Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om klapning i Grønsund ophævet og hjemvist

Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsen meddelte den 18. november 2020 en 5-årig tilladelse til Kystdirektoratet til klapning af 150.000 m³ oprensningsmateriale fra sejlrenden Nyt Løb – Hestehoved Dyb på klapplads K_045_03 i Grønsund. Tilladelsen blev givet med hjemmel i Havmiljølovens § 26.

Tilladelsen indeholdt vilkår om en maksimal årlig klapmængde på 30.000 m³ og krav om, at klapmaterialet skulle spredes jævnt og ikke indeholde større faste genstande. Miljøstyrelsen vurderede, at materialet var uforurenet finkornet til mellemkornet sand, og at der ikke var behov for analyser, da både sejlrenden og klappladsen lå på åbent hav langt fra forureningskilder. Styrelsen vurderede, at klapningen ikke ville medføre en forringelse af vandområdernes økologiske tilstand eller hindre opfyldelsen af god økologisk tilstand. Ligeledes vurderede styrelsen, at aktiviteten ikke ville påvirke områdernes kemiske tilstand, da indholdet af miljøfarlige stoffer i optagningsmaterialet vurderedes at svare til den kemiske tilstand på klappladsen.

Miljøstyrelsen konkluderede, at tilladelsen var acceptabel i henhold til gældende lovgivning og vejledning, og at påvirkningen på Natura 2000-område nr. 168 var ubetydelig i forhold til den naturlige sedimentvandring.

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen fastholdt, at Kystdirektoratet havde undersøgt nyttiggørelsesmulighederne tilstrækkeligt, og at der ikke var sådanne muligheder i den aktuelle sag. Styrelsen bemærkede desuden, at klappladser ikke er miljøvurderingspligtige, da vurdering af klapning udtømmende reguleres af havmiljøloven. Vedrørende Natura 2000-området henviste Miljøstyrelsen til HELCOM-retningslinjerne for prøvetagning og vurderede, at oprensningsmaterialet havde et forureningsniveau svarende til baggrundsniveauet, da sejlrenden lå fjernt fra direkte forureningskilder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens afgørelse af 18. november 2020 om tilladelse til klapning af oprensningsmateriale og hjemviser sagen til fornyet behandling. Klagegebyret tilbagebetales. Nævnet har begrænset sin prøvelse til projektets påvirkning på Natura 2000-område nr. 168, men har også anført bemærkninger til Miljøstyrelsens fornyede behandling af sagen vedrørende nyttiggørelsesmuligheder og påvirkning af målsatte vandområder.

Projektets påvirkning på Natura 2000-område nr. 168

Nævnet konstaterer, at både optagning og klapning foregår inden for Natura 2000-område nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund, som indeholder naturtyperne bugter og vige (1160) og sandbanke (1110), hvoraf klappladsen er beliggende i førstnævnte og grænser op til sidstnævnte. Der er konstateret forekomst af ålegræs på nærliggende sandbanker.

Det følger af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, 1. pkt. og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 11, nr. 1, at der skal foretages en vurdering af, om et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis dette ikke kan udelukkes, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 2. Denne bestemmelse implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF artikel 6, stk. 3. EU-Domstolen har fastslået, at forsigtighedsprincippet er centralt i denne vurdering.

Nævnet finder, at Miljøstyrelsens vurdering af, at klapningen ikke væsentligt vil påvirke Natura 2000-området, er mangelfuld. Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger eller en nærmere vurdering af klapmetode, meteorologiske forhold og øvrige strømforhold i og omkring klapområdet. Disse faktorer kan have stor betydning for spredningen af klapmateriale og dermed den mulige påvirkning af naturtyperne. Det kan derfor ikke udelukkes, at naturtyperne bugter og vige og sandbanke kan påvirkes af den tilladte klapning. Den påklagede afgørelse lider dermed af en væsentlig retlig mangel.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at Miljøstyrelsen i den fornyede behandling af sagen skal foretage en konkret vurdering af de nærmere forhold omkring klapningen, herunder klapmetode, meteorologiske forhold og øvrige strømforhold. Styrelsen skal forholde sig til en eventuel påvirkning af ålegræs og bunddyr og overveje vilkår herom, herunder om klapning bør undgås i vækstsæsonen. Nævnet henviser til DTU Aqua rapport nr. 419-2023 om alternative klapteknikker. Hvis der fastsættes afværgeforanstaltninger, forudsætter dette en habitatkonsekvensvurdering.

Øvrige bemærkninger

Muligheden for nyttiggørelse af det oprensede materiale

Nævnet bemærker, at det følger af Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale § 3, stk. 1, at administrationen af Kystbeskyttelsesloven § 16 b, stk. 1, nr. 1 og Kystbeskyttelsesloven § 16 b, stk. 1, nr. 2, Råstofloven § 20 b, stk. 1, samt Havmiljølovens § 26 skal ske i overensstemmelse med et hierarki: 1) bypass, 2) nyttiggørelse og 3) klapning. Hierarkiet kan fraviges i særlige tilfælde i henhold til Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale § 3, stk. 2.

Nævnet finder, at ansøgers redegørelse ikke tilvejebringer tilstrækkelig dokumentation for, at det ikke er muligt at nyttiggøre oprensningsmaterialet, eller at det vil være uforholdsmæssigt dyrt. Der mangler nærmere oplysninger om forventede omkostninger for både nyttiggørelse og klapning. Miljøstyrelsen skal derfor i den fornyede behandling indhente nødvendig dokumentation og være opmærksom på hierarkiet i klapbekendtgørelsen og proportionalitetsprincippet, især da klapningen foregår inden for et Natura 2000-område.

Påvirkning af målsatte vandområder

Det følger af Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, stk. 1, at myndigheder skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og sikre opfyldelse af miljømål. Ifølge Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, stk. 3, kan afgørelser, der påvirker vandområder, hvor miljømålet ikke er opfyldt, kun træffes, hvis de ikke medfører forringelse af tilstanden eller hindrer opfyldelse af miljømålet.

Nævnet konstaterer, at der ikke er foretaget analyser af havbundssedimentet fra sejlrenden eller klappladsen. Det fremgår af vandplandata.dk, at vandområde 44 Hjelm Bugt har en ikke-god tilstand grundet overskridelser af miljøkvalitetskrav for bromerede diphenylethere (BDE), kviksølv, cadmium og bly i biota samt antracen i sediment (0,0233 mg/kg TS mod et krav på 0,0048 mg/kg TS). Vandområde 45 Grønsund har også en ikke-god tilstand grundet overskridelse af bly i biota.

Miljøstyrelsen skal i den fornyede behandling foretage en konkret vurdering af betydningen af de nye oplysninger om antracen i sediment i vandområde 44 Hjelm Bugt og forholde sig til, om overskridelserne af BDE, kviksølv, cadmium og bly i biota i vandområde 44 Hjelm Bugt kan have betydning for den kemiske tilstand i vandområdet, for at sikre, at klapningen ikke er i strid med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.