Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Helsingør Kommune traf den 19. januar 2021 afgørelse om afslag på genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 19. november 2020. Den oprindelige afgørelse omhandlede landzonetilladelse til oprettelse af en tredje bolig og lovliggørende landzonetilladelse til midlertidigt opførte beboelsespavilloner på ejendommen A1, 3140 Ålsgårde.
Ejendommen er en landbrugsejendom i landzone, beliggende i et særligt værdifuldt landbrugsområde og bevaringsværdigt landskab, uden for kommuneplanens rammer. Den indeholder otte registrerede bygninger, hvoraf bygning 1 og 5 samt midlertidige beboelsespavilloner er relevante for sagen.
I februar 2020 ansøgte ejeren om godkendelser til renovering af bygningerne. Ansøgningen beskrev en ombygning af bygning 1 og 5, der oprindeligt var ét stort stuehus på ca. 680 m2, til et bofællesskab med flere køkkener og badeværelser. Ejeren fastholdt, at der var tale om renovering af én samlet bolig, ikke etablering af nye boliger.
Kommunen besigtigede ejendommen i maj 2020 og vurderede, at bygning 1 og 5 fremstod som to separate boliger, baseret på notater fra 1992. Kommunen kunne ikke finde dokumentation for, at de to bygninger tidligere havde udgjort én stor bolig.
Den 19. november 2020 traf kommunen afgørelse om, at der kunne gives landzonetilladelse til at opretholde en selvstændig bolig i bygning 1 efter Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 10. Kommunen stillede dog som vilkår, med henvisning til Planloven § 36, stk. 1, nr. 10, at det samlede boligareal på 680 m2 skulle opdeles i to boliger, hvoraf ingen måtte overstige 500 m2. Vedrørende beboelsespavillonerne gav kommunen afslag på lovliggørende landzonetilladelse, da de var opført uden tilknytning til øvrig bebyggelse, og fordi gårdens øvrige bygninger kunne opfylde formålet.
Klageren anmodede den 11. januar 2021 om genoptagelse af sagen. Klageren fastholdt, at bygning 1 og 5 oprindeligt var én samlet bolig, og fremlagde billeder som dokumentation. Det blev også anført, at pavillonerne var nødvendige under ombygningen, da beboerne ikke kunne bo i andre dele af ejendommen, og at pavillonerne ville blive fjernet efter endt byggeri.
Kommunen afslog den 19. januar 2021 anmodningen om genoptagelse med den begrundelse, at de nye oplysninger ikke var af så væsentlig betydning, at de sandsynligvis ville have ændret sagens udfald.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Helsingør Kommunes afslag på genoptagelse af afgørelsen om landzonetilladelse.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunale afgørelser om afslag på genoptagelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
En myndighed har pligt til at vurdere en anmodning om genoptagelse og skal genoptage en sag, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Planklagenævnet finder, at Helsingør Kommune har fejlfortolket de anvendte bestemmelser og dermed har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Kommunen har i sin afgørelse af 19. november 2020 taget stilling til, om forholdet var omfattet af undtagelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 10, men har ikke vurderet, om den ansøgte renovering af bygning 1 og 5 overhovedet krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 10, gælder kun for forhold, der kræver landzonetilladelse efter § 35, stk. 1. Nævnet bemærker, at kommunen lagde til grund, at der var to separate boliger, og at den ansøgte renovering ville ændre anvendelsen fra to til én bolig. Nævnet har ikke selv taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse, for at opretholde to-instans-princippet.
Planklagenævnet ophæver derfor kommunens afgørelse for så vidt angår afslag på genoptagelse vedrørende bolig i bygningerne 1 og 5 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.
Planklagenævnet finder, at kommunen ikke er forpligtet til at genoptage spørgsmålet om lovliggørende landzonetilladelse til de midlertidigt opførte beboelsespavilloner. Der er ikke indsendt nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, og der er ikke begået væsentlige sagsbehandlingsfejl eller opstået væsentlige nye retlige forhold. Oplysningerne om behovet for pavillonerne og deres placering har allerede indgået i kommunens sagsbehandling.
Planklagenævnet stadfæster derfor kommunens afgørelse for så vidt angår afslag på genoptagelse vedrørende midlertidig opførelse af beboelsespavilloner.
Når kommunen behandler sagen vedrørende ombygningen af bygning 1 og 5 igen, skal dette ske i overensstemmelse med følgende:
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Brøndby Kommune
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse vedrørte afslag på landzonetilladelse og lovliggørende dispensation fra lokalplan til opførelse af en parkeringsplatform, solkrog, skur og halvtag på en ejendom i Hellebæk.
Planklagenævnet fastslog i sin afgørelse af 19. august 2019, at de omhandlede bygværker ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, specifikt lokalplanens § 6, som henviser til kortbilag 2, 3 og 4. Da bygværkerne ikke var vist på disse bilag, krævede de dispensation i henhold til Planloven § 19.
Nævnet vurderede, at hverken parkeringsplatformen eller solkrogen udgjorde lovligt eksisterende forhold, da de enten ikke var i overensstemmelse med den tidligere gældende lokalplan (nr. 4.8) eller involverede nye konstruktioner (nye stolper til solkrogen). Da bygværkerne var i strid med lokalplanen, fandt nævnet ikke anledning til at vurdere, om opførelsen krævede landzonetilladelse efter , eller om de var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i , da disse ikke tilsidesætter lokalplanens bestemmelser.
Ny rapport afsøger mulige nye regler i planloven om boliger i det åbne land.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Klageren anmodede den 13. maj 2020 om genoptagelse af sagen. Anmodningen var omfattende og baserede sig primært på påstande om væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af Planklagenævnet. Klageren fremførte følgende hovedpunkter:
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om genoptagelse af en tidligere afgørelse vedrørende en landzonetilladelse ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til o...
Læs mere