Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Horsens Kommunes afgørelse af 3. april 2020. Kommunen havde afgjort, at et projekt om etablering af et tørvarelager på [adresse1] ikke var omfattet af krav om miljøvurdering eller en § 25-tilladelse.
En omboende klagede den 30. april 2020 over afgørelsen. Klagen blev oprindeligt indgivet til Byggeklageenheden, men blev videresendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 24. september 2020, da den vedrørte screeningsafgørelsen og ikke byggetilladelsen.
Klager anførte, at en støjrapport udarbejdet i forbindelse med projektets screening havde resulteret i et krav om etablering af en 5,50 meter høj støjvæg mod klagers ejendom. Klager udtrykte forundring over, at et sådant krav ikke var stillet tidligere, da støjen fra anlægget ikke tidligere havde været generende. Klager mente desuden, at en støjvæg på 3,80 meter ville være tilstrækkelig.
Horsens Kommune havde i sin afgørelse noteret, at støj fra projektet kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved naboarealer. Bygherre havde ansøgt om byggetilladelse til støjvæggen, som blev udstedt den 13. marts 2020. Kommunen havde også foretaget en visuel vurdering og konkluderet, at støjvæggen ikke ville medføre en væsentlig indvirkning på miljøet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Horsens Kommunes afgørelse.
Nævnet bemærkede, at det efter Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1 kun kan behandle klager over screeningsafgørelser efter lovens Miljøvurderingslovens § 21, Miljøvurderingslovens § 25-tilladelser og tilsynsafgørelser efter Miljøvurderingslovens § 46, for så vidt angår retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, som vedrører myndighedernes konkrete vurdering og afvejning af hensyn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klagen udelukkende indeholdt klagepunkter vedrørende hensigtsmæssigheden af projektets udformning. Disse spørgsmål er skønsmæssige og falder uden for nævnets kompetence til at behandle i en screeningsafgørelse i henhold til Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1.
Som følge heraf afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1.
Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning om at igangsætte en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. januar 2020, hvor kommunen vurderede, at etablering af 478 ungdomsboliger på en ejendom i kommunen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet omfatter opførelse af otte punkthuse med et samlet areal på 17.530 m² til ungdomsboliger med tilhørende faciliteter som parkering og fælles grønt gårdrum. Bebyggelsen er planlagt i et område for blandet bolig og erhverv, som ikke rummer særlige naturinteresser, og højden er i overensstemmelse med lokalplan 270.
Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10b, vedrørende anlægsarbejder i byzoner. På baggrund af en screening vurderede kommunen, at projektet ikke ville medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og at en miljøkonsekvensvurdering derfor ikke var påkrævet. Kommunen henviste til, at forskrift for bygge- og anlægsarbejder i Lyngby-Taarbæk Kommune skulle følges under anlægsarbejdet, og at lokalplanen stillede krav til støjberegninger for at sikre, at omkringliggende erhvervsaktiviteter ikke påvirkede lokalplanområdet mere end Miljøstyrelsens støjvejledninger tillader.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
En omboende klagede den 2. april 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte primært, at afgørelsen ikke var truffet på et oplyst grundlag, at anlægsarbejdet ikke overholdt fastsatte forskrifter for støj, og at ansøgningen henviste til ophævede bekendtgørelser og en uhjemlet forskrift. Specifikt blev det nævnt, at bygherren havde henvist til en forskrift udstedt på baggrund af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, som var afløst af en nyere bekendtgørelse. Ligeledes blev det påpeget, at Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner var ophævet på afgørelsestidspunktet, og at en Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 var relevant.
Klageren fremhævede desuden, at støjen fra byggegrunden var til stor gene med målte lydstyrker på 85/86 dB, og at arbejdet ikke overholdt arbejdstidsbestemmelserne. Klageren mente, at kommunen havde ansvaret for at påse dette. Kommunen bemærkede i sit svar, at klageren muligvis ikke var klageberettiget efter Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, da bopælen lå ca. 150 m fra byggeriet, og at klagen var indgivet efter klagefristens udløb.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at opsætning af en husstandsvindmø...
Læs mere