Stadfæstelse af afslag på dispensation til etablering af affaldsindhegning inden for beskyttelseslinje

Nævnets Vurdering af Fortidsmindebeskyttelseslinjen

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer inden for 100 meter fra fortidsminder for at sikre deres værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne samt de arkæologiske lag. Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, men praksis er meget restriktiv, især for anlæg placeret "i første række" til fortidsmindet.

Afslagets Begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at den ansøgte affaldsindhegning ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet vurderede, at etablering af indhegningen kun ca. 7 meter fra fortidsmindet, adskilt af en vej, ville forstyrre og forringe oplevelsen af Vestvolden som landskabselement. Dette ville påvirke indsynet til og udsynet fra fortidsmindet og medføre en uønsket fortætning af bebyggelsen i fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Nævnet lagde desuden vægt på, at en dispensation i denne sag kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i tilsvarende sager, hvilket ville stride mod formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det forhold, at der allerede er eksisterende bebyggelse inden for beskyttelseslinjen, kunne ikke i sig selv begrunde en dispensation.

Klagegebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Klager ansøgte den 2. marts 2016 om lovliggørende dispensation for de etablerede forhold. Næstved Kommune meddelte den 15. marts 2016 afslag på lovliggørende dispensation til trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning. Kommunen henviste til, at forholdene udgjorde en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer. Kommunen lagde vægt på, at klager tidligere var blevet gjort opmærksom på beskyttelseslinjen, at beplantningen ville forringe udsyn til og indsyn fra fortidsmindet, og at trampolin, bålplads og flisebelægning var placeret for tæt på fortidsmindet og forringede dets værdi som landskabselement. Kommunen meddelte dog lovliggørende dispensation til en terrasse og en sø inden for beskyttelseslinjen, da disse ikke forringede fortidsmindets værdi. Der blev også meddelt dispensation til trampolin og bålplads, hvis de blev flyttet til en placering vest eller sydvest for stuehuset, så huset skærmede for udsynet til fortidsmindet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede alene afslaget på lovliggørende dispensation for trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at flisebelægningen kunne fjernes, og at hverken trampolin eller bålplads tog indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet, da de var lave og omkranset af en hæk. Klager gjorde gældende, at de ikke var bekendt med 100-meter linjen ved jordtilkøb, og at fortidsmindet er på privat grund. De mente, at kommunens skøn var for restriktivt og ikke tog højde for almindeligt familieliv eller økonomisk proportionalitet. Klager henviste også til en tidligere afgørelse (NMK-503-00039), hvor der blev meddelt dispensation til en driftsbygning tæt på et fortidsminde, og stillede sig uforstående over for forskellen i praksis.

Kommunens bemærkninger til klagen

Næstved Kommune bemærkede, at det er ejerens ansvar at kende gældende regler. Kommunen fastholdt, at den nuværende placering af bålplads og trampolin forringede fortidsmindets værdi som landskabselement på grund af nærheden. Kommunen lagde stor vægt på, at beplantningen var foretaget inden for beskyttelseslinjen trods tidligere oplysning herom. Endelig vurderede kommunen, at udgiften til flytning ikke var uproportional i forhold til lovens hensyn.