Manglende momsfradrag for selskab pga. manglende økonomisk virksomhed med salg af fyldepenne

Selskabet oplyste, at manglende salg af fyldepenne var forretningsmæssigt begrundet i faldende priser, og at selskabet afventede, at priserne steg igen. Der var fremlagt fakturaer og kvitteringer for udgifter i 2016-2017, men kun dokumentation for salg af to fyldepenne i 2019 via auktioner i USA.

Skattestyrelsen fastholdt, at selskabet ikke havde bevist at drive selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, da formålet ikke var at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, men snarere at varetage private interesser. Styrelsen henviste til, at anpartshaveren havde handlet som privatperson i relation til en del af indkøbene, og at der ikke havde været indtægter i 2. halvår 2017, 2018 og 2019. Skattestyrelsen henviste til Momsloven § 11, stk. 1 og Momsloven § 12 vedrørende moms af varekøb fra EU og importmoms, samt Momsloven § 37, stk. 1 vedrørende fradragsret. En del af kravet for 2. halvår 2016 blev anset for forældet, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Selskabet påstod, at anpartshaveren havde købt fyldepennene med henblik på salg og opnåelse af indtægter af varig karakter, og at selskabet derfor agerede som en afgiftspligtig person med ret til momsfradrag. Det forhold, at der ikke var salg i kontrolperioden, ændrede ifølge selskabet ikke herpå, da det var forretningsmæssigt begrundet i faldende priser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle vurdere, om Skattestyrelsen med rette havde nedsat selskabets momsfradrag for varekøb i udlandet og købsmoms for 1. halvår 2017. Kernen i sagen var, om selskabet drev selvstændig økonomisk virksomhed med salg af fyldepenne i henhold til Momsloven § 3, stk. 1.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 3, stk. 1, som implementerer Momssystemdirektivets artikel 9. Denne artikel definerer en "afgiftspligtig person" som enhver, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed, og "økonomisk virksomhed" som alle former for virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Der blev også henvist til EU-Domstolens dom i sag C-230/94 (Renate Enkler), som fastslår, at vurderingen af, om et gode udnyttes til økonomisk virksomhed, skal baseres på en samlet vurdering af alle omstændigheder, især hvis godet kan anvendes til både erhvervsmæssig og privat brug. Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne er opfyldt, herunder at den erklærede hensigt om at drive selvstændig økonomisk virksomhed er bestyrket af objektive momenter.

Den konkrete sag

Landsskatteretten bemærkede, at selskabet havde angivet 0 kr. i salgsmoms for 1. halvår 2017. Selskabet havde ikke fremlagt objektiv dokumentation som forretningsplaner, budgetter, eller korrespondance med kunder, der kunne godtgøre en reel hensigt om at opnå indtægter af en vis varig karakter fra salg af fyldepenne siden opstarten af aktiviteten i 2. halvår 2016.

Landsskatteretten fandt, at selskabet på det foreliggende grundlag ikke var en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1 vedrørende aktiviteten med salg af fyldepenne. Den fremlagte dokumentation for salg af to fyldepenne på auktion i 2019 blev ikke anset for tilstrækkelig til at ændre dette resultat. Ligeledes ændrede den omstændighed, at manglende salg var begrundet i faldende priser på fyldepenne, ikke ved vurderingen af, om der blev drevet selvstændig økonomisk virksomhed.

Landsskatteretten konkluderede, at selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne for momsfradrag i henhold til Momsloven § 37 eller Momsloven § 38 var opfyldt. Derfor var selskabet ikke berettiget til fradrag for de afholdte udgifter til køb af fyldepenne.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Indtægten i 2019 vedrørte et sponsorbidrag fra et andet selskab, hvoraf 13.000 kr. var moms.

Angivet moms

Selskabet angav følgende købs- og salgsmoms for den omhandlede periode:

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen godkendte salgsmomsen på 13.000 kr. fra sponsorbidraget, men nedsatte købsmomsen til 0 kr. Begrundelsen var, at selskabet ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed med motorsport i den pågældende periode, jf. Momsloven § 3 og Momssystemdirektivets artikel 9. Skattestyrelsen anførte, at:

• Sponsorindtægter er økonomisk virksomhed, men ingen af de indsendte købsbilag kunne henføres til den momspligtige sponsoraktivitet.
• Motorsportsvirksomheden ikke var startet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter, men snarere udsprang af en personlig interesse i racerløb og motorsport. Dette blev underbygget af de store udgifter (f.eks. 532.774 kr. i 2019) i forhold til de lave indtægter (52.000 kr. i 2019).
• Der manglede objektiv dokumentation som forretningsplaner, budgetter eller korrespondance med investorer, der kunne understøtte hensigten om at drive momspligtig virksomhed.
• Skattestyrelsen henviste til EF-domstolens afgørelse i sag C-230/94 Renate Enkler og INZO-dommen, der understreger, at det er hensigten med virksomheden, og ikke nødvendigvis rentabiliteten, der er afgørende, men at hensigten skal bestyrkes af objektive momenter.

Selskabets opfattelse

Selskabet påstod, at købsmomsen skulle ansættes til 179.026 kr., da selskabet var en afgiftspligtig person. Selskabet gjorde gældende, at driften med motorsport var en økonomisk virksomhed drevet med overskud for øje, og at manglende overskud i 2019 og 2020 skyldtes udefrakommende forhold som COVID-19. Selskabet fremlagde årsrapporten for 2021, der viste et væsentligt forbedret, men stadig negativt, resultat, og forventede overskud i 2022. Selskabet fastholdt, at det drives med henblik på at sælge sæder i bilen til racerløb og derved opnå et driftsøkonomisk overskud.

Lov om ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere, stramning af leasingregler, ny procedure for partshøring ved værdifastsættelse af køretøjer og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere