Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Tre forbrugere, der stod over for økonomiske vanskeligheder, indgik aftaler med en virksomhed, der tilbød rådgivning inden for privatøkonomi. Ydelserne omfattede budgetlægning, forhandling med kreditorer og formidling af bankkonti. Uenighed opstod omkring vederlagets størrelse, idet forbrugerne mente, at virksomhedens indsats ikke havde forbedret deres økonomiske situation.
Forbrugerklagenævnet tog i alle sagerne stilling til sin egen kompetence. Nævnet fandt, at virksomhedens aktiviteter ikke faldt ind under de undtagelser, der er specificeret i Bekendtgørelse om Forbrugerklagenævnets virksomhedsområde § 3, stk. 2, og erklærede sig derfor kompetent til at behandle klagerne.
Ved aftalens indgåelse modtog forbrugerne virksomhedens brochuremateriale. Alle tre forbrugere opsagde samarbejdet efter kortere eller længere tid på grund af utilfredshed med den leverede ydelse. Nævnet fastslog, at forbrugerne havde ret til at opsige samarbejdet med øjeblikkelig virkning, som det fremgik af virksomhedens informationsmateriale.
I tilfælde af opsigelse, og i mangel af en specifik aftale om pris og dens fastsættelse, skulle forbrugeren alene betale for det arbejde, der var udført indtil opsigelsen. Vederlaget skulle fastsættes til et beløb, der under hensyn til arbejdets art, gængs pris ved aftalens indgåelse og øvrige omstændigheder måtte anses for rimeligt, jf. princippet i Købeloven § 72.
I den ene sag søgte en enlig mor hjælp til gældsafvikling og nedsættelse af privatforbruget. Hun aftalte at indsætte alle indtægter på en konto anvist af den erhvervsdrivende. Da hun ikke modtog information om gældsafviklingen, opsagde hun samarbejdet. Virksomheden overførte herefter en børnefamilieydelse på 4.050 kr. til sig selv som vederlag. Virksomheden angav at have brugt 16,14 timer på sagen, men fremlagde kun et udfyldt budgetskema og en kreditorliste, uden yderligere dokumentation for udført arbejde eller dets værdi.
I en anden sag lykkedes det ikke den erhvervsdrivende at indgå aftaler med alle kreditorer. Dette resulterede i, at forbrugeren modtog rykkerbreve, måtte møde i fogedretten og andre retsinstanser, og blev registreret i RKI. Forbrugeren opsagde derfor samarbejdet og indbragte sagen for nævnet. Virksomheden havde beregnet et vederlag på 18.418,13 kr., men fremlagde heller ikke her dokumentation for arbejdets tidsmæssige omfang eller en detaljeret redegørelse for, hvad arbejdet havde bestået i, udover et budgetskema og en kreditorliste. Det fremgik desuden, at virksomheden havde undladt at etablere afdragsordninger med visse kreditorer og muligvis havde prioriteret kreditorer, der betalte et årligt medlemsgebyr til virksomheden.
Nævnet lagde til grund, at forbrugerne havde ret til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. I tilfælde af opsigelse skulle vederlaget fastsættes ud fra princippet i Købeloven § 72, hvilket indebærer en vurdering af arbejdets art, gængs pris og omstændighederne i øvrigt.
Forbrugerklagenævnet fandt, at den erhvervsdrivendes tidsregistrering på 16,14 timer ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og der manglede en detaljeret redegørelse for det udførte arbejde. Virksomheden havde kun fremlagt et budgetskema og en kreditorliste, hvilket svarer til ydelser, som pengeinstitutter ofte tilbyder i forbindelse med oprettelse af budgetkonti. Da det ikke var godtgjort, at arbejdet havde haft særlig værdi for forbrugeren, fastsatte nævnet vederlaget til maksimalt 1.000 kr. Da forbrugeren allerede havde betalt 6.093 kr., blev virksomheden pålagt at tilbagebetale 5.093 kr., og forbrugeren blev fritaget for yderligere krav.
I denne sag havde den erhvervsdrivende heller ikke dokumenteret arbejdets tidsmæssige omfang eller indhold udover et budgetskema og en kreditorliste. Nævnet bemærkede, at virksomheden havde undladt at etablere afdragsordninger med visse kreditorer og syntes at have prioriteret kreditorer, der betalte et årligt medlemsgebyr. På baggrund heraf fandt nævnet, at virksomheden ikke havde dokumenteret at have udført arbejde af væsentligt omfang, og at det udførte arbejde under alle omstændigheder var forbundet med så store mangler og gener for forbrugeren, at det var uden værdi. Som konsekvens heraf var den erhvervsdrivende ikke berettiget til vederlag, og forbrugeren havde krav på at få hele det erlagte honorar tilbagebetalt.
Nævnet har netop publiceret seks nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.

En klager indgav en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende en opkrævning på 2.904 kr. for kontrol af en vandmåler på klagers ejendom i Glostrup Kommune. Klageren mente, at vandmåleren var defekt, da der var konstateret et usædvanligt højt vandforbrug, og en VVS-tekniker angiveligt havde fundet fejl på måleren.
Klageren havde selv opsat en vandmåler for at sammenligne forbruget og fandt betydelige forskelle. Klagen blev oprindeligt rettet til Glostrup Kommune og forsyningsselskabet, som fastholdt kravet om betaling, da der ikke var konstateret fejl på vandmåleren.
Sagen blev herefter henvist fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Nævnenes Hus, specifikt Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet. Klageren oprettede dog klagen i klageportalen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Glostrup Kommune bemærkede, at de ikke kunne overdrage sagen til forsyningsselskabet i klageportalen, da selskabet ikke er oplistet som en myndighed, man kan klage over.
Over halvdelen af de klagesager, der indsendes til sekretariatet, afsluttes uden en afgørelse på et nævnsmøde. Dette skyldes ofte forlig, manglende kompetence eller manglende bidrag fra forbrugeren.
Nævnet har på et møde i februar 2022 behandlet en række sager, og nævnet har i den forbindelse besluttet at publicere to af sagerne fra mødet på nævnets hjemmeside.

Sagen omhandler en tvist om efteropkrævning af effektbidrag for fjernvarme. Klager blev tilsluttet fjernvarme hos Silkeb...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisere det offentlige for...
Læs mere
Forbruger skal betale forholdsmæssigt for overkørte kilometer ved førtidig opsigelse af leasingaftale