Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en anmodning fra en udlejer om forhåndsgodkendelse af en lejeforhøjelse i forbindelse med en planlagt gennemgribende modernisering af en lejlighed i København. Moderniseringen skulle finde sted i forbindelse med et lejeboligbytte. Udlejeren ønskede at hæve lejen til 221.100 kr. årligt (1.650 kr. pr. m2) for den 134 m2 store lejlighed efter moderniseringen, som ville omfatte omfattende ændringer af lejlighedens indretning og faciliteter. Sagen blev indbragt for Huslejenævnet efter lejelovens § 73, stk. 3 og boligreguleringslovens § 25 a, stk. 2. Nævnet skulle vurdere, om betingelserne for at anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2 var opfyldt, herunder om moderniseringen ville øge lejlighedens brugsværdi væsentligt, og om den foreslåede leje var rimelig i forhold til det lejedes værdi.
Huslejenævnet besluttede at forhåndsgodkende en årlig leje på 201.000 kr., svarende til 1.500 kr. pr. m2 årligt, hvilket var lavere end udlejerens anmodning. Flertallet i nævnet vurderede, at betingelserne for at anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2 var opfyldt, herunder at beløbsgrænsen for forbedringer var overskredet, og at de planlagte renoveringsarbejder væsentligt ville forøge lejlighedens brugsværdi. Dog fandt flertallet, at den ansøgte leje på 1.650 kr. pr. m2 årligt var for høj i forhold til det lejedes værdi efter moderniseringen. Et nævnsmedlem stemte for at godkende den ansøgte leje på 1.650 kr. pr. m2 årligt. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Nævnet forudsatte, at lejligheden ville blive forbedret i overensstemmelse med det fremlagte projektmateriale og de anslåede udgifter.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten indgået en aftale, der styrker mulighederne for at opføre 20.000–25.000 nye almene boliger.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler lejens størrelse for en 61 m² stor beboelseslejlighed i en ejendom opført i 1880 i København N, som leje...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke lejernes retsstilling og modvirke kortsigtede investeringer i private udlejnin...
Læs mereÆndring af bekendtgørelse om tilskud til byhaver: Opdatering af de minimis-regler