Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en lovliggørende dispensation til et allerede opsat hegn på 1.300 meter, der indhegner et 4,5 hektar stort areal til brug som hundeskov. Arealet er delvist beliggende i beskyttet mose og eng på en ejendom i Ikast-Brande Kommune. Arealet er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Ikast-Brande Kommune konstaterede i 2019, at hegnet var etableret uden tilladelse. Kommunen meddelte først afslag på lovliggørende dispensation og påbud om fjernelse i februar 2020. Begrundelsen var, at hegnet og den tilhørende aktivitet med fritløbende hunde ville forringe naturværdierne, forstyrre dyrelivet, herunder odder ved den nærliggende Højris Å, og skabe uønsket præcedens.
Efter at ansøgeren fremsendte supplerende oplysninger, genbehandlede kommunen sagen. Den 6. januar 2021 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med en række vilkår.
Kommunen vurderede, at påvirkningen fra hundene ikke ville være væsentlig, og at naturpleje kunne opretholde områdets værdi. Dispensationen blev givet på følgende vilkår:
Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Botanisk Forening påklagede afgørelsen. Klagerne anførte, at dispensationen var i strid med naturbeskyttelseslovens formål, da den primært tjente privatøkonomiske interesser, ville medføre forringelse af naturværdierne gennem næringsberigelse og forstyrrelse af dyrelivet, samt at den ville skabe uønsket præcedens.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Ikast-Brande Kommunes afgørelse til et afslag. Nævnet tilbagebetaler det indbetalte klagegebyr.
Nævnet fastslår, at dispensation fra naturbeskyttelseslovens forbud mod tilstandsændringer kun kan gives i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. En almindelig økonomisk interesse er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation. En dispensation forudsætter, at der er tale om et område uden særlig naturmæssig interesse, at indgrebet er ubetydeligt, eller at det har en naturforbedrende funktion.
Nævnet vurderer, at etablering af hegnet og den organiserede aktivitet med hunde udgør en dispensationskrævende tilstandsændring. Næringsfattige naturtyper som eng og mose påvirkes negativt af næringstilførsel fra hundes efterladenskaber. Aktiviteterne vil desuden medføre slid på vegetationen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke, at der foreligger de nødvendige særlige omstændigheder for en dispensation. Nævnet lægger vægt på følgende:

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler en klage over Odsherred Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at bevare en mose som græsplæne samt at beholde dræn, tilført jord og et opsat shelter i et beskyttet moseområde. Ejendommen, matr. nr. F 1, ligger i Odsherred Kommune og er registreret som beskyttet natur under Naturbeskyttelsesloven § 3, med hovedparten som mose og en mindre del som sø.
Odsherred Kommune traf den 3. marts 2020 afgørelse om afslag på dispensation og meddelte påbud om retablering af moseområdet. Kommunen vurderede, baseret på luftfotos fra 2006 til 2019, at der var sket en række tilstandsændringer i mosen:
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Kommunen vurderede, at mosen var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 i 2006, og at de efterfølgende ændringer havde medført, at mosen ikke længere opfyldte beskyttelseskriterierne. Kommunen lagde vægt på, at arealet fra 1993/1995 til 2004 henlå som et udyrket naturområde med varieret vegetation. Der blev ikke fundet særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, da tiltagene ikke var naturforbedrende.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 28. marts 2020 med følgende hovedpunkter:
Klager henviste til luftfotos fra 1972, der angiveligt viste, at området har været dyrket som sammenhængende markområde.
Odsherred Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at søen i den østlige del af mosen har eksisteret siden 1985 og blev omfattet af beskyttelse ved lovens ikrafttrædelse i 1992. Kommunen anførte, at selvom der var tale om græsslåning, havde det medført en ændring i naturtilstanden, og at vegetationen ved besigtigelsen i 2020 understøttede dette. Kommunen understregede, at besigtigelsen i 2013 ikke kunne bruges til afgrænsning, da området allerede var påvirket af ulovlige ændringer. De gravede kanaler havde en drænende effekt, der forringede naturtilstanden. Kommunen oplyste desuden, at resultater af besigtigelser i 2013-2015 blev offentliggjort, men ikke meddelt til hver enkelt lodsejer.

Sagen omhandler et afslag på lovliggørende dispensation til etablering af andehold og indhegning i et beskyttet naturomr...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende Odder Kommunes påbud...
Læs mere