Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Frederiksberg Kommune traf den 18. juni 2020 afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 226, Bevarende lokalplan for Svømmehalskvarteret, vedrørende etablering af fire altaner i mansardtaget mod gadesiden på ejendommen [A1], 2000 Frederiksberg. Ejendommen er udpeget som en bevaringsværdig bygning i lokalplanen.
Andelsboligforeningen, der ejer ejendommen, havde i september 2018 ansøgt om opførelse af altaner på ejendommens facade. Kommunen havde forud for dette på et forhåndsdialogmøde oplyst, at udhængende altaner i tagetagen mod gadesiden sandsynligvis måtte udgå af ansøgningen, da kommunen ikke ønskede at dispensere til disse. Kommunen gav efterfølgende dispensation til altaner på ejendommens facade, hvorefter klageren indgav en separat ansøgning om altaner i mansardtaget.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 226, Bevarende lokalplan for Svømmehalskvarteret, som indeholder følgende relevante bestemmelser i § 6 om bebyggelsens ydre fremtræden:
Kommunen begrundede afslaget med, at gadefacadens tydeligt definerede forløb af skiftevis mansard/taggesims og fremskudt hovedtrappemur er af særlig kvalitet i området. Det blev vurderet, at de ansøgte altaner ville medføre en forringelse af ejendommens sammenhæng med omgivelserne og områdets karakter, idet facadens klare komposition og detaljering ville blive sløret.
Klageren har klaget over afgørelsen og har anført, at kommunen har overtrådt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, idet der er opført lignende altaner andre steder på Frederiksberg. Desuden har klageren anført, at der var berettigede forventninger som følge af kommunens tidligere tilkendegivelser om muligheden for dispensation i sjældne tilfælde. Planklagenævnet har behandlet disse to spørgsmål.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Frederiksberg Kommunes afslag på dispensation til etablering af altaner i mansardtaget på ejendommen [A1]. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter . Spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed eller privatretlige forhold ligger uden for nævnets kompetence.
Nævnet fastslog, at etablering af de ansøgte altaner kræver godkendelse/dispensation efter lokalplanens § 6.1. Dette skyldes, at lokalplan nr. 226 er en bevarende lokalplan, der udpeger ejendommen som bevaringsværdig, og ændringer kræver kommunal tilladelse. Lokalplanens § 6.2, § 6.3 og § 6.16 er generelle bestemmelser, der ikke tilsidesætter kravet om godkendelse efter § 6.1. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. En dispensationsbestemmelse, som i Planlovens § 15, stk. 2, nr. 18, giver kommunen mulighed for at tillade ændringer efter en konkret vurdering, hvilket skal ske via en dispensationsprocedure efter Planlovens § 19 og Planlovens § 20 om naboorientering.
Planklagenævnet vurderede, om kommunen havde overholdt lighedsgrundsætningen, som indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat, medmindre der er saglige og planlægningsmæssigt relevante begrundelser for forskel. Kommunen oplyste, at den fra 2013, i forbindelse med offentliggørelsen af vejledningen ”Din nye altan – fra idé til ibrugtagning”, har ændret sin praksis, så der ikke gives dispensation til udkragende altaner i mansardtage mod gadesiden på bevaringsværdige ejendomme i bevarende lokalplanområder.
Nævnet gennemgik de af klageren nævnte sammenligningssager:
Planklagenævnet fandt på denne baggrund ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Nævnet bemærkede desuden, at dispensation til altaner på andelsboligforeningens facade ikke kan medføre krav på dispensation til altaner i mansardtaget, da der ikke er tale om ens forhold.
Klageren anførte, at tidligere dialog med kommunens sagsbehandler havde skabt berettigede forventninger om dispensation. Planklagenævnet vurderede, at dialogen ikke havde karakter af en bindende forhåndsbesked eller lignende, der forpligter kommunen til at give dispensation. Nævnet lagde vægt på, at klageren var blevet vejledt om, at altanerne ville kræve dispensation, og at der ikke var oplysninger om, at klageren direkte eller indirekte havde fået besked om, at kommunen ville give dispensation. Der var desuden ikke dokumentation for de oplyste tilkendegivelser.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 18. juni 2020. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.



Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen A 1, 2770 Kastrup. Klageren, ejendommens ejer, ansøgte i september 2018 om dispensation til et nyt enfamiliehus i ét plan, herunder fravigelse af krav om parkeringskælder, altaner og facadeudtryk. Kommunen gav oprindeligt afslag i januar 2019, men Planklagenævnet ophævede denne afgørelse i april 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling, da det ansøgte i forhold til anvendelsesbestemmelsen og bebyggelsens omfang vurderedes at være i overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet tog dog ikke stilling til facadeudtryk, altaner og parkeringskælder.
Lokalplan nr. 106 har til formål at fastlægge områdets anvendelse til bolig-, butiks- og hotelformål samt centerområde, med fokus på at øge de byarkitektoniske kvaliteter og sikre høj landskabelig kvalitet for friarealer og parkering. De relevante bestemmelser er:
Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til forenkling i en kommende revision af bygningsfredningsområdet. Det forventes, at anbefalingerne ligger klar ved udgangen af 1. halvår 2025.
Akademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.
Tårnby Kommune meddelte den 9. september 2019 afslag på dispensation fra lokalplanens §§ 6.2, 6.5, 6.6 og 7.2. Kommunen begrundede afslaget med, at ansøgningen ikke var i overensstemmelse med intentionerne i lokalplanen, selvom et enfamiliehus i sig selv var tilladt. Kommunen fastholdt, at lokalplanens bestemmelser om materialevalg, ydre fremtræden, altan og parkeringskælder skulle overholdes.
Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet, at:

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afslag på en ansøgning om udvidelse af en eksisteren...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af et mansardtag på ejen...
Læs mereImplementering af EU's kodeks for elektronisk kommunikation