Urimelige kontraktvilkår: Anvendelse af forbrugerbeskyttelse på langvarige indtægtsdelingsaftaler med mindreårige sportsudøvere (Sag C-365/23)

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Augstākā tiesa (Senāts) i Letland vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, især i forbindelse med aftaler indgået med mindreårige sportsudøvere.

SIA »A«, en erhvervsdrivende inden for sportslig udvikling og karrierefremme, sagsøgte C (en basketballspiller) samt dennes forældre (D og E) for manglende betaling. Kravet udsprang af en standardaftale indgået i 2009, da C var 17 år, som forpligtede ham til at betale SIA »A« et vederlag svarende til 10% af alle hans nettoindtægter i de følgende 15 år, mod levering af diverse støttetjenesteydelser. De lettiske domstole havde i første og anden instans erklæret vilkåret urimeligt, hvilket førte til kassationsappel.

Hovedspørgsmålene, som den forelæggende ret rejste, drejede sig om, hvorvidt C havde status som »forbruger« i henhold til direktiv 93/13/EØF, og om det langvarige indtægtsdelingsvilkår kunne underkastes en urimelighedsvurdering i lyset af dets varighed og C's mindreårighed på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Domstolen fastslog, at direktiv 93/13/EØF finder anvendelse på aftalen, og præciserede de nationale domstoles beføjelser og forpligtelser ved vurderingen af det omstridte kontraktvilkår.

Vurdering af forbrugerstatus og anvendelsesområde

Domstolen bekræftede, at aftalen er omfattet af direktiv 93/13/EØF. En mindreårig »lovende« spiller, som ikke er professionel på tidspunktet for aftalens indgåelse, har status som »forbruger« i henhold til artikel 2, litra b), uanset at spilleren senere opnår professionel status. Forbrugerstatus vurderes objektivt på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Prøvelsen af vederlagsvilkårets urimelighed