Afgørelse om dispensation til etablering af forsinkelsesbassin i beskyttet eng

Hjørring Kommune meddelte den 3. juli 2020 dispensation til etablering af et 4.000 m2 forsinkelsesbassin i et § 3-beskyttet engareal på matr. nr. [F1] ved Mølgaard Bæk. Dispensationen blev givet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, som led i en separatkloakering af Lørslev By. Kommunen vurderede, at arealet var en artsfattig kultureng, og at bassinet ville have samfunds- og naturmæssig betydning, herunder en potentiel forbedring af områdets naturværdi. Der blev stillet vilkår om etablering af et erstatningsareal på dobbelt størrelse (8.000 m2) på matr. nr. [F2] i Vester Thirup, som skulle tinglyses som beskyttet natur. Kommunen anførte desuden, at en alternativ placering ville medføre en merudgift på 3,3 mio. kr.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 30. juli 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at dispensationen burde ophæves og hjemvises, da det udpegede erstatningsareal allerede var beskyttet natur af høj kvalitet (med orkidéer) og lå uhensigtsmæssigt langt væk (15 km ifølge klager, 7 km ifølge kommunen) fra det nedlagte engareal. Klager fremhævede, at et eksisterende § 3-beskyttet areal ikke kan erstatte et andet tabt § 3-areal, og at dispensationen kunne skabe en uønsket præcedens.

Hjørring Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at erstatningsarealet ikke var af høj kvalitet og ikke opfyldte kriterierne for § 3-beskyttelse ved en ny besigtigelse i august 2020. Kommunen fremhævede, at tinglysning ville sikre arealet, og at bassinet ville forhindre forringelse af Mølgaard Bæk ved kraftig nedbør. Kommunen mente desuden, at en sø med kantvegetation ville have en højere herlighedsværdi for lokalbefolkningen end en kultureng.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Hjørring Kommunes afgørelse af 3. juli 2020 om dispensation til etablering af et forsinkelsesbassin til et afslag. Nævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 3.

Begrundelse for afslag

Nævnet lagde vægt på, at projektet ikke havde en tilstrækkelig væsentlig samfundsmæssig interesse til at begrunde en dispensation, da forsinkelsesbassiner er almindelige anlæg, og det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke var realistiske alternative placeringsmuligheder. Derudover blev følgende punkter fremhævet:

• Der var tale om et væsentligt indgreb i beskyttet natur.
• Naturen i det konkrete område var ikke uden særlig interesse, selvom naturkvaliteten var forholdsvis lav.