Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist om et tillæg for "øget brugsværdi" i et lejemål i København. Lejerforeningen indbragte på vegne af flere lejere en sag om dette tillæg, som udgjorde 7.007,40 kr. årligt. Tillægget var baseret på en køkken- og badmodernisering udført i 1994.
Udlejer fremlagde dokumentation for moderniseringen, herunder en faktura på 126.600 kr. og en beregning af tillægget. Nævnet besigtigede lejemålet og konstaterede et ældre moderniseret laminatkøkken og badeværelse.
Sagens kerne var, om tillægget var berettiget og korrekt beregnet. Nævnet skulle vurdere forbedringsværdien af moderniseringen, fradraget for sparet vedligeholdelse og den korrekte beregningsmetode for tillægget.
Nævnet gennemgik udlejers beregninger og foretog en egen beregning baseret på sammenlignelige lejemål i ejendommen. De vurderede også spørgsmål om fradrag for sparet vedligeholdelse og inkludering af administrationshonorar.
Huslejenævnet godkendte tillægget for øget brugsværdi på 7.007,40 kr. årligt.
Nævnet vedtog:
Nævnet foretog en detaljeret beregning baseret på dokumenterede udgifter og sammenlignelige lejemål. Selvom den præcise fordeling af udgifter mellem køkken og bad ikke var specificeret, konkluderede nævnet, at selv med konservative estimater for køkkenmoderniseringen, ville det beregnede tillæg overstige det opkrævede beløb.
Nævnet understregede, at forbedringstillæg er stedsevarende og ikke afskrives over tid ifølge almindelig nævns- og ankenævnspraksis.
Afgørelsen var i udlejers favør, da tillægget blev godkendt uden nedsættelse.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.



Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 46 m2 i en ejendom opført i 1882 i København. Lejeforholdet startede den 1. oktober 2014, og lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet den 21. marts 2022 med krav om nedsættelse af lejen.
Lejeren gjorde gældende, at den opkrævede leje var for høj allerede ved indflytningen og løbende var steget. Lejeren anførte, at den samlede leje på 1.706 kr. pr. m2 oversteg det lejedes værdi, jf. Lejeloven § 23, stk. 2. Desuden bestred lejeren udlejerens dokumentation for lejens sammensætning og forbedringer udført efter lejeforholdets indgåelse. Specifikke indsigelser omfattede:
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Udlejeren fastholdt, at lejen var fastsat korrekt i henhold til Lejeloven § 19, stk. 1. Udlejeren argumenterede for, at det lejedes værdi kun er relevant ved lejereguleringer, ikke ved lejefastsættelsen. Udlejeren ønskede godkendelse af tillæg for bagtrapper, baseret på tidligere afgørelser, og påpegede regnefejl i Huslejenævnets oprindelige afgørelse. Udlejeren forsvarede også inklusion af udgifter til diverse materialer og en længere byggeperiode for tabt leje. Endvidere henviste udlejeren til praksis for godkendelse af teknikerhonorarer og forbedringsandele for el-installationer.
Sagen blev behandlet efter Lejeloven § 38, stk. 1 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Huslejenævnet og senere Ankenævnet foretog besigtigelser af lejemålet. Undersøgelsen omfattede en detaljeret gennemgang af den omkostningsbestemte leje, hensættelser til vedligeholdelse i henhold til Lejeloven §§ 117, 119 og 120, samt generelle og individuelle forbedringstillæg. De individuelle forbedringer inkluderede badeværelse, el-installationer, gulve, klimadør, VVS, køkken, garderobe, hårde hvidevarer, tømrerarbejde, låse, eget arbejde, tekniker- og administrationshonorarer, tabt leje, byggelånsrenter og finansieringsudgifter. Nævnet vurderede også spørgsmålet om passivitet i forhold til lejers indsigelser og den treårige forældelsesfrist for krav om lejenedsættelse, jf. Lejeloven § 40, stk. 1.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mere
Sagen omhandler en udlejers anmodning til Huslejenævnet om at konstatere, hvorvidt et specifikt lejemål har en stand, de...
Læs mere