Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Fredericia Kommune meddelte den 2. april 2020 dispensation fra lokalplan nr. 291, Boliger ved Skovhave, til opførelse af 136 boliger på en ejendom i Fredericia. En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:
Klagen vedrørte en ejendom på A1, 7000 Fredericia, hvor der var ansøgt om tilladelse til at opføre 136 boliger. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 291, som fastsætter specifikke regler for området. Lokalplanen indeholder blandt andet bestemmelser om:
Klagerne anførte flere punkter, herunder at reglerne om naboorientering ikke var overholdt, og at kommunens skønsmæssige vurdering ikke var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet præciserede, at kommunens afgørelse af 2. april 2020 alene vedrørte dispensation fra lokalplanens § 5, stk. 2 og 6, samt § 7, stk. 1. Kommunen havde ikke taget stilling til, om det ansøgte byggeri var i overensstemmelse med § 7, stk. 2 (kædebyggeri kontra punkthusbyggeri), da der endnu ikke var meddelt byggetilladelse. Dette klagepunkt kunne derfor ikke behandles af nævnet på nuværende tidspunkt.
Andre klagepunkter, såsom byggeriets hensigtsmæssighed (f.eks. højde, værdifald, trafikbelastning) og spørgsmål om skovbyggelinjer, blev afvist, da de enten vedrørte afgørelsens hensigtsmæssighed (som nævnet ikke har kompetence til at behandle) eller endnu ikke var genstand for en kommunal afgørelse.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Fredericia Kommunes afgørelse om dispensation gælder.
Nævnet fastslog, at den af kommunen godkendte disposition ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation efter . Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. .
Klagerne anførte, at naboorienteringen var mangelfuld, idet for få borgere blev orienteret, indsigelsesfristen var for kort (14 dage), og postforsinkelser yderligere forkortede fristen. Efter Planloven § 20, stk. 1 skal kommunen orientere ejere, brugere, naboer og andre interessenter. Der er et vist skøn over, hvem der skal orienteres, jf. Planloven § 20, stk. 2.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af kredsen af naboorienterede. Nævnet vurderede desuden, at kommunen ikke havde tilsidesat reglerne om indsigelsesfristen, da projektet blev sendt i naboorientering i 14 dage, og fristen blev forlænget på grund af postforsinkelse. Endvidere fandt nævnet, at kommunen havde inddraget de indkomne indsigelser i afgørelsen, og at kommunen ikke har pligt til at imødekomme indsigelserne.
Klagerne mente, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn og tilgodeset grundejeren på bekostning af borgernes meninger. En kommunes skønsmæssige vurdering skal være baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn.
Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse om dispensation var truffet på baggrund af planlægningsmæssigt relevante hensyn. Kommunen begrundede dispensationen med, at den ikke var i strid med lokalplanens principper, herunder overholdelse af bebyggelsesprocent og bebyggelsesplan samt fastholdelse af grønne fællesarealer og åben struktur. Nævnet fandt ingen oplysninger, der tydede på, at kommunen havde lagt usaglige hensyn til grund for sin afgørelse, og bemærkede, at en ansøgers skattemæssige forhold er usaglige at inddrage.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Syddjurs Kommune traf den 15. august 2019 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 71, Landskabsbyen Rønde Nord, til opførelse af 14 boliger på ejendommen A 1, 8420 Rønde. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af en række beboere i området den 10. september 2019. Klagen omhandlede primært, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper og lighedsgrundsætningen, at den ikke var tilstrækkeligt begrundet, og at kommunen ikke havde overholdt forvaltningsretlige regler om orientering og klagevejledning.
Ejendommen er omfattet af lokalplan 71, Landskabsbyen Rønde Nord, specifikt delområde III. Lokalplanens formål er at muliggøre et nyt boligområde med en blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse, grønne fællesarealer og skelhegn. Lokalplanens § 7, stk. 5, fastsætter, at der i delområde III må opføres mellem 14 og 18 boliger. Derudover skal mindst fire boliger i hvert delområde opføres som gårdhavehuse.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Kommunen modtog den 26. september 2018 en ansøgning om dispensation til opførelse af yderligere 14 boliger i delområde III. Efter en nabohøring i april 2019, hvor der indkom tre høringssvar vedrørende bebyggelsesprocent, tæthed og trafik, gav kommunen byggetilladelse den 27. maj 2019. Den formelle dispensationsafgørelse blev dog først truffet den 15. august 2019.
Kommunen vurderede, at byggeprojektet var i overensstemmelse med lokalplanens overordnede principper om en åben struktur. Kommunen lagde vægt på, at det samlede bebyggede areal ikke oversteg lokalplanens og bygningsreglementets rammer. Vedrørende tæthed blev det anført, at husene var placeret længere væk end på illustrationsplanen, og at der var tilstrækkelig afstand mellem blokkene. Kommunen definerede desuden 12 af de 14 rækkehuse som gårdhavehuse på grund af forskydninger og hækbeplantning. Kommunen forventede ikke en væsentlig forøgelse af trafikken, da de mindre boliger forventedes at tiltrække et segment med færre biler.
Klagerne anførte, at de 14 nye boliger var i strid med lokalplanens § 7, stk. 5, da der allerede var givet tilladelse til 18 boliger i delområde III, hvilket var det maksimale antal ifølge lokalplanen. De mente, at dispensationen var en vidtgående afvigelse, der krævede en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Klagerne påpegede også, at kommunen ikke havde forholdt sig til kravet om gårdhavehuse og 3 meter brede skelhegn, jf. lokalplanens § 9, stk. 3. Endvidere gjorde klagerne gældende, at kommunen havde behandlet en tilsvarende byggesag i delområde IV uensartet, hvilket var i strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen afviste dette og anførte, at den tidligere sag ikke var en dispensationssag, men en sag hvor bygherren ændrede projektet for at overholde lokalplanen. Klagerne kritiserede også begrundelsen for dispensationen og anførte, at de ikke var blevet orienteret om afgørelsen med klagevejledning efter nabohøringen.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes afgørelse om at give dispensation fra en byplanv...
Læs mereLemvig Kommune meddelte den 1. juni 2023 dispensation fra lokalplan nr. 198, Erhvervs- og boligområde ved Ringkøbingvej ...
Læs mere