Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af A-skat og AM-bidrag på baggrund af ikke-godkendte underleverandørfakturaer

Sagen omhandler et selskabs hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen havde skønsmæssigt ansat selskabets indeholdelsespligt, idet de anså fakturaer fra fire underleverandører for at være fiktive og dække over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte.

Selskabet, der driver vejgodstransport, havde angivet lønudgifter for egne ansatte, men havde også anvendt underleverandører til at håndtere en stor omsætning. Skattestyrelsen fandt, at underleverandørerne – [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] A/S, [virksomhed5] A/S og [virksomhed7] ApS – udviste en række uregelmæssigheder:

• Ingen af dem var registreret med ansatte i de relevante perioder.
• Flere var under konkurs eller var gået konkurs.
• Bagmændene bag tre af selskaberne var dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed, hvor penge var videreført til udenlandske selskaber via fiktive fakturaer.
• Der var manglende dokumentation for de fakturerede ydelser, og betalingsreferencer tilhørte ikke underleverandørerne.

Selskabet bestred Skattestyrelsens afgørelse og fastholdt, at arbejdet var leveret, og at fakturaerne var reelle. De anførte, at de ikke havde kendskab til underleverandørernes interne forhold eller aflønning af chauffører, og at det var sædvane i branchen at anvende underleverandører. Selskabet henviste til fremlagte kreditnotaer fra deres kunde, [virksomhed8], som dokumentation for udført arbejde, samt mailkorrespondance og bankoverførsler.

Skattestyrelsen fastholdt, at selskabet ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der havde fundet reel levering sted. De argumenterede for, at selskabets egen ansatte stab ikke kunne have genereret den angivne omsætning, og at de manglende oplysninger om de fakturerede ydelser og de kriminelle forhold omkring underleverandørerne understøttede, at der var tale om fiktive bilag, der dækkede over "sorte" lønninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabets udgifter til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed7] ikke dækkede over reelle leverancer. Retten fandt, at fakturaerne led af indholdsmæssige mangler, og at bagmændene til tre af underleverandørerne var dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Yderligere var flere af underleverandørerne gået konkurs eller var under konkursbehandling, og størstedelen havde ikke haft ansatte. Den manglende underliggende dokumentation for de fremlagte fakturaer, samt at betalinger var videreført til udenlandske selskaber, understøttede, at der ikke var tale om reelle ydelser.

Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabets egne ansatte ikke alene kunne have genereret den angivne omsætning på henholdsvis 3.848.126,64 kr. i 2019 og 1.674.103,01 kr. i perioden 1. januar 2020 til 30. september 2020. Retten konkluderede derfor, at selskabets udgifter til underleverandørerne dækkede over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Dette var i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som .