil desuden medføre slid på vegetationen.

Begrundelse for afslag

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke, at der foreligger de nødvendige særlige omstændigheder for en dispensation. Nævnet lægger vægt på følgende:

• De beskyttede eng- og moseområder har naturmæssige værdier.
• Projektet er ikke naturforbedrende, men tjener en privatøkonomisk interesse, hvilket normalt ikke kan begrunde en dispensation.
• Det er ikke dokumenteret, at der er undersøgt alternative placeringsmuligheder uden for beskyttet natur.
• En dispensation vil skabe en uønsket præcedens for lignende sager, hvilket strider mod formålet med beskyttelsesordningen.